Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 370

342
Ordformer og morfologi
5.8.2.5 Imperativ
5.8.2.5.1 Aktive former
Endelserne i imperativ af stærke verber (herunder redupli-
cerende) er de i tabel 5.194 anfprte.
I oversigten er enklitiske former ikke inkluderede, men
sádanne er belagt hos begge skrivere. Over for de 66 til-
fælde i A uden enklise i 2. pers. sg. frnder man tre til-
fælde med enklise (‘lattv’ 5V47, 22V4 og ‘lat-tv’ 5V48), og
over for de 38 tilfælde i B uden enklise i 2. pers. sg. finder
man syv tilfælde med enklise (‘parþu’ 1IVI3, ‘gettv’ 17147,
‘Gettv’ 17146, ‘halltv’ UV37, ‘heitto’ 17V3, ‘heittv’ íyvó og
‘fittv’ 17149).
Manifestationen af ó-verbernes endelser i imperativ
fremgar af tabel 5.195.
Manifestationen af ya-verbernes endelser i imperativ
fremgár af tabel 5.196.
Manifestationen af zh-verbernes endelser i imperativ
fremgár af tabel 5.197. Det enkeltstáende tilfælde med -1
i 2. pers. pl. optræder foran þér (26r8).
I tabel 5.197 er enklitiske former ikke inkluderede, men
sádanne er belagt i A, hvor man over for 21 tilfælde
uden enklise i 2. pers. sg. finder tre tilfælde med enklise
(fx ‘hlýöðv’ 5V25 og ‘reýnðv’ 24149).
Manifestationen af é-verbernes endelser i imperativ
fremgár af tabel 5.198.
De to tilfælde i A med -i i 2. pers. sg. udgpres af ‘vaki’
6r5i og ‘Þegi’ 5122.
Af de præteritopræsentiske verber er kun vita belagt i
imperativ, og som det fremgár af afsnit 5.8.1.4.9, er endel-
serne i 2. pers. sg., 1. pers. pl. og 2. pers. pl. belagt hver én
gang som hhv. -0, ‘-5’ og ‘-ít’.
5.8.2.5.2 Refleksive former
Af refleksive former i imperativ finder man i A 2. pers. sg.
‘gerftv’ 2OV41 (med enklitisk þú), ‘fctlfc’ 7115 og 1. pers. pl.
‘gepöc’ 25153.
I B finder man 2. pers. sg. ‘a-byrgf 15VI4, ‘fetztv’ 16V43
(med enklitisk þú) og ‘varaz’ HV38 og 1. pers. pl. ‘tælvc’
17149.
5.8.2.6 Infinitiv
I A indikeres i inf. præs. akt. -a i 2156 tilfælde (‘-a’ x 2150,
‘-a’ for /vA/ x 5 og for /rA/), -0 i 96 tilfælde ved kon-
traktion efter stammeudlyd pá /á/ (verberne fá X 39, ná
x 6, sjá x 48 og slá x 3) og -u i 10 tilfælde (‘-o’, verberne
munu X 6 og skulu x 4).
I inf. præs. refl. manifesteres endelsen (med refleksiv-
formant) i A som ‘-az’ x 145, ‘-~z’ (for /rA/ + refleksiv-
formant), ‘-afc’ x 22, ‘-azc’ x 2, ‘-aík’ og ‘-fc’ x 2 (ved kon-
traktion efter stammeudlyd pá /á/, verbet fá).
I inf. præt. akt. indikeres -u i alle 70 tilfælde i A, idet der
konsekvent skrives ‘-o’ (verberne munu x 45, skulu x 14 og
vilja x 11).
I B indikeres i inf. præs. akt. -a i 654 tilfælde (‘-a’ x 651,
‘-a’ for /vA/ x 2 og for /vA/), -0 i 20 tilfælde ved kon-
traktion efter stammeudlyd pá /á/ (verberne fá x 10 og sjá
X 10) og -u i to tilfælde (‘-o’, verberne munu og skulú).
I inf. præs. refl. manifesteres endelsen i B som ‘-az’ x 59
og ‘-aft’.
I inf. præt. akt. indikeres -u i alle 22 tilfælde i B (‘-o’ X 19
og ‘-v’ x 3, verberne munu x 18, skulu x 3 og viljd).
5.8.2.7 Præsens participium
Endelserne i præs. part. manifesteres i A (i normaliseret
form) som vist i tabel 5.199.
I B er kun nom. sg. mask. -andi, gen. sg. mask. -anda og
nom. pl. mask. -andi belagt.
Bpjningsmpnstret er hos begge skrivere altsá det klas-
siske oldislandske. Yngre former med gennemfprelse af
-andi begynder at dukke op CI300 og er i 1400-tallet al-
lerede vidt udbredte.1
5.8.2.8 Præteritum participium
5.8.2.8.1 Stærke verber
Ser man bort fra vb. sjá, hvis præt. part. fremgár af af-
snit 5.8.34, manifesteres de stærke verbers endelser i
præt. part. akt. i A som vist i tabel 5.200 (sável aflydsverber
som reduplikationsverber er inkluderede i oversigten). De
tilsvarende forhold i B fremgár af tabel 5.201.
I den refleksive supinumform er endelsen i A i 22 til-
fælde ‘-tz’, mens den i ét tilfælde er ‘-ítz’. I B er endelsen i
den refleksive supinumform i alle tolv tilfælde ‘-íz’.
5-8.2.8.2 Svage ö-verber
De svage ö-verbers endelser i præt. part. akt. er som vist i
tabel 5.202.
Det i A enkeltstáende eksempel pá ‘-ðr’ i nom. sg. mask.
skyldes kontraktion efter stammeudlyd pá /á/ i ver-
bet (h)rjá. Det i A enkeltstáende eksempel pá ‘-vþ’ i
akk. sg. neut. má betragtes som en skrivefejl.
I den refleksive supinumform er endelsen i A i ni tilfælde
‘-az’, mens den i ét tilfælde er ‘-azc’. I B er endelsen i begge
forekommende tilfælde ‘-az’.
5.8.2.8.3 Svage ja-vt rber
De svage ýa-verbers endelser i præt. part. akt. (stærk bpj-
ning) fremgár af tabel 5.203.
Det i A enkeltstáende eksempel pá ‘-íðr’ i nom. sg. mask.
optræder i ‘vapiðr’. De ti tilfælde i A med ‘-it’ i
nom./akk. sg. neut. optræder i ‘ðvalit’, ‘þmit’, ‘lagit’ X 2,
‘fcilit’, ‘fvant’ X 4 og ‘valit’. Af disse optræder leggja og skilja
ogsá uden -/-. Som bemærket i afsnit 5.8.1.3.2 er de fire til-
fælde i A med sverja usikre i bpjningsmæssig henseende, da
1 Jf. Bandle (1956, s. 390 m. henv.).
5.8.2.8.3