Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Page 286

274
set, hvorfor verso-siden da også ved indramningen var valgt til
forside.
Hvad der derimod voldte større vanskelighed, var at tyde og
identificere en bøn, der — efter nogle abbrevierede liturgiske ru-
brikker — udfyldte recto-sidens linje 7—11. Her læses:
1. 7 deus qui iustificas impios et non vis mor -
1. 8 tem peccaforwm maiestatem tuam suppliciter deprecamur ut
famulos
1. 9 tuos et famvlas tuas detua misericordia corafidentes celesti
protegas ben -
1. 10 ignus auxilio et assidua eos protectionc cowserues ut tibi iugi-
tcr famv -
1. 11 lentwr et nullis temptationibws ate separentur per d[ominum
nostrum ?].
Denne bøn findes i Missale Romanum under Orationes Diversæ:
Pro tentatis et tribulatis og findes bl.a. i supplementet til det gre-
gorianske sacramentarium og på et pergamentfragment af tilsyne-
ladende irsk oprindelse fra 9. årh., udtaget af bindet på et af
Reichenaumanuskripterne i Karlsruhe (App. Aug. clxvii) og pu-
bliceret af Henry Marriott Bannister i Some recently discovered
Fragments of Irish Sacramentaries, The Journal of Theological Stu-
dies, Vol. V, London 1903 (-04), p. 56. Den er opført som bøn
nr. 381 i P. Bruylants Les oraisons du missel romain I-II, Louvain
1952, II, p. 104 (med henvisning til Bannisters afhandling). Ran-
ders-fragmentets ordlyd indeholder nogle få varianter, bl.a. tilfø-
jelsen “et famvlas tuas” 1. 9, til de her optrykte tekster.
Den gamle “kalveskindslap” har været opbevaret og sat i glas
og ramme for sin egen værdis skyld. Næppe nogen har tænkt på,
at havde det været bladet før i håndskriftet, der ved et tilfælde var
blevet opbevaret, havde man haft det kendte sted i Davids sal-
mer, der blev udgangspunkt for Matthias Jochumsson, da han for
nu mere end 100 år siden skrev Islands nationalhymne. Og dette
sted kunde jo nok være værd at hænge op i glas og ramme. Ejhel-
ler har næppe nogen af fragmentets sidste ejere tænkt på, at læs-
ning eller sang af Davids salmer i katolsk tid indgik i de gejstliges
tidebønner, og håndskriftet således har hørt til enhver gejstligs vig-