Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Qupperneq 252

240
ikke blandt Konråbs papirer (KG 33) var bevaret et brev til ham
fra C.C. Rafn med datoen 30. maj 1850 og udskriften: Vesterbro /
{Stedet Amerika ved Sorte Hest). Grondal har altså ret.
Ko nråb må antagelig være flyttet hertil efter folketællingen i
februar 1850, der registrerer ham på Amagertorv 4, og Stapel-
feldt har midlertidigt forladt det nye Fangelske domicil for atter
at tage ophold på Amerika, sammen med Konråb Gislason. Og fra
nu af ligger Konråbs og Stapelfeldts livsbaner tæt til hinanden.
I 1851 flytter fru Fangel igen, fra matr. 43 D 3 tilmatr. 59, der
lå på det nuværende Vesterbrogade 61. Da Stapelfeldt er opført
som hendes logerende ved folketællingen i 1850 og med sikkerhed
bor hos hende i 1852 (jfr. huslejerestancen), tør man regne med at
han også i det mellemliggende år har boet hos hende. Og nu lejer
Konråb sig ind i samme hus.
I 1852 er situationen uændret, men i 1853 køber fru Fangel en
ejendom på hjørnet af Gammel Kongevej og Forhaabningsholms
allé. Stapelfeldt flytter med, og muligvis Konråb som dog endnu
dette år har vejviseradressen Vesterbro 59. Der må nok kunne
regnes med en vis træghed i flytteanmeldelser og tilfældigheder i
Vejviserens registrering.
Til sidst, i 1854, bor de alle under samme tag igen. Her på For-
haabningsholms allé dør Stapelfeldt, her bor Konråb siden i en
længere årrække, og her besøger Grondal ham under sit andet Kø-
benhavnsophold efter 1857.
Den langtrukne skiftesag efter Stapelfeldt var forbeholdt fami-
lie og kreditorer, og her vil man ikke finde Konråbs navn. Men
hans venskabsforhold til Stapelfeldt har været almindelig bekendt.
I hans brevsamling (KG 33) ligger der således en billet, skrevet
den 14. februar 1854, altså tre dage efter Stapelfeldts død, hvori
Kristen Rovsing, Borgerdydskolens rektor siden 1853, beder pro-
fessor Gislason oplyse tidspunktet for begravelsen, “Da flere af
Skolens Lærere og Disciple ligesom jeg selv ønske at ledsage Stapel-
feldts Lig til Graven..”, hvilket skete fra Frederiksberg Kirke to
dage efter.
Rovsings brev tegner indirekte et andet og mere venligt billede
af Stapelfeldt end Dægradvol, skønt Grondals skildring af ham
som en noget efterhængende natur, apatisk og lebensunfahig, i et
vist mål kan siges ikke at stride mod de brudstykker af virkelighe-