Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 194
190
nyttet Luther og Erasmus, men betegnelserne for ypperstepræ-
sterne svarer stort set til Vulgatas. Lidelseshistorien i Joh.18-19
har biscop(per), bisp(er) (Vulgata pontifex, pontifices), i Matth.
26-27 og Luk.22-23 prestehøffding(er) (Vulgata princeps, princi-
pes sacerdotum), Mark.14-15 thend øffuerste prest, the øffuerste pre-
ster, ogsaa the øffuerste prestehøffdinge (14:1) (dog bisperne 14:10)
(Vulgata summus sacerdos, summi sacerdotes). Matth. har i øv-
rigt prestehøffdinger 16:21. 21:15.23.45, presteførster 20:18, bisperne
2:4 (Vulgata principes sacerdotum), Mark. prestehøffdinge 2:26.
11:18 (principes sacerdotum), men øffuerste prester 8:31. ApG har
overvejende prestehøffding(er) 4:23. 5:21.24.27. 9:14.21. 22:5.30.
23:2.5.14. 25:2. 26:10.12, ogsaa presternis hoffding 7:1, presternes
øffuerste 4:6, øffuerste prestehøffdinge 19:14 (Vulgata principes sa-
cerdotum; sacerdotes 22:30), een gang thend store guds prest 23:4
(Vulgata summum sacerdotem Dei); thet øffuerste presters sled 4:6
gengiver de genere sacerdotali.
Kun een af teksterne har den betegnelse, der svarer til Luthers
der hohe priester: Hebræerbrevet. Det har høy prest saavel om Kri-
stus: 2:17. 3:1. 4:14. 5:10. 6:20. 7:26. 8:1. 9:11, som om jødisk yp-
perstepræst: 5:1. 7:27.28. 9:7.25. 13:11. Apostelbrevene er oversat
af Hans Mikkelsen efter Luthers Ny Testamente, antagelig den ne-
dertyske oversættelse 152317.
Christiern Pedersens Ny Testamente 152918 anvender de samme
benævnelser som NT 1524, men med friere vekslen. I lidelseshi-
storien i Joh.18 har han biscop, bisp, men i Matth.26 har han preste
høffding v. 3.14.47, derpaa bisp i v. 51.57.58.59.62.63.65, i kap. 27
atter preste høffding v. 1.3.6.12.20. Men han indfører ogsaa nye
betegnelser: de øffuerste for presterne Mark.14:10, ypperste for pre-
sterne Matth.16:21, Mark.11:18.27. 14:1.43.53, og ypperste prester
Mark.8:31. I Hebr. anvendes, foruden biscop, ogsaa en ypperlig
sproghistorisk indledning ved Bertil Molde. Om oversættere og forlæg se Johs.
Brøndum-Nielsen, Sproglig Forfatterbestemmelse (1914) (skematisk fremstilling p.
81). Jf. Skautrup, Det danske Sprogs Historie II, 149 ff.
17 Se Brøndum-Nielsen, anf. arb., s. 22-37.
18 Facsimileudgave i Danske Bibelarbejder fra Reformationstiden II (1950); med
sproghistorisk indledning ved Bertil Molde (om kilderne s. 38 ff.). 1531-udgaven
er trykt i Christiern Pedersens Danske Skrifter. III (1852); (om oversættelsen s.
553 ff.).