Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Blaðsíða 293

277
di. Det AM-ske fragment har også været anvendt som omslag —
nemlig om papirhåndskriftet AM 102,8vo fra 17. årh., hvis hoved-
indhold er salmer og åndelige digte, hvoraf de første er oversatte
af skriverens fader, den kendte provst J6n Arason (1606-73) i
Vatnsfjordur, som tidligere havde været rektor i Skålholt, og som
bl.a. var fader til Magnus Jonsson (1637-1702) i Vigur, der har
efterladt sig talrige håndskrifter.
Her kan der imidlertid — og navnlig måske i en festskriftartikel
— være grund til at nedfælde det lidet, man ved om Randers-frag-
mentets senere historie, også fordi dette kan tjene til at belyse den
skæbne, der er overgået de sidste skriftlige levninger på Island af
den omfattende middelalderlitteratur på latin og hjemlige sprog,
efter at de store håndskriftindsamlinger var afsluttede, og fortælle
lidt om de miljøer, hvor disse rester har overlevet.
Fru von Spreckelsen har oplyst, at hendes fader har købt frag-
mentet af bonden Sighvatur Grimsson (Borgfirdingur), der boede på
gården Hofdi tæt ved Framnes, hendes barndomshjem.
Sighvatur var en kendt almuelærd, født 1840 og død, næsten 90
år gammel, 14.1.1930. Han stammede fra Akranes i Borgarfjordur
og kom 1861 til Flatey, hvor han lærte den kendte autodidakt og
håndskriftsamler Gisli Konrådsson at kende. Gisli Konradsson
(1787-1877) var fader til professor Konrad Gislason (1808-91). Sig-
hvatur udgav og navnlig afskrev flere af Gisli Konrådssons skrifter
og overtog vist en del af hans bibliotek. Det er derfor muligt, at
Randers-fragmentet, der bærer mærke af at have været brugt som
omslag om en meget lille bog, hvorved recto-siden er blevet stærkt
slidt af at have været holdt i hånden og af at have stået på hylde
med andre bøger, stammer fra Gisli Konrådssons bibliotek. Hver-
ken han eller Sighvatur kunde latin og kan have været mindre in-
teresseret i at opbevare fragmentet. Men det kan lige så godt have
været brugt som omslag om f.eks. en trykt opbyggelsesbog, der
har haft sin plads i en islandsk tørvegård, og som er kommet i
Sighvaturs eje* 1.
Sighvatur Grimsson flyttede 1867 fra Flatey (10 år før Gislis
død på Flatey) og kom til gården Hofdi i Dyrafjordur 1873, hvor
1 I nederste venstre hjørne af lv læses, måske med Sighvaturs hånd, omvendt
i forhold til den latinske tekst: “Er Kalf | skinn | gott”.