Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 259

247
Nu er ég alveg orSinn heimsjpegn10.
Efter 1850 vinder alveg hurtigt indpas i den trykte litteratur. I
Pjodolfur forekommer det flere gange i de første årgange, dels i
usignerede artikler, der sandsynligvis er forfattet af redaktøren
Sveinbjorn Hallgrimsson* 11, dels i et referat af et politisk møde,
skrevet af bonden Påll SigurSsson, der da var altingsmand for
Rangårvellir12.1 Slcirnir bruges alveg i 1856 af Arnljåtur Olafsson13,
og i Ni) Félagsrit i 1857 af GuSbrandur Vigfusson14. Samme år fin-
der vi det i Årsritid Hunvetningur i en artikel om grøftegravning
af Ågust Theodor Blondal, søn af sysselmand Bjorn Blondal i
Vatnsdalur15. Af andre blade og tidsskrifter, der tidligt bruger al-
veg, kan nævnes Islendingur16, Nordanfari17 og Nordri16.
De nu nævnte eksempler viser, at alveg efter al sandsynlighed er
kommet ind i skriftsproget fra talesproget19. Dette bekræftes af
den brug Benedikt Grondal og Jon Årnason gør af ordet. De kan
hver på deres måde betragtes som utraditionelle i deres sprog-
brug, og begge bruger alveg tidligt.
De ældste eksempler hos Grondal er fra artiklen Nolclcrar greinir
um skdldsJcap fra 185 320 og et brev til Bogi Thorarensen fra 185321.
10 Dagbåk i Hofn, udg. Eirikur Hreinn Finnbogason (Reykjavik, 1952), s. 261.
11 2. årg., 1849, s. 101 og 3. årg., 1850, s. 126 og 168.
12 5. årg., 1853, s. 129 (bis).
13 S. 47.
14 XVII, 162. Andre eksempler: XIX (1859), 3 (i en oversat artikel af Konrad
Maurer) og XXVI (1869), 166 og 169 og XXVII (1870), 19 (alle tre eksempler i
oversættelser af materiale fra den danske Rigsdag).
15 1. årg. (Akureyri, 1857). s. 74.
18 2. årg. 1862, s. 122 (Jon Hjaltalin), 3. årg. 1863, s. 46 (Jon Årnason, se ne-
denfor) og s. 180 (Bjarni Jonsson).
17 1. årg. 1862, s. 55 og 3. årg. 1864, s. 2.
18 1861, s. 85 og 116.
19 Eksemplerne fra de poetiske tekster forrykker ikke dette billede. Stellurlmur
er, ligesom det nedenfor nævnte eksempel fra Benedikt Grondal, travesterende.
Eksemplerne i Njåla kan vist nok forklares som en ejendommelighed hos Bjorn
Gunnlaugsson, der ikke var nogen helt almindelig personlighed. Jf. Benedikt
Grondals karakteristik i Dægradvol (3. udg. Reykjavik, 1965, s. 76 ff). Heri hed-
der det bl.a. om Njåla: “smekklaus a3 formi”.
20 Ritsafn I-V (Reykjavik, 1948-54), III, 55.
21 Samme, V, 39.