Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 295

279
Men heldigvis findes også andre optegnelser om Sighvatur Grims-
son:
Fridtjof Nansen har i Frilufts-liv, Kria 1916, p. 120 ff. (ny udg.
Oslo 1940, p. 107 ff.) trykt en dagbogsoptegnelse om et besøg hos
Sighvatur under ophold hos kaptajn Berg på Framnes på togt med
ekspeditionsskibet “Michael Sars”. Han giver følgende levende be-
skrivelse :
“Tirsdag 31. juli 1900.
Jeg besøkte en gammel skald, Sigvathor Grimsson, Bergs
nermeste nabo, og hans forpakter eller husmann. Han er 60 år,
og så just ikke meget ut som diktér av det ytre. Han sto(d)
netop krokete og slo, da jeg kom til ham, han hollt just på med
å barbere en gress-tuve med et lite stutt-orv.
Først var det de nødvendige inledninger om ditt og datt,
og forsikringer fra hans side om at han ikke hadde ventet så
fornemt et besøk, fremført på godt dansk, og med stadig til-
tale av «min gode herre». Så kom vi i prat.
Jeg syntes at den vollen måtte være sen å slå, så tett med
tuver som der var, og spurte hvordan de kunde drive på med
det år efter år.
Han spurte forbauset hvordan det kunde være anderledes.
Jeg mente det måtte da være bedre å pløie op marken, og få
den flat.
«Nei, min gode herre, da vilde det jo bli så meget mindre
overf late at vokse gress på!»
Det var også en måte å se det på. Men ellers var pløiing i de
siste årene ikke lenger ukjent her. Da jeg reiste til Grønlann
for tolv år siden, kjøpte jeg den eneste hesten på Islann som
efter sigende hadde vært prøvd foran en plog, og som derfor
kunde trekke; hvad islanske hester ellers ikke kan.
Så spurte han om jeg ikke vilde tre innenfor. Gjennem den
lave, krokete, og mørke gang, nesten som en husgang til en
eskimo-hytte, kom vi in i et rum, så lavt at jeg ikke kunde stå
rett. — Der lå bøker stablet op i pakker langs veggene, mest
uinbundne, av forskjellig slag fra Familie-journaler til sagaer.
Så bar det op en stige til annen etage, som var et fællesrum