Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1977, Page 257

Alveg1
Af Preben Meulengracht Sørensen
I
I SigurSur Péturssons Stellurimur V, 110 finder vi det ældste
kendte eksempel på adverbiet alveg :2
Tekur a5 syfja trobur klyfja Grana,
bannar grima glebskap meir
gengin rima alveg deyr3
Stellurimur er digtet 1791-92, men SigurSur Péturssons manu-
skript (Lbs. 308,8°) er sandsynligvis yngre, dog næppe skrevet me-
1 Eksempelmaterialet i det følgende er fra samlingerne på OrSabok Håskåla
Islands (her forkortet 0111). Jeg skylder ordbogsinstituttets leder, dr.phil. Jakob
Benediktsson, tak — både for at have gjort mig opmærksom på emnet og for råd
og vejledning under arbejdet.
2 Et tilsyneladende ældre eksempel står i de to halvstrofer, som Halldor Lax-
ness i romanen Brekkukotsanndll (Reykjavik, 1957), s. 75 tillægger Jon t>orlåksson
(1744-1819) og Snorri Bjomsson (1710-1803):
“Svo er sagt a5 einhverntima hittust pøir å Kjalvegi séra Jon skåld IPorlåksson,...
og séra Snorri å Hiisafelli. Séra Jon skåld ljo8ar pegar 4 séra Snorra, svolåtandi:
Ljot er bolvuO blekkingin,
blindar å lifsins Kjalveg,
Séra Snorri svaraSi samstundis:
på er verst ef pekkingin
pjånar henni alveg.
Forfatternes levetid taget i betragtning måtte dette møde mest sandsynligt
have fundet sted i årene 1765-80. Strofen er imidlertid ikke autentisk. Halldor
Laxness gør i et indlæg i Pjååviljinn, 13. juli 1976, s. 6 opmærksom på, at han
selv har digtet den sammen med sr. Halldor Ivolbeins. Samtidig formoder Halldor
Laxness, at ordet alveg er for ungt til, at de to digtere kan have kendt det. Eksemp-
let fra SigurOur Pétursson viser imidlertid, at sr. Snorri kunne have haft alveg i
sit ordforråd.
3 Ljådmæli Siguråar Péturssonar (Reykjavik, 1844), s. 88.