Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Page 250

238
V Konråds villaliv — villulifl
Hvornår det egentlige bekendtskab mellem Stapelfeldt og den
14 år ældre Konråb er indledt, er uvist, men det markeres måske
af Dahis mistrøstige bemærkning fra o. 1849, at Stapelfeldt næsten
har glemt ham.
KonråS var o. 1850 forlængst en berømt og agtet mand i sit
hjemland og var nu ved at bygge en universitetskarriere op i Kø-
benhavn. I 1848 var han blevet lektor i oldislandsk og medlem af
Den arnamagnæanske Kommission. I 1853 ventede ham som 45-
årig professortitlen og kort efter medlemskabet af Videnskabernes
Selskab, etc. Men privat var det en nedgangstid. Hans økonomi
havde påfaldende ligheder med Stapelfeldts, og det skal have ta-
get ham mange år at arbejde sig ud af sin ungdoms gæld. Den is-
landske digter Benedikt Grondal (1826-1907) har i sine erindringer
Dægradvol givet en skildring af Ko nråb i årene op til 1850, hvori
han mere end antyder at denne ligesom flere andre vildfarne lands-
mænd kom i kløerne på københavnske ågerkarle.
Grondal mener videre at KonråS i mismodige stunder kunne
henfalde til at betragte sit liv som mislykket. Hovedårsagen finder
han deri, at KonråS før Grondal kom til København i 1846 havde
mistet sin kæreste, efter kun kort tids forlovelse. Selvom han 1855
giftede sig med hendes søster, forvandt han aldrig tabet helt.
Sit første Københavnsophold 1846-50 afsluttede Grondal med at
bo hos KonråS, ligesom tidligere f.eks. SigurSur MelsteS og Gunn-
laugur DorSarson havde gjort det. Men til sin store fortrydelse
træffer han nu på en anden gæst, hvis tilstedeværelse hos KonråS
han dog ikke kan give nogen forklaring på. Det må have været hen
på foråret i 1850, jfr. ‘seinast’ i citatet nedenfor. Grondal rejste
nemlig til Island i løbet af sommeren. Hvor langt ‘seinna’ rækker
tilbage, er derimod uklart:
“. .KonråS bjo seinna åsamt meS jayzkum student, sem hét
Stapelfeldt; ég veit ekki, hvernig å jaeim kunningskap stoS,
né heldur hvaS Stapelfeldt lagSi fyrir sig, javi mér fannst hann
ekkert geta nema dumma meS hægS og logni yfir engu; seinast
får ég til jaeirra, og bjuggum viS allir saman i einhverri “villa”
langt uti å Vesturbru, sem hét “Amerika” — KonråS hafSi
hejurt einhverja visu og stagaSist einatt å jaessu: