Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 173

Grafofonematisk analyse
145
Ud over de nævnte tilfælde bruges abbreviaturen i A om-
trent 30 gange sammen med (.) som mark0r af en suspen-
sion. I tre af tilfældene drejer det sig om proprier, fx Bárdr
‘.b.’ 8r2, mens de resterende eksempler er former af appel-
lativet konungr, fx ‘k.’ 5^8.
I yderligere omtrent 30 tilfælde anvendes abbreviaturen
i andre funktioner. Af disse kan særlig fremhæves to til-
fælde, hvor (“) benyttes over en kapitæl og sammen med
denne pjensynligt betegner konsonantgeminering (og altsá
egentlig er redundant), nemlig pronominalformerne ann-
arra ‘aNaka’ 33r2Ó og várri ‘vaki’ 4ril. Desuden kan nævnes
53 tilfælde hvor (~) indgár i særlige forkortelser for plu-
ralisformer af appellativet konungr (og sammensætninger
hermed), fx konungar *kk’ 5VI7 og konungum “kk’ 5VI7.
Endelig kan det nævnes at abbreviaturens funktion vel er
usikker i fire tilfælde med appellativerne mungát ‘mvfjgat’
21V44 og penningr og sammensætninger hermed i penninga
‘pefjinga’ 6VI5, silfrpenningar ‘filprpeqingar’ 4148 og silfr-
penningr ‘filpr peqingr’ 6r33. Man finder imidlertid ingen
modeksempler der indikerer /n/, hvorfor (rj) i disse til-
fælde sandsynligvis betegner /nn/.1
®) Ogsá i B har <“) en række forskellige funktioner, selv-
stændigt eller i forbindelse med andre grafemer. Selvstæn-
digt bruges abbreviaturen i fplgende funktioner:
for /m/ (ca. x 600) i knap 300 forskellige skrivemáder,
fx app. orðum ‘o2þö’ 15V8, adj. miklum ‘miclö’ 25119 og
vb. em ‘é’ I2r20 og koma ‘cöa’ 14112.
for /n/ (x 14), fx i app. eign ‘eig’ 10153 og stofuna ‘ftopöa’
12132 samt vb. tengja ‘tégia’ 131:1.
som markpr af kontraktion (ca. x 600) i godt 140 for-
skellige skrivemáder, fx prop. Þórolfr ‘þolpr’ 13v8, app.
kváði ‘qþi’ 1617 og pron. hana lia’ 1214 og þenna ‘þna’
15V30.
som markpr af suspension (ca. x 2200) i omtrent 175 for-
skellige skrivemáder, fx prop. Haraldr ‘har’ i2r2Ó og
ísland ‘íft’ 1OV42, app. konungi ‘k’ 12V41 og norðmenn
‘no2þm’ 12v8, pron. þat ‘þ’ 12130 og hann 1t’ 25131 samt
adv. eigi ‘eig’ 14V30.
som markpr af sável kontraktion som suspension
(ca. x 150) i vb. málti x 107, fx ‘mit’ I2r3i og
málti/málir x 28, fx ‘mi’ I2r20, samt adv. eigi ‘eg’ X 25,
fx IIV9.
Sammen med <m), (n) eller (q) optræder (") derudover i
fplgende funktioner i B:
(m) for /mm/ (x 8), se afsnit 4.3.2.36.
<n) for /nn/ (ca. x 375), se afsnit 4.3.2.39.
(-n) for /nn/ (x 3), se afsnit 4.3.2.39.
1 Jf. afsnit 4.3.2.42.
<n~) for /nn/ (x 2), se afsnit 4.3.2.39.
<n) for /n/ (x 11), se afsnit 4.3.2.39.
<ij) for /nn/ (x 10), se afsnit 4.3.2.42.
I fem tilfælde anvendes <") sammen med <.) som markpr
af enten suspension (i former af appellativet konungr x 4,
fx Iwnungr ‘.k.’ I2r6), eller kontraktion (i appellativformen
konungsdóttir ‘.k.ð.’ 14131)-
I fem tilfælde indgár (~) i særlige forkortelser for plu-
ralisformer af konungr eller sammensætninger hermed, fx
konunga ‘kk’ 12V31 og konungar ‘kk’ 14V16.
I to tilfælde, adv. uppi ‘vþi’ 13VI3 og 25134, synes abbre-
viaturen at indikere geminering, hvorved den har samme
funktion som <').
I adv. jafnan ‘iap|nan’ Iiv20—2 má funktionen katego-
riseres som usikker, og det samme má siges om ‘einraþa’
iorl4, der tilsyneladende skal afspejle propriumformen
Eindriða (snarest en skrivefejl).
Som bemærket i den palæografiske analyse kan <") som
nasalstreg betragtes som udviklet af et overskrevet <m).
Abbreviaturen bruges i begyndelsen kun for /m/, men fra
midten af 1100-tallet i latinske hándskrifter efterhánden
ogsá for /n/.2 I visse af de ældste islandske hándskrifter
anvendes <") som nasalstreg ogsá udelukkende for /m/,3 i
de fleste dog undertiden ogsá for /n/, selvom brugen for
/m/ er den dominerende.4 Det er imidlertid fprst i noget
yngre hándskrifter at abbreviaturen bruges nogenlunde li-
geligt for sável /m/ som /n/5 og i visse hándskrifter tilmed
oftere for /n/,6 en brug som Spehr (1929, s. 138—39) til-
skriver fremmed (trpndsk) pávirkning.7 Det kan ydermere
bemærkes at man i den ældste tid anbringer abbreviaturen
over vokalgrafem, mens det fprst senere bliver almindeligt
at placere den over konsonantgrafem, især over <n).8
Nár det gælder abbreviaturens placering, kan brugen be-
skrives som yngre i sável A som B, idet (~) hos begge skri-
vere bruges over báde vokal- og konsonantgrafemer. Det
samme kan i vid udstrækning siges om abbreviaturens refe-
rence i forbindelse med <n q n) for /nn/. Ved brugen af (~)
for /n/ er forholdene dog mindre ensartede hos de to skri-
vere, idet en sádan brug er langt mere frekvent i A (hvilket
vel at mærke ikke skyldes enkelte hpjfrekvente former).
Mens B blot rummer 14 eksempler, finder man omtrent
2 Jf. Spehr (1929, s. 138 m. henv.).
3 Sáledes i AM 237 a fol (CI150), AM 673 a II 40 (CI200), MáldReyk2
(CI204-1208), NRA 52 (C1225) og AM 162 A & fol (C1250).
4 Jf. Spehr (1929, s. 138 m. henv.).
5 Spehr (1929, s. 138) nævner i denne forbindelse bl. a. AM 279 a 40 I
(01250-1275) og AM dipl isl fasc LXV1 (1241-52).
6 Spehr (1929, s. 139) nævner AM134 40 (01281-94) og det muligvis med
MskMS beslægtede Holm perg 2 40 (01250-1300).
7 Bemærk imidlertid at brugen for sável /m/ som /n/ anbefales i Den
f0rste grammatiske afhandling.
8 De tidligste i Hreinn Benediktsson (1965, s. 93) anfprte eksempler
pá brugen over (n) er fra AM 655 XXIII 40 (01225—50), XII—XIII
(01250-75) og XIX (01250-75).
4.34.2.5