Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 264

252
Alveg kan imidlertid ikke være udviklet af alla vega(na). I sidst-
nævnte tilfælde er der tale om en konstruktion på det syntaktiske
plan, mens alveg er dannet på det morfologiske. Også de lydlige
forhold taler imod en sådan udvikling. Men den i forvejen eksiste-
rende syntaktiske sammenstilling kan have befordret, at der blev
dannet et adverbium af ensbetydende elementer.
Et brev fra Ålfheibur Jonsdottir, født 1794 som datter af sr.
Jon (lærSi) Jonsson på Mobrufell i Eyjafjorbur, giver os et indblik
i, hvordan dannelsen af alveg kan have fundet sted. Brevet er skre-
vet i julen 1820 og afsluttet nytårsdag (fejlagtigt dateret nytårs-
dag 1820), og det er stilet til Ålfheiburs forlovede, Halfdan Einars-
son, dengang elev på Bessasta&ir. Det fortæller løst og fast om livet
på præstegården, familieproblemer, fremtidshåb osv. I denne sam-
menhæng bruger Ålfheibur ordet alvegis:
Einhverjum hefir hann sagt ... ab hann mundi vera feginn
ab få hana Sigribi, J>o hun væri olett, sem hann hafbi alvegis
haldib37
Alvegis kendes ikke fra andre skriftlige kilder, og det findes ikke
i nutidssproget. Det har øjensynlig samme betydning som alveg,
enten “helt” eller “i alle tilfælde”. Ordet kan være en afledning
til alveg, men er vel snarere en primærdannelse i analogi med andre
adverbier på -is, først og fremmest de synonyme oldungis og aldeilis,
og i betydningsmodsætning til hdlfvegis, der har været almindeligt
på dette tidspunkt. OHls ældste eksempel på hdlfvegis er fra Jon
Vidalins Huspostilla, 1. udg. 1718-20.
Det unikke eksempel i Ålfheiburs brev viser os, at det islandske
sprog i begyndelsen af det 19. årh. har rummet muligheden for at
bruge elementerne al- og veg til en ny orddannelse med samme be-
tydning som oldungis og aldeilis, og at muligheden er blevet reali-
seret på to måder omtrent samtidig, sandsynligvis spontant i tale-
sproget. Det kan undre, at denne orddannelsesmulighed ikke er
blevet udnyttet før. Måske er behovet for det nye ord opstået i
takt med, at låneordet aldeilis blev trængt tilbage.
37 Brevet opbevares i Lbs. 2842, 4to. Det er udgivet to gange af Finnur Sig-
mundsson. Dels i Konur skrifa bréf, s. 59, hvorfra der her er citeret, dels i Menn og
minjar IX (Reykjavik, 1960). Sidstnævnte sted er ordet fejlagtigt trykt hdlfvegis.
ÅlfheiOurs manuskript har alveigis.