Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 35

Indledende beskrivelse af materialet
7
At der i Msk kan være brugt en selvstændig saga om
Magnús berfdttr argumenteres der for i Andersson &
Gade (2000, s. 34—42).
2. Hákonarsaga ívarssonar. Sp0rgsmalet om denne frag-
mentarisk bevarede sagas eventuelle rolle som skrift-
lig kilde for Msk er behandlet forholdsvis udf0rligt i
Andersson & Gade (2000, s. 15-19).
3. Ljósvetninga saga. Forholdet mellem Msk og Ljós-
vetninga saga behandles i Andersson & Gade (2000,
s. 19—21), hvor der argumenteres for at Msk er lángi-
ver og Ljósvetninga saga lántager.1
4. Þinga saga. Teksten findes som afsnit (55/70) i
MskMS.2 Dens oprindelig selvstændige karakter in-
dikeres af den overflpdige gentagne bemærkning ved
afsnittets begyndelse, hvor det hedder at da “Jórsala
Sigurðr kom í land, váru þeir þrír bróðr konungar”
(MskMS, 27V54), hvilket allerede er blevet fortalt i af-
snit 45/60 (MskMS, 24V53—54). Louis-Jensen (1977,
s. 107—8) bemærker desuden at tekstens karakter sna-
rest indikerer norsk ophav.
5. En kilde om Sigurðr Jórsalafaris pilgrimsfærd.
Andersson & Gade (2000, s. 44) mener at Msk-
forfatteren kan have trukket pá en kortere skreven
fremstilling af Sigurðr Jórsalafaris pilgrimsfærd, især
fordi prosaen i sável MskMS som Fsk i visse tilfælde
indeholder faktuelle oplysninger som ikke understpt-
tes af poesien. Dog kunne de indbyrdes forskelle vel
uden videre skyldes forskellige mundtlige traditioner.
6. En kilde for perioden 1142—77. Bjarni Guðnason
(1978, s. 26—8) har foresláet at der kan have eksiste-
ret en skreven kilde for perioden 1142—77, i hvis til-
blivelse abbeden i Þingeyrar, Karl Jónsson, kan have
været involveret.
7. (Visse) totter. Der er i dag bred enighed om at i hvert
fald nogle af totterne ikke skal betragtes som sekun-
dære indskud, men om det gælder for dem alle, er
mere uvist, ligesom det er usikkert i hvor h0j grad de
kan have levet selvstændigt inden en inkorporering i
Msk.3
1.3.1.2 Indholdsmæssigt beslægtede hándskrifter
Inden der redegpres for den sákaldte Ældste Morkinskinna
og det i forskningen meget omdiskuterede spprgsmál om
interpolationer i Msk (afsnit 1.3.1.3), skal de vigtigste tekst-
kritiske forhold kort opsummeres med udgangspunkt i
1 Jón Helgason (i934a, s. 14—15) niener at forholdet er det omvendte.
2 Teksten optræder ogsá i Hulda-Hrokkimkinna og desuden i en kortere
version, den sákaldte Þinga þáttr, i de i afsnit 1.3.1.2 omtalte hándskrif-
ter Eirspennill, Jöfraskinna, Gullinskinna og Flateyjarbók.
3 Jf. ogsá diskussionen om eventuelle senere indskud af totter i Msk i
afsnit I.3.I.3.
det som figur 1.1 anfprte stemma. Figuren er en omteg-
ning af det i Louis-Jensen (1977, s. 93) opstillede stemma
med tilfpjelse af ÆMsk og 325 (AM 325 IV þ 40 og AM
325 XI 3 40) samt indfprelse af *H som betegnelse for det
tabte forlæg for hándskrifterne Hulda (H) og Hrokkin-
skinna (Hr). MskY-grenen udgpres af Morkinskinnatekst
i Heimskringlahándskrifter, og da *H har baseret sig pá
Morkinskinnatekst og relevante dele af Heimskringla samt
tillæg fra visse andre kilder, optræder det i sável MskY-
som MskX-grenen.
Ud over de i stemmaet optrædende tekstvidner skal
Fagrskinna kort omtales, da værket spiller en central rolle
i Morkinskinnaforskningen. Fsk er overleveret i to ver-
sioner, Fsk A og Fsk B, fprst og fremmest bevaret som
afskrifter af to hándskrifter der gik tabt ved Kpbenhavns
brand i 1728.4 Et enkelt blad af Fsk B har dog overlevet,
da det blev fjernet fra hándskriftet i Norge inden afsen-
delsen til Danmark. Det findes i dag i Riksarkivet i Oslo
som NRA 51. Pá grundlag af dette blad kan Fsk B dateres
til CI250 og med sandsynlighed proveniensbestemmes til
Trondhjem. Kopierne af Fsk A indikerer at det má være
skrevet i fprste halvdel af 1300-tallet i Sydpstnorge.5 En
sammenligning af afskrifterne viser at Fsk A har indeholdt
en mere fyldig tekst og flere skjaldestrofer, og at Fsk B ikke
har været intakt ved afskrivningen, men har manglet slut-
ningen og endt med hvad der svarer til kapitel 96 (af 130
kapitler) i Bjarni Einarsson (1985^.
MskY-grenen, der bestár af Morkinskinnatekst i
Heimskringlahándskrifter og udgpr en stærkt begrænset
tekstmængde, er noget forsimplet i det opstillede stemma,
da kun de for Morkinskinnatraditionen vigtigste bevarede
hándskrifter inkluderes.
Codex Frisianus (AM 45 fol) er dateret til begyndelsen F
af 1300-tallet og indeholder Hkr I og III samt Hákonarsaga
Hákonarsonar. Man har ment at hándskriftet er skrevet pá
Island med eksport til Norge for 0je.6
Eirspennill (AM 47 fol) indeholder de sidste kapitler E
af Olav den helliges saga i Hkr II, Hkr III, Sverris saga,
Bpglungasaga og Hákonar saga Hákonarsonar. Hándskrif-
tet er skrevet pá Island i begyndelsen af 1300-tallet.
Jöfraskinna har indeholdt Hkr I, en forkortet afskrift af J
den særskilte Olavssaga, Hkr III, Sverrissaga og Hákonar
saga Hákonarsonar, men det oprindelige hándskrift er kun
fragmentarisk bevaret, da stprstedelen gik tabt i Kpben-
havns brand i 1728.7 J er dog afskrevet flere gange inden
branden. Den for Msk vigtigste afskrift er den ofte som
J2 omtalte (AM 38 fol), en afskrift af kongesagaerne frem
4 Fsk A er afskrevet af Ásgeir Jónsson i AM 52 fol, AM 30140 og AM
303 40. Fsk B er ligeledes afskrevet af Ásgeir Jónsson (OsloUB 371 fol)
og af Eyjólfur Björnsson (AM 51 fol og AM 302 40).
5 Jf. Finlay (2004, s. 7 m. henv.).
6Senest har Louis-Jensen (200Ób) argumenteret for at det kan være
skrevet i Vatnsfjörður (Nordvestisland). En beskrivelse af F findes i
Louis-Jensen (1977, s. 19—21).
7 Af Olavssagaen er fire blade bevarede (Holm perg 9 II fol, C1300—25),
af Sverrissaga ét ukomplet blad (AM 325 VIII 3 d 40, CI300-25) og af
Hákonarsaga Hákonarsonar to bladstrimler (NRA 55 A, C1300—25).
I.3.I.2