Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Síða 54
'
52
sokte Vikens kuster (sårskilt sillmarknaderna på Tjorn), har for-
medlat kunskapen.
Visser ligen, såger Olsen, namns Angr i Vestfold aldrig annars i
den islåndska fornlitteraturen. Men en detalj i sagans långre ver-
sion biir for honom ytterligare ett tecken på islåndska kunskaper
om Østlandet, nåmligen namnet på kungens gård Streituland. Ur
en kålla från 1743, en topografisk beskrivning av fogden Ivar Wiel,
citerar Olsen detta uttalande:
“Ved Gaarden Helgeland [gaard-nr. 46 i Hole, midt i kirkebygden]
sees en stor Jordhaug, hvori en stor Skat siges at være nedgraven.
Denne Tale rejser sig uden Tvivl deraf, at Kong Ring siges at være be-
graven med en stor Skat paa Strejtuland. Magist. Jonas Ramus
holder vel for, at Strejtuland nu ikke findes, uden det maa være Gaar-
den Storoen; men jeg er af langt andre Tanker, thi ældgamle Folk,
som endnu leve, af 100 Aars Alder sige: at de vidste ikke af at kalde
denne Gaard, som nu kaldes Helgeland, med andet Navn en Stritu-
land i deres Barndom, og saa kaldtes den i Forældres og Forfædres
Tid med; hvorfor jeg holder for: at det, som nu kaldes Helgeland, var
det Strejtuland, hvor kong Ring boede, og den store Jordhoj ved Hel-
geland er hans Begravelsessted, hvor han med sin Skat er begraven”.
(Derpaa tilfoier Wiel, at bygdens folk af overtro ikke har vovet at ud-
grave haugen.)
P. A. Munch har yttrat sig om namnet men år forsiktigare ån
Magnus Olsen: “dog trænger dette Udsagn til Bekræftelse”.
Forsiktigheten år nog motiverad. Åven frånsett de språkliga
betånkligheterna ifråga om Streituland, som också Magnus Olsen
redogor for, verkar denna beråttelse misstånkt* * * * 5. “Folktraditio-
nen” torde ha litterår bakgrund - som så många andra “folktradi-
tioner”6.
6 Det hor till pjåsen, att Streituland forekommer bara i sagans yngre version
(av L. Larsson (1901) kallad B-versionen), inte i den aldre (A-versionen). I den
aldre versionen placeras kung Rings domåner i Svitjod; i den yngre år Ring kung
i Ringerike oeh bor på Streituland. Enl. Ludvig Larssons troliga datering ar B-ver-
sionen yngre ån både Pors teins saga Vlkingssonar och FriSpiofsrimur, dvs. senme-
deltida, tillkommen vid en tid, då islånningars handelskontakter med Viken-
Ringerike såkerligen var ganska obetydliga.
6 Biorners Kåmpadater hade kommit ut 1737, sex år tidigare. Wiels stavning
av gårdnamnet overensståmmer med Biomers: Strejtuland. Men Fritjofssagan var
kånd for den lårda varlden langt tidigare. Thormodus Torfæus publicerade 1711
en utforlig återberåttelse på latin av sagan i Historia rerum, norvegicarum. Dår
namns Streituland pars 1, liber 5, cap. 23, s. 225.