Ný félagsrit - 01.01.1855, Qupperneq 94

Ný félagsrit - 01.01.1855, Qupperneq 94
94 Þjodmegunarfrædi. nokkru seinna), en hina frá mibri 16. öld, milli 1540 og 1549, því hún var gjör& í tí& Gizurar biskups. Kaup- setníngar þessar sýna, hvert verfe þá var á helztu vöru- tegundum landsmanna og hinna erlendu kaupmanna. Bá&- um þessum kaupsetníngum ber saman um ver&lagife, og getum vér því álitiB, ab verblag þaí), sem þar er ákvebib, hafi haldizt þángab til 1602, þegar einkaverzlun Ðana byrjafci fullt og fast, fyrst þab er hifc sama í bábum þess- um kaupsetníngum, sem er næstum hálf önnur öld á milli. En af þessu leibir þá, afe þa& er einmitt einkaverzlun met) bænarskrá Norblendínga um létti í verzlun, og dagsett er 24. ágúst 1613 (s. Hist. Eccl. IH., 420—22.). Agripinu er snúib í æfisögn Gubbrandar biskups í Arriti prestaskólans, bls. 473—76, en ártalib vantar, og er þat) þó næsta áríbandi, því þá skilja menn nif urlagib á ágripinu: „verb á útlendum vörum hefir verit) hækkab úvenju mikit), á sumum um helmíng, á sumum tvo þritljúnga, eí)a því nær, en innlendar vörur ern alltaf í sama veríii, hvort heldnr verzlat) er vit) innlenda et)a útlenda, og er þaí) hverjum manni au&sætt, fyrir hvflík- um úrétti vér verðum, er útlendir kaupmenn breyta verí)i á vörum sínnm árlega og hækka þat), en vertiit) á okkar vörum stendur alltaf f stati1'. þat) er einleikamál um þat), at) vér höf- um engann sét, er ritat) haii eins hreinskilnislega, satt og met) jafnmiklum skarpleik um verzlun á Islandi á fyrri tímum, eins og Gutbrandur bisknp, og ætti hver Islendíngur at lesa þetta ágrip hans. þat má margt læra af þessum litla kafla úr ágripihans; en þess viljum vér geta, at ortin „en innlendar vörur eru alltaf í sama verti, hvort heldur verzlat er vit innlenda eta útlenda1' benda til þess, at.vætt flskjar var at gömlu lagi metal landsmanna á 20 álnir, og þat vart hún líka hjá Dönum, at líkindum undireins 1602, sem ráta má á kaupskránni 16. desember 1619; en eptir kaupsetn- # íngunni 1513 var hún á 60 áln., etur í þrefalt meira verti, og var því allt annat vert á landvöru vit útlenda menn en vit inulenda (s. Búalög aptan vit Atla, Iímh. 1834, bls. 193., sbr. bls. 218—221; þar stendur t. a. m. „mjöltuuna 20 áln., en vor á metal 60 áln.“, o. s. frv.).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Ný félagsrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ný félagsrit
https://timarit.is/publication/67

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.