Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 260

248
Grondal bruger også alveg i sin digtning, men det sker rigtignok i
et af de travesterende skæmtedigte, Rimblad til stulku. 1858. Frå
Kaupmannahofn, og han har sikkert ikke tillagt ordet nogen poe-
tisk værdi, men tværtimod valgt det på grund af dets prosaiske
talesprogskarakter:
Gubmundur pytt meS gåfnaklett
gengur i buS og kvebur: Sælir!
Og ut å borbib ovart ælir,
en mér finnst ]oab samt alveg rétt22
I Dægradvol, som i hovedsagen er skrevet 1893-94 findes alveg
på næsten hver anden side, og det er her langt hyppigere end noget
af sine synonymer.
Jon Årnason bruger alveg i sin korrespondance. Således i breve
til Jon Sigurbsson (1857) og Konrad Maurer (1860 og 1861)23. Vi
finder det også i hans artikel Stiptsbokasafnid i Reylcjavik i Islend-
ingur 1863. Fra Islenzkar pjodsogur og ævintyri har OHI noteret
13 eksempler. De fleste stammer naturligvis fra meddelernes ned-
skrifter; men det er værd at bemærke, at Jon Årnason, til trods
for at han i hovedsagen ikke ændrede disse nedskrifter — og når
han gjorde, så oftest af puristiske grunde — har indsat alveg et par
steder, hvor det ikke forekommer i meddelerens manuskript. Så-
ledes har han i Sagan af Hringi Kongssyni ændret Branjprubur
Benonisdottirs:
J)å er hreint libib yfir Hring24
til:
er jiå alveg libib yfir Hring25
og hvor Magnus Grimsson i sagnet om Illugi d Adalboli (1845)
skriver:
spyrnir fætinum i manninn, svo hann féll nibur i vokina26
22 Trykt i Kvædabåk (1900) og i Eitsafn I, 110.
23 Trykt i tir forum, Jåns Arnasonar: Sendibréf I-II, udg. Finnur Sigmundsson
(Reykjavik, 1950-51), I, 68, 218 og 320.
24 Islenzkar pjådsdgur og ævintijri I-VI, 2. udg. (Reykjavik, 1954-61), II, 351.
— Denne udgave er trykt efter meddelernes manuskripter.
25 Samme I-II, 1. udg. (Leipzig, 1862-64), II, 364.
26 Samme, 2. udg. II, 179.