Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 196
192
senmiddelalderlig bønnebog (ovf. 1.4). Den træffes enkelte gange
hos Christiern Pedersen, hos Hans Tausen (i fortalen) samt hos
Peder Tidemand. Den svarer til den svenske benævnelse: begge er
dannet med en superlativ af et adjektiv, og de to superlativer er
ensbetydende.
3. Island
Oversætteren af Hid Nya Testament 1540 Oddur Gottskålksson
har benyttet forskellige kilder25. Betegnelserne for ypperstepræ-
sten svarer stort set til Vulgatas. I lidelseshistorien i Joh.18-19
anvendes biskup(ar) gengivende pontifex, pontifices, i Matth.26-
27 kennemanna hofdinge, -iar gengivende princeps, principes sa-
cerdotum; i Luk. veksler denne betegnelse (22:1.4. 23:10) med
presta hofdinge, -iar (22:50.52.54.66. 23:4.13). I Mark. gengives
summus sacerdos, summi sacerdotes ved hofutprestur, -ar26, een
gang ved hofdings prestum 14:43; biskuparner 15:11 svarer til pon-
tifices. I ApG veksler kennemanna hofdingiar (4:6. 5:17.21.27. 7:1.
9:14.21. 22:5.30. 23:14. 25:2. 26:10) med presta hofdingiar (4:23.
19:14. 26:12); 23:4 gengives summum sacerdotem ved ædsta kenne-
manne. Hebr. har byscup svarende til Vulgatas pontifex: 2:17. 3:1.
4:14. 5:10. 6:20. 7:26. 8:1. 9:11; 7:27. 9:7.25. 13:11.
Bibelen 1584 har vekslende betegnelser, ogsaa i de enkelte bø-
ger27: Kiennemanna Hofdinge Neh.3:l, Hag.2:3, 2Kr.26:20, Jud.
15:9, lMakk.10:69, 2Makk.3:10.32.33. 14:3, Presta Hofdinge Hag.
1:14. 2:5. Men hyppigst er nye betegnelser: sa hædste28 Kienne-
(lat. principem sacerdotum), Danske Skrifter IV, 172,4 (i øvrigt de Ypperste Pre-
ster), i Sankt Peders Skib (1554) Prest Høffdingerne III, 39,27. Jf. ogsaa Kalkar
III, 521.
25 Facsimileudgave Monumenta typographica Islandica I (1933); with an intro-
duction ... by SigurQur Nordal. Om kilderne se Jon Helgason, “Måli5 å Nyja
Testamenti Odds Gottskålkssonar”, Safn Frædafj elag sins VII (1929), s. 176-203.
Om de islandske bibeloversættelser se Haraldur Nielsson i Studier tilegnede Frants
Buhi (1925), s. 181-98.
26 Dette ord har i middelalderen en anden anvendelse, se Fritzner.
27 Om benyttede forlæg se Oskar Bandle, Die Sprache der Oudbrandsbiblia,
Bibliotheca Amamagnæana XVII (1956), s. 11; m. henv.
28 Om formen, komp. af har, se Bandle, anf. arb., s. 119.