Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 101

Palæografi
73
optræder side om side med den meget |r|-lignende graftype llx1 2 3 4!!.1
Ilx4ll er imidlertid udviklet af llx1!! ved at skaftet er blevet stadig mere
lodret, hvorfor grænsen mellem disse graftyper er noget flydende.
Sammenfattende kan det dermed bemærkes at B har meget
tydelige eksempler pá llx4ll, mens graftypen i A má kategoriseres
som llx1!!.
|y|: |y| manifesteres pá flere máder hos begge skrivere. I B kan
man skelne mellem tre graftyper. Den fprste af disse optræder dog
kun en enkelt gang og kendetegnes ved at grafens underlængde har
hpjreombpjning, jf. (292). Den anden graftype, der er belagt godt
400 gange, manifesteres altid med fprste skaft som hovedstav og
ombpjning mod venstre pá underlængden, men graden af ombpj-
ning kan variere, jf. (293) og (294). Den tredje graftype, som fo-
rekommer knap 250 gange, adskiller sig kun fra den anden ved at
være forsynet med en prik over grafens midterakse, fx (295).
Mens man i B sáledes finder mange eksempler pá at |y| mani-
festeres uden prik, har jeg kun registreret tre eksempler pá dette
i A.2 En anden — og ikke mindre væsentlig — forskel mellem de
to skrivere er at A aldrig benytter en graftype med fprste skaft
som hovedstav og ombpjning til venstre pá underlængden, men
derimod gennemfprer en graftype med ombpjning mod hpjre og
andet skaft som hovedstav, jf. fx (296).
Spehr (1929, s. 49—56) inddeler manifestationerne af |y| i fem
hovedtyper.3 Ily1!! er kendetegnet ved at fprsteskaftet er hovedstav
og at andetskaftet foroven bpjer væk fra grafens midte som et re-
sultat af at det er trukket nedefra, jf. (297). Ily2ll adskiller sig fra
lly1!! ved at have andetskaftet som hovedstav (det er trukket nede-
fra),4 jf. (298). Ily3ll adskiller sig derimod fra lly2ll ved at underlæng-
den slutter med ombpjning mod hpjre og ved at andetskaftet er
trukket oppefra, jf. (299). Ily4ll er udviklet af lly1!!, men adskiller sig
herfra ved at andetskaftet foroven bpjer ind mod hovedstaven, jf.
(300). Endelig adskiller lly5ll sig fra lly4ll ved at underlængden slutter
med ombpjning mod hpjre, jf. (301). De forskellige typer optræ-
der i en vis udstrækning kronologisk. Sáledes findes lly1!! kun i de
ældste hándskrifter5 og er indfprt fra latinsk skrift i 1000-tallet.6
Ily2ll er en lidt yngre type, der sandsynligvis er indfprt fra latinsk
skrift i 1100-tallet.7 Denne graftypes tidligste forekomst er vist
1 Om |x| i islandsk skrift, se ogsá Seip (1954, s. 52, 94 og 140—41).
2 Det drejer sig om appellativformerne fgruneytis ‘pneytif 7r8 og jylkingu
‘pýlkyngo’ 33^0 (femte graf) samt verbalformen sýna ‘fyna’ 24V21. I det f0rste
og sidste eksempel har skriveren formodentlig blot glemt prikken, mens den
manglende prik i det andet eksempel formentlig skal ses i lyset af at skriveren
har opdaget at han fejlagtigt har skrevet <y) i stedet for <1).
3 Se ogsá Hreinn Benediktsson (1965, s. 24, note 7), hvorfra illustrationeme i den
f^lgende beskrivelse er taget. Jf. ogsá omtalen af en sjette type i note 5 pá næste
side.
4 Spehr (1929, s. 53) synes ogsá at regne med en variant af lly2ll, hvor andetskaftet
foroven b0jer ind mod f^rsteskaftet som et resultat af at andetskaftet er trukket
ovenfra som i lly3ll.
51 AM 237 a fol, MáldReyk1 og AM 673 a II 40 2 er typen enerádende, i GKS
1812 40 IV alternerer den med lly2ll (lly1!! er mest frekvent i begyndelsen), mens
der i AM 673 b 40 og AM 655 VIII 40 B kun er sporadiske eksempler pá lly1!!
(jf. Hreinn Benediktsson 1965, s. 50).
6 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 24, 28—9 og 50) og Spehr (1929, s. 52 og 56).
7 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 24, 27 og 50). Spehr (1929, s. 56) mener at den
“wohl gegen ende des 11. jh. [...] aus England iibemommen worden [ist]M. For-
holdene omkring |y| i engelsk skrift (insulær og latinsk), hvor grafklassen ogsá
anvendes i vid udstrækning, opsummeres i Spehr (1929, s. 51) pá f^lgende vis:
“Bis etwa 950 herrscht also in der ags. schrift yi, wird dann durch y2 und y3
3-3*2