Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 31

Afhandlingens opbygning
3
nytte materialet i helt andre underspgelser. Det er ikke til-
fældigt at det af ældre sproghistoriske fremstillinger netop
er de mere empiritunge som fortsat finder anvendelse,
mens fremstillinger med et mere teoretisk fokus langt hur-
tigere fremstár forældede og mere eller mindre ubrugelige
efter et paradigmeskift.
Afhandlingens formál kan dermed opsummeres pá fpl-
gende vis:
Pá grundlag af en elektronisk opmærket tekst skal der
foretages en udfprlig palæografisk, ortografisk og morfo-
logisk beskrivelse af de to skrivere af MskMS. Redegprel-
sen skal indeholde grundige historiske perspektiveringer,
og fplgende spprgsmál má forspges besvaret:
x. Hvorledes adskiller skriverne sig fra hinanden hvad
palæografi, ortografi og andre sproglige træk angár
(afklaring af den eksterne variation)?
2. Pá hvilke niveauer finder man variation hos den en-
kelte skriver (afklaring af den interne variation)?
3. Kan der registreres forskelle i graden og typen af in-
tern variation skriverne imellem?
4. Hvad kan analysen af variationen bidrage med i en
mere almen diskussion af spprgsmál relaterede til
skriveridentificering?
5. Hvad kan analysen af variationen bidrage med i en
mere almen diskussion af eksterne dateringskriterier?
6. Kan analysen af skrivernes skrift og sprog bekræfte
en datering til CI275?
7. Hvad kan analysen af variationen bidrage med i en
mere almen diskussion af forholdet mellem skriver-
norm, forlæg og afskrift?
8. Kan analysen af den interne variation bidrage til en
afklaring af diskussionen om de eventuelle forskellige
tekstlag i Msk?
Den til grund for afhandlingsarbejdet liggende opmær-
kede tekst af MskMS vil, som nævnt i forordet, inden
for de nærmeste ár resultere i en egentlig elektronisk ud-
gave indeholdende tre tekstgengivelsesniveauer kombine-
ret med digitale hándskriftgengivelser af hpj kvalitet. Da
hver ordform er lemmatiseret og morfosyntaktisk analyse-
ret, vil der kunne foretages avancerede spgninger, og man
vil nemt kunne hoppe mellem de forskellige tekstgengi-
velsesniveauer og de digitale billeder. Langt stprstedelen
af dette arbejde er blevet udfprt inden for rammerne af
ph. d.-projektet, men det har aldrig været tanken at ud-
gaven skulle indgá i afhandlingen. Valget af MskMS som
underspgelsesobjekt udspringer imidlertid bl. a. af behovet
for en ny videnskabelig udgave.
1.2 Afhandlingens opbygning
I afsnit 1.3.1 beskrives visse tekstuelle forhold, herunder
hándskriftets og værkets indhold, værkets placering i for-
hold til tidligere kongebiografier, de formodede anvendte
kilder, indholdsmæssigt beslægtede hándskrifter, spprgs-
málet om den sákaldte ÆMsk og eventuelle senere inter-
polationer samt tidligere forsknings syn pá værkets date-
ring og lokalisering. Afsnit 1.3.2 rummer en beskrivelse af
formmæssigt beslægtede hándskrifter og en indledende re-
degprelse for hándskriftets datering og proveniens. Den
indledende beskrivelse af materialet afsluttes med en kort
omtale af eksisterende udgaver i afsnit 1.3.3. Som afslut-
ning pá indledningen finder man i afsnit 1.4 en redegprelse
for den vigtigste terminologi og notationspraksis.
Kapitel 2 rummer en indledende redegprelse for visse
teoretiske og metodiske spprgsmál. Metodiske og teoreti-
ske diskussioner findes ogsá som optakt til de enkelte ana-
lyser og i det sammenfattende kapitel 6, men i kapitel 2
redegpres især for en række mere overordnede sp0rgsmál
med relevans for flere analyseniveauer. I afsnit 2.2 disku-
teres en række forhold relaterede til sp0rgsmál om norm,
brug, variation og forlægspávirkning. I afsnit 2.3 redegpres
for nogle tidligere underspgelser af islandske middelalder-
hándskrifter, primært for at sætte tilgangen i nærværende
afhandling i relation til disse. Endelig afsluttes kapitlet med
et afsnit om elektronisk databehandling og filologiske de-
tailstudier (afsnit 2.4), som fprst og fremmest illustrerer
det til grund for afhandlingen liggende praktiske arbejde
med tekstopmærkning og analyse.
I kapitel 3 foretages en kodikologisk og palæografisk
analyse af hándskriftet. Mere overordnede kodikologiske
forhold analyseres i afsnit 3.2, hvilket bl. a. indebærer en
redegprelse for skriverhænder, lægfordeling og lakuner i
hándskriftet (afsnit 3.2.2), en beskrivelse af de bevarede
blades art, stand, beskæring og indbinding (afsnit 3.2.3)
og en beskrivelse af forskellige aspekter af sideopsætnin-
gen (afsnit 3.2.4), herunder omtale af forskellige tekst-
strukturerende elementer (initialer, marginale majuskel-
grafer og overskrifter). Denne del af den kodikologiske
analyse afsluttes af en indledende diskussion af forhol-
det mellem hándskriftets to skrivere i afsnit 3.2.5. Den
egentlige palæografiske analyse, der fplger i afsnit 3.3, rum-
mer en gennemgang af samtlige de grafklasser der be-
nyttes af de to skrivere (simple og modificerede alfabe-
tiske grafklasser, ligaturer, abbreviaturer, interpunktions-
grafklasser, korrektionsgrafklasser og initialer), med en
grundig beskrivelse og illustration af grafklassernes mani-
festationer kombineret med skrifthistoriske perspektive-
ringer.
I kapitel 4 analyseres skrivernes ortografi.
I afsnit 4.1 redegpres nærmere for en række metodi-
ske forhold med relevans for den udf0rte ortografiske ana-
lyse (herunder opstillingen af det fonologiske referencesy-
stem), og i afsnit 4.2 fplger en redegprelse for sammen- og
særskrivning af ord samt orddeling ved linjeskift. Kapitlets
hoveddel udgpres af en grundig analyse af fonem-grafem-
1.2