Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 254

242
Tyskland, f.eks. som en aflægger af det nordiske Literatur-Sam-
funds virksomhed, i form af oversættelser. P. E. Mullers berømte
Sagabibliothek var jo udkommet både i Danmark og Tyskland.
Måske har han i sin tysksprogede medundersåt set den der kunne
hjælpe ham til at realisere sådanne ideer. Selvom resultatet af
Stapelfeldts anstrengelser måske ikke har ligget på niveau med de
forventninger man ville tillægge Konråb, så har denne ikke tøvet
da lejligheden nu bød sig. Mobius fik studiebogen med hjem i kuf-
ferten, for at han kunne undersøge mulighederne for udgivelse af
de to sagaoversættelser i Tyskland.
I to breve til Konråb redegør Mobius for sin umage. Den 30.8.
1854 skriver han fra Leipzig bl.a.: “Ich schreibe ... Zu fruh, als
ich noch nicht im Stande bin, weder iiber den Verlag von Stapel-
feldts Ubersetzung, noch iiber unser gemeinsames Vorhaben18 nåh-
ere Auskunft zu geben”. Og boghandler Brockhaus, “an welchem
ich den dritten Tag nach meiner Riickkehr in der ersten Angele-
genheit schrieb”, vender først tilbage fra en rejse i midten af okto-
ber. — Den 17.9. året efter hedder det: “Gestatten Sie mir, ich
bitte darum, in Betreff unsers Lesebuchs und der Stapelfeldt’schen
tlbersetzungen noch so lange Frist, bis ich meinen Catalogus19
vollendet håbe”.
En første forudsætning for udgivelsen måtte være en gennem-
gribende bearbejdelse, men en sådan er der ikke det ringeste tilløb
til, hverken fra Konråbs eller Mobius’ side. Kun de to oversættere
har gjort rettelser. Mobius har sikkert både manglet tid, som han
skriver, og lyst. Enden blev hvad brevene ikke melder noget om,
at bogen kom retur med uforrettet sag.
På dette tidspunkt havde siden 1816, det år P. E. Muller gjorde
Hrafnkels saga bekendt ved i Dansk Minerva at lade trykke et re-
ferat af den som prøve på sit Sagabibliothek, ikke mindre end tre
fuldstændige oversættelser set dagens lys, repræsenterende tre for-
skellige kredses bestræbelser for at udbrede kendskabet til Nor-
dens gamle litteratur i den danske almenhed. I 1818 havde islæn-
18 Det fælles projekt, en læsebogsantologi, blev ikke realiseret. I stedet udgav
Mobius i 1859 Analecta norræna, og K.G. i 1860 Fire og fyrretyve Prover.
19 ni. Catalogus librorum Islandicorum et Norvagicorum ætatis mediæ (Lipsiæ
1856).