Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 92

64
Kodikologi og palæografi
180 ð nwm b 14^28
181 I 1 B 14130
182 a fflBH a 27V4
|o|: |o| manifesteres hos begge skrivere som mere eller mindre
ovale grafer. Den f0rste bues begyndelsespunkt varierer, men
findes almindeligvis lidt til venstre for grafens midte, jf. (180) og
(181) i B og (182) og (183) i A. Graferne fremstár oftest lidt rundere
i A, men som i tilfældene |c| og |e| manifesteres grafklassen — som
forventet i anden del af 1200-tallet — mere kantet end i de ældste
hándskrifter.1
193
194
A 33V13
B lor9
■a9>39
B 15V18
B 14139
B I4r22
|ó|: |o| kan hos begge skrivere modificeres med en accentstreg,
dog betydelig oftere i B end A (hhv. 30 og 4 gange). Stregens
placering varierer en smule, men den er oftest anbragt midt over
grundtegnet, jf. fx (184), (185) og (186) i B og (187) i A.
|p|: |o| kan hos begge skrivere modificeres med en hpjrevendt
krog forneden, udgáende fra grafens venstre bue. |p| er dog
betydelig mere frekvent i B, hvor det er belagt godt 60 gange over
for blot 9 tilfælde i A. Som eksempler kan anfpres (188) i B og
(189) i A. Som ved |§| er den oftest noget spidse udformning af
krogen typisk for perioden efter 1250.
|p|: |p| modificeres med en accentstreg i syv tilfælde i B,2
normalt midt over grundtegnet, men én gang til venstre for dette,
jf. (190) og (191). Grafklassen forekommer ikke i A.
10]: |o| modificeres i B én gang med en tværstreg, der udgár fra
midten af den f0rste bue, skráner opad og skærer den anden bue
over midten (192). Mens |0| sáledes er særdeles sjældent i B, anven-
des grafklassen hyppigt (omtrent 1000 gange) i A, hvor den ma-
nifesteres pá nogenlunde samme vis. Tværstregen skærer almin-
deligvis hpjrebuen, men undertiden er der ingen spor af den fine
hárstreg, sáledes at tværstregen blot nár hen til hpjrebuen. Som ek-
sempler kan anfpres (193) og (194).
Grafklassens manifestation med en tydeligt skrá tværstreg der
skærer hpjrebuen, er den almindelige i islandsk skrift, men man
finder ogsá, ud over eksempler som i A hvor tværstregen blot m0-
der h0jrebuen, eksempler pá en anden type med en helt (eller næ-
sten helt) vandret tværstreg, der holder sig inden for |o|-cirklen.
Den sidstnævnte type, der er enerádende i anglonormannisk skrift,
er ifplge Seip (1954, s. 54) den almindeligste pá Island i ældre tid,
mens det i Hreinn Benediktsson (1965, s. 29) blot siges at typen
med skrá tværstreg der skærer |o]-cirklen, er den almindeligere |0|-
type i nordisk skrift.
Det fremgár sáledes ikke klart, hvorledes Hreinn Benediktsson
vurderer forholdet mellem de to |0|-typer i islandske hándskrifter
i den allerældste periode, hvilket ellers má være centralt i denne
forbindelse, i argumentationen for eller imod skriftens engelske
ophav. Hreinn Benediktsson konkluderer at |0| i nordisk skrift
(“in Nordic writing”), hvor |0|-typen med den nær vandrette streg
inden i |o|-cirklen er den sjældnere (“decidedly less frequent”) i for-
hold til den almindelige type med skrá streg der skærer gennem
grafens buer, kan være opstáet uafhængigt af det i England op-
'Om manifestationen af ]o| i den ældste islandske skrift, se Spehr (1929,
s. 98-100).
1 Eller otte, hvis der er tale om |q| i ‘pp’ 13^5. I sin udgave af Morkinskinna har
Finnur Jónsson læst dette som |o|, men der kan ogsá være tale om |9|, |9| eller ]d|
(det sidste ville dog være enestáende og fplgelig ikke videre sandsynligt).
3-3-2