Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 128

126
Veraldar saga, pp. 58.19-59.14:
Constantinus sonr Constantii ok Helenu var keisari .xxx. år (åra II) ok
.x. månuår. Hann hådi margar orrostur dår hann eignaåisk (+einn B) allt
B-åmverjariki. Å hans dggum gnduråum var ofri8r kristnum mijnnum.
Constantinus var likprdr l pann tid. På kom Silvester pdfi (+ d fund hans B)
ok sklråi hann, en i sklrninni rvarå keisarinn (pd sd hann Krist [sjdl]fan ok
varå B) heill af likprd. En (+paåan fra efldi B) Constanti(njus refldi siåan
mest allra manna guds kristni (mjQk kristinn dom B). Hann lét kirkju gera . . .
(Herefter følger en opremsning af C.s kirkebygningsarbejder, p. 59.3-14).
Inventio Grucis, HMS I, p. 302.30-36:
en Constantinus varå einn keisari ok haf8i Jo at veldi .xxx. vetra. Hann
bau3 ofriå kristnum mcjnnum gndveråa daga rikis sins. På laust gud hann
likpra illri ok leidiligri. Pvi næst kom Silvester pdfi d fund hans ok skiråi hann
ok gørdi liann heilan af likprd, ok paåan frd efldi Constantinus kristni um alian
heim ok lét gera kirkjur margar i Rémaborg ok vi5a annars staåar.
AM 764 4to,f. 20r (jfr. 1.2.3):
Hann var .xxx. åra konungr ok bauS ofri5 kristnum mgnnum. Hann
vard likprdr ok tok tru af S ilvestro pdfa.
3.3.2. Igen her er de kursiverede stykker uden modsvarighed i
Bedas krønike, men såvel indenfor dem som i de ikke-kursiverede
stykker finder vi et nærmere tekstslægtskab mellem Veraldar saga
og Inventio Crucis, cap. 1, end tilfældet var i det første afsnit (3.1.1).
Der kan således næppe være tvivl om at der bag disse to tekster
ligger en norrøn fælleskilde, hvor Bedas tekst er blevet udvidet
med stof fra anden side.
3.3.3. Om kejser Konstantins omvendelse til kristendommen og
hans dåb fandtes der i middelalderen flere indbyrdes modstridende
legender, jfr. f.eks. Jacobus de Voragine’s28 og Theodoricus’29 om-
tale heraf. Den i Veraldar saga og Inventio Crucis fulgte version,
at han blev døbt af pave Silvester og gennem dåben helbredt for
sin spedalskhed, findes f.eks. ganske kort fortalt i Bedas 93. homilie
28 Die Legenda aurea ... aus dem Lateinischen tibersetzt von Richard Benz,
8. udg. (Heidelberg, 1975), pp. 352—53.
29 “Historia de Antiquitate Regum Norwagiensium”, Monumenta Historica
Norvegiæ, ed. G. Storm (Kria, 1880, fot. optr., 1973), p. 23.