Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 415

Konjunktioner
387
5.11.21 Konjunktionen svá at
Den sammensatte konjunktion sváat manifesteres i A som
Tva at’ X 47 og ‘s at’ X 7, mens den i B manifesteres som
‘1 at’ x 8, ‘fva at’ x 4 og ‘fya at’.
5.11.22 Konjunktionen unz
Konjunktionen unz manifesteres i A som ‘vnz’ x 3, ‘vrjz’
X 3, ‘vqðz’ og ‘vhz’,
mens den i B manifesteres som ‘vnðz’ X 3, ‘vnz’ x 2 og
‘unðz’.1
5.11.23 Konjunktionen þars
Konjunktionen þars optræder 11 gange i A (heraf fem gange
i poesi), altid som ‘þarf’, og samme manifestation finder
man i det ene forekommende tilfælde i B (prosa). Der er
intet bemærkelsesværdigt ved fordelingen af prosaeksem-
plerne i A.2
5.11.24 Konjunktionen þó at/þótt
Konjunktionen þó at/þótt manifesteres i A oftest kontrahe-
ret som ‘þott’ X 46 og ‘Þott’ x 2. Lidt sjældnere er formen
þó at, der manifesteres som ‘þo at’ X 31 og ‘Þo at’ x 4.
Som det fremgár af tabel 5.243, kan der spores en klar
tendens til fprst og fremmest at anvende formen þó at i
fprste del af A, mens den kontraherede form þótt er enerá-
dende i sidste del af A.
Da fordelingen snarere er kodikologisk end tekstuelt be-
tinget, er den mest sandsynlige forklaring pá den markante
forskel i formernes fordeling at skriveren i sin egen norm
har foretrukket þótt som efterhánden fár overtaget pá be-
kostning af forlæggets þó at.
I modsætning til forholdene i A er den ukontraherede
form þóat langt almindeligere end den kontraherede form i
B og manifesteres i alle 23 tilfælde som ‘þo at’. Den kontra-
herede form forekommer blot fem gange og manifesteres
som ‘þott’ X 3,3 ‘þot’ og ‘þot’.
5.11.25 Konjunktionerne því at og fyr(ir) því at
Konjunktionen því at manifesteres i A som ‘þ at’ x 78, ‘þvi
at’ x 12, ‘Þ at’ x 7 og ‘Þvi at’ x 4.
Konjunktionen fyr(ir) því at er ogsá belagt i A, hvor man
finder ‘þ þ at’ x 6, ‘pire þ at’, ‘p þ at’, ‘þ þvi at’ og ‘þ þ. at’.
Det er tvivlsomt om der er noget særlig bemærkelses-
værdigt ved fordelingen af former med og uden fyr(ir), men
det kan noteres at de ti tilfælde med fyr(ir) alle optræder i
anden halvdel af hándskriftet (fprste belæg pá 18VI7).
I B manifesteres því at som ‘þ at’ x 42, ‘þui at’ x 5 og ‘þvi
at’ x 2. Hos denne skriver er fyr(ir) því at ikke belagt.
1 For bemærkninger til forholdet mellem unz, þar til er og til þess er, se
afsnit 5.11.26 (under þar til er).
2 De optræder pá 3V23, 6r6, 6vi6, 2or24, 24V32 og 27128.
3 Et af eksemplerne, en interlineær tilf^jelse, er muligvis skrevet af A.
5.11.26 Andre sammensatte tilfælde
Síðan er er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder fire gange i A.
Alle disse er inkluderede i tallene for adv. síðan og rela-
tivpartiklen er. Det kan bemærkes at man ikke finder ek-
sempler pá brug af síðan som selvstændig konjunktion hos
nogen af skriverne.4 5
Svá sem er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder elleve gange i A
og tre gange i B. Alle disse er inkluderede i tallene for adv.
svá og konjunktionen/relativpartiklentew.
Til þess er er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder tre gange i A.
Disse tilfælde er inkluderede i tallene for præp. til, pron.
sá og relativpartiklen er. For bemærkninger til forholdet
mellem unz, þar til er og til þess er, se ndf. under þar til er.
Þá er er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder 85 gange i A og
21 gange i B. Alle disse er inkluderede i tallene for adv. þá
og relativpartiklen er. Det kan bemærkes at man ikke fin-
der eksempler pá brug af þá som selvstændig konjunktion
hos nogen af skriverne.
Þar er er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder 33 gange i A og
6 gange i B. Alle disse er inkluderede i tallene for adv. þar
og relativpartiklen er.
Þarsem (jf. afsnit 5.11.19) er ikke blevet analyseret som
en sammensat konjunktion, men forbindelsen optræder
27 gange i A og 7 gange i B. Alle disse er inkluderede i tal-
lene for adv. þar og konjunktionen/relativpartiklen er.
Þar til er er ikke blevet analyseret som en sammensat
konjunktion, men forbindelsen optræder i A med sikker
temporal betydning i fire tilfælde (desuden i to tvetydige
tilfælde hvor der kan være tale om temporal betydning) og
én gang i B. Alle disse er inkluderede i tallene for adv. þar,
præp. til og relativpartiklen er.
Forholdet mellem unz, þar til er og til þess er afviger no-
get skriverne imellem. I B dominerer unz stærkt, idet man
ved siden af seks tilfælde med denne form blot finder ét
eksempel pá þar til er og slet ingen eksempler pá tilþess erð
I A finder man flere tilfælde med yngre former, idet man
ved siden af otte tilfælde med unz finder 4—6 tilfælde med
þartiler i temporal betydning6 og tre tilfælde med tilþesser.
Som det fremgár af tabel 5.244, hvor de enkelte former sæt-
tes i relation til hhv. hándskriftsider og tekstafsnit, kan der
registreres en vis tendens i den hándskriftgeografiske for-
deling, idet den ældre form unz er mest brugt i begyndelsen
af A, mens de yngre former þar til er og til þess er er mere
4 Til sammenligning kan anf0res at síðan anvendt som konjunk-
tion er næsten dobbelt sá hyppig som síðan er i Möðruvallabók
(jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 264).
5 Eksemplerne med unz findes pá 10V5 (afsn. 21), 13V13 (afsn. 27), 13V24
(afsn. 27), 14150 (afsn. 27), 14V57 (afsn. 27) og 15137 (afsn. 27), mens det
enkeltstáende tilfælde med þar til er findes pá iov22 (afsnit 21).
6 De to usikre tilfælde hvor brugen er tvetydig, er i de nedenstáende
tabeller anbragt i parentes.
5.II.26