Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 124

122
ban tur. . . His igitur et aliis incitatus, Constantinus adivit Romam subju-
gavitque illam sibi, et postmodum monarchiam totius mundi obtinuit.
Inventio Crucis, HMS I, p. 302.14—30:
England hafåi lengi legit undir Romverja, ok var J>ar f>å margt kristinna
manna. Å dpgum Dioeletiani hurfu jjeir (Englar B) undan hlyåni vi6 Rom-
verja, enda eyddisk par på kristni 9II. Rå sendu rpeir pangat (Romverjar B)
Constantium me3 li3i miklu at heimta England undir Romverja. En er hann
kom pangat, jjå var par fyrir hgfflingi så er hét Koel. Hann sættisk vi3
Constantium me3 pvl at hann skyldi vera konungr yfir England(i) me3an
hann lifåi ok gjalda skatt Romverjum. Litlu eptir fest såttmål andaSisk
Koel, ok eignaSisk Constantius på allt England. Koel åtti dottur (-feina
barna B) på er hét Helena. Hon var allra kvenna vænst ok bezt at sér um
fiesta hluti. Hana tok Constantius frillutaki ok gat vi3 henni son pann er
Constantinus hét. rHann var (Constantius andaSisk å Englandi i Jorvik.
En på var Constantinus son hans B) kallaår konungr yfir Englandi eptir
fp3ur sinn. Honum til handa fly3i fjcjlSi Romverja, af pvl at peir pol3u eigi
illsku f)å ok grimmleik er Maxentius haf3i frammi vi3 a]jjy3u alla. Litlu
si3ar for Constantinus me3 her mikinn (miklum B) til Romaborgar ok
bar3iskvi3 Maxentium. Maxentius feil . . . (Se fortsættelsen i 3.3.1.)
AM 764 4to, f. 20r (jfr. 1.2.3):
A dggum Dioeletiani hurfu Bretar undan R6mv(er)jum, ok eyddisk jjar
9II kristni. E>å sendu Romverjar Cons(t)antium t(il) Englands. I>é var {jar
fyrir så h9f3ingi er Koel het. Hann var konungr å Englandi, en eptir andlåt
Koels tok Constantius kongdom. Hann tok dottur hans er Helena hét, *ok
(med henni 764) gat vi3 henni son er Constantinus hét.
3.2.2. Som det fremgår af ovenstående tekster, afviger cap. 1
her kun på ét punkt fra sin kilde, nemlig ved at fortælle at Constan-
tius og Helena ikke var ægteviede. Her er det uden tvivl oplysnin-
gen i Bedas krønike 411 (se 3.3.1), at Helena var Constantius’ kon-
kubine, som kompilatoren af cap. 1 har foretrukket, en oplysning
som ikke findes i Veraldar sagas overleverede form.
3.2.3. Som bekendt findes Historia Regum Britanniæ i en norrøn
oversættelse, Breta spgur, som hidtil kun er blevet udgivet efter
teksten i Hauksbok (H), AM 544 4to22, fra ca. 1306-0823; denne
tekst er imidlertid forkortet. Udførligere og nærmere originalen er
22 Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1848, pp. 102-214, 1849, pp.
4-144. — Hauksbåk (Kbh., 1892—96), pp. 231—302.
23 Stefån Karlsson, “Aldur Hauksbokar”, Frådskaparrit 13 (Torsh., 1964), 114-21.