Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 153
151
Den person som skriveren tiltaler som “kæri fa8ir” og “fa8ir minn”
er formentlig hans kødelige fader. Ganske vist kan man måske
tænke sig at en munk ville tiltale sin abbed med “faQir”4, men det
er rimeligt at antage at den der bliver bedt om at hilse Hallfri&ur
godnat har delt bopæl med hende, hvilket i al fald udelukker et
munkekloster. En tiltalende hypotese er at notitsen, og dermed
672(2), er skrevet af en søn af Gisli Filippusson, efter at HallfriSur
var flyttet til Hagi som proventukona. (I overensstemmelse med
hævdvunden praksis ses der her bort fra den ikke utænkelige mu-
lighed, at skriveren var en datter af Gisli Filippusson). I 1479 skrev
denne skriver, som vi har set, et brev der var udstedt på Hagi; på
det tidspunkt da notitsen blev skrevet synes han at have befundet
sig andetsteds. Ellers kunne han jo selv have sagt godnat til Hall-
frifiur.
I sit ægteskab med Ingibjorg Eyjolfsdottir, søster til Skålholt-
bispen Magnus Eyjolfsson, havde Gisli Filippusson fem sønner og
fire døtre; hertil kom vistnok et par uægteskabelige børn, som for-
mentlig var yngre end deres halvsøskende5. Eftersom ægteskabet
mellem Gisli og Ingibjorg blev indgået i 14606, må man formode
at de fleste af deres børn endnu var mindreårige i 1479. Kun det
eller de ældste kan vel komme på tale som skriver af XXIV, 22,
men da det ikke er muligt ud fra kilderne at bestemme børnenes
aldersrækkefølge, giver dette ingen nøgle til at afgøre hvem af de
ni søskende der kan være skriveren.
Man kan måske spørge hvilken glæde bonden på Hagi kunne have
af en håndbog for præster, men man må betænke at Hagi var kir-
kested, og kirkebonden kan have anskaffet bøger der i virkelig-
heden først og fremmest kom præsten til nytte7. For øvrigt inde-
holder den del af 672 der iflg. hypotesen er skrevet for Gisli Filipp-
usson, tekster af mere almen interesse end håndskriftets hoveddel.
Efter at have opstillet hypotesen gennemgik jeg det islandske
4 Se Lars Lonnroth, “Tesen om de två kulturerna”, Scripta Islandica: Islåndska
sållskapets årsbole 15/1964 (Uppsala, 1965), s. 64.
6 Se f.eks. Einar Bjarnason, op. cit., s. 35.
6 Dipi. Isl. V, nr. 190.
7 En af Gisli Filippussons sønner, Jon, blev præst (senere provst på Holt undir
Eyjafjollum) og synes en overgang at have været præst på Hagi, se Prsstatal og
pråfasta a tslandi, 2. udg. (1950), s. 178.