Ný félagsrit - 01.01.1855, Side 67

Ný félagsrit - 01.01.1855, Side 67
FERDASAGA liR iSOREGI. 67 Af mönnum sem eg kynntist viö í Kristjaníu ver& eg fyrst að nefna Ivar Aasen *. Hann er bóndason af Sunn- Mœri, og sat yfir fe í úngdæmi sínu, og hefir hvorki gengií) í skóla ne notib annars uppeldis en í sveitum er títt. Sfóan hefir hann unntó landi sínu mikib gagn og s<5ma. Hann hefir nú í mörg ár ferbazt um allar sveitir, og safnab orbum, og lært allar mállýzkur í landinu. Gaf hann fyrst út „grammatík“ yfir sveitamálib, sem hann nú hefir í huga aí> endrbæta og auka; því næst gaf hann út orbabók yfir sama mál, og er hún svo fullkomin, sem þær, sem beztar eru í öbrum málum, og sýndr framburbr hvers orfes í ýmsum herubum landsins. Síban hefir hann enn safnab fjölda af orbum, sem síbar mun verba bætt vib, er sú bók verbr gefin út afe nýju. Nú safnar hann og til málsháttasafns, er taka skal í alla þá málshætti og orbskvibf, sem enn eru í munni manna, og er þab mikib, þó þat) geti í engu samjafnast vib málsháttasafnib ís- lenzka; þab hefiv og þá kosti fyrir Norbmenn, þar sem málib er á förum, ab í málsháttunum finnast eldri orba- myndir og talshættir en ella. Síbast hefir Ivar Aasen gefib út lítife kver, en einkar merkilegt og vandab, en þafe er „sýnishorn af sveita-málinu“, eru þar í 20 mállýzkur2. þafe getr enginn getife nærri, hvílíkt vandaverk ab þetta er, aí> gjöra rettan greinarmun á því, sem þó er svo líkt í sjálfu ser, enda er enginn rnabr í færum um þab, nema ívar Aasen, enda er hann sá eini sem kann þetta kráku- mál3. Síbast í bók sinni hefir hann nú sýnt, hvernig ') Ivar í Ási; svo mnndum ver nefna hann. ’) Helzt vildi eg ab sýnt yrbi, ab 12 mál hefbi verib í hverju þíngi, 3t! alls. :i Ivar Aasen sagbi mér, ab í Setdalnum köllnbu menn Bjarka- mál == torskilib huldumál, en krákumál er á dörisku haft í sömu þýbíng; þaðau er þab og dregib, ab tvö fornkvsebi bera bæbi þessi nöfn. Hrafnsmál heita og kvæbi. 5*
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172

x

Ný félagsrit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ný félagsrit
https://timarit.is/publication/67

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.