Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 234

226
til former som A’s Samyr og Eyvindyr. Som forklaring må der
derfor atter henvises til den islandske lærer.
Hvad oversætternes nationalitet angår, så står det ud fra stu-
diebogens indhold klart, at A ikke kan være dansk, og det samme
turde vist gælde for B, selvom der for dennes vedkommende ikke
er meget at holde sig til. Antages det at de begge er tysksprogede,
kan deres hjemstavn med en vis sandsynlighed bestemmes som det
nordlige Tyskland, muligvis Holsten eller Slesvig.
Det ofte forekommende herad oversætter A ved G au, mens B
har det slesvig-holstenske Hårde. Når A gengiver styggr (728)/ vild
(813) med wdhlig, peger det rimeligvis i samme retning, idet betyd-
ningen kåd, vælig er specielt nordtysk (jf. Grimm, Deutsches Wor-
terbuch 1854 ff., Mensing, Schleswig-Holsteinisches Worterbuch
1927-35), skønt der også findes belæg fra andre dele af det tysk-
sprogede område (jf. Hermann Paul, Deutsches Worterbuch 1897
ff.).
Omlydte præsensformer som kommt (A), fragt og solist (B) der
ligger uden for normen, kan ikke på samme måde siges at tilhøre
en bestemt dialekt, men er altså heller ikke fremmede for nordtysk
(Duden Grammatik 1959, § 143 angiver fragt som særlig brugt i
Nordtyskland)1.
Et enkelt syntaktisk træk skal fremhæves, da det går igen hos
begge oversættere og præger stilen afgørende. Det er den såkaldte
Ausklammerung, der indebærer at adverbiale led sættes uden for,
dvs. efter verbalkonstruktionens Klammer, som f.eks.: (A): Da war
das Jokulsthal ganz bebaut aufwårts bis zur Brucke / Da schlug er
seine Wohnung auf in jenem Thal und.. / .. dass wir Månner
wåhlen zum Schiedesgericht zwischen uns / (B)so dass Hrafnkel
schwer geåchtet ward auf diesem Thing. / osv.
For en stor del må tilstedeværelsen af Ausklammerung kunne
antages at bero på forlægget, den islandske såvel som den danske
1 Forskellige uregelmæssigheder i syntaksen kan måske betragtes som provin-
sialismer i forhold til den herskende skriftsprogsnorm, men de er næppe steds-
bundne. Det gælder anvendelse af modus (f.eks.... verschwur, er wolle den Mann
tSdten, der es ohne seinen Willen ritte (A)), ledstilling (f.eks. . . . dass ich fur niemand
Busse zahlen will und die Leute mussen sich so dar(e)in Jinden (A)), et udtryk som
so lange als måglich (B), m.v. — Universitetslektor Lisbeth Falster Jakobsen, Kø-
benhavn, har venligst besvaret spørgsmål i forbindelse med den tyske oversættelse.