Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 294
278
han døde 1930. Han nød fra kort efter 1900 en beskeden under-
støttelse til litterært arbejde fra altinget og fra 1906 desuden en
årlig udbetaling for køb af hans samlinger af håndskrifter, dels
ældre, dels hans egne, bl.a. samlinger (15 bind) til islandsk præste-
historie, der alle overgik til Landsbokasafn Islands efter hans død.
Fru Martha von Spreckelsen har rige minder fra sin barndom i
Dyraf jorbur, der i mangt og meget står som et forgyldt eventyr i
erindringen2. Til barndommens persongalleri hørte ikke blot Sig-
hvatur Grimsson, men også dennes broder, der gjaldt for at være
“galdramabur”. Han boede i Arnarfjorbur, men kom undertiden
til Framnes for at bede om lidt hvalkød. Med sit kulsorte hår og
fuldskæg, sort tøj og kæp med underlige streger på (runer?) vakte
han ofte skrækslagen panik blandt børnene.
Fru von Spreckelsen husker Sighvatur Grimsson som lidt af en
filur, ivrigt optaget af litterære sysler. Selvom Hof5i lå bare et
stenkast fra Framnes, har fru von Spreckelsen ikke det, hun hu-
sker, besøgt Sighvatur. Det var nemlig forbudt direktør Bergs børn
at komme der i huset — “for man kunde aldrig vide, om man
kom alene ud igen”. Denne frygt, der siger lidt om de hygiejniske
tilstande i hine tiders samfund, var næppe helt ubegrundet:
Landsarkivar, dr. phil. Jon PorJcelsson (1859-1924) inviterede en-
gang Sighvatur Grimsson til Reykjavik og lod skrive rosende ar-
tikler i bladene om denne Islands lærdeste almuemand, der tillige
var digter, vel orienteret i landets love og en udmærket læge.
Men ingen er profet i sin hjemstavn. Ved Sighvaturs hjemkomst
fra triumf rejsen til landets hovedstad digtede nabokonen (Hofbi
var “tvibyli”, og der synes ikke ligefrem at have hersket idyl mel-
lem de to familjer):
Heim J)å kemur hundur,
held ég verbi fundur
fagnabar i flærbarrann.
Lysnar upp lita,
langar til ab bita
lækni, skåld og lagamann3.
2 En del af disse minder er samlet i den privat udgivne, fototeknisk fremstil-
lede Mims von Spreckelsen, Barndomsår på Island (E-trykk a/s: Oslo, 1970).
8 Meddelt af cand. mag. (3lafur Halldorsson.