Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 440

412
Resultater og diskussion
Et aspekt af den ortografiske analyse som ikke er omtalt
i redegprelserne for tidligere forsknings argumentation for
kriterier ved skriveridentificering, men som formentlig vil
kunne anvendes som et af flere kriterier, er analysen af gra-
fotaktiske forhold. Værdien af grafotaktiske analyser for
bl. a. skriveridentificering og hándskriftgruppering frem-
hæves da ogsá allerede af Francis (1962, s. 42—3). I mod-
sætning til Francis mener jeg imidlertid ikke at en sádan
analyse primært skal udfpres pá grafemniveau. Som note-
ret i note 3 pá s. 395 bpr udgangspunktet for en grafotak-
tisk analyse med skriveridentificering for 0je være de eta-
blerede graftyper eller grafklasser og ikke de egentlige gra-
femer etablerede pá basis af minimale par. Baseres under-
spgelsen pá egentlige grafemer, vil man nemlig ikke kunne
pávise interessant variation i tilfælde med komplementær
distribution af to grafklasser.
Som fremgáet af afsnit 6.1.2.4 kommer en lang række
af de registrerede ortografiske forskelle mellem skriverne
ogsá til udtryk i grafotaktiske forhold. Af de underspgte
tegnkombinationer synes forholdene ved (d), (f), (k), (rj),
(s), ('), (“) og (“) særlig bemærkelsesværdige, idet ganske
tydelige forskelle træder frem skriverne imellem, samtidig
med at ikke alle forskelle udviskes af intern variation hos
den enkelte skriver.
Man kan af den langtfra fuldstændige grafotaktiske
analyse af forholdene i MskMS nok tillade sig at kon-
kludere at en grafotaktisk analyse med redegprelse for
den enkelte skrivers foretrukne kombinationer af grafty-
per/grafklasser kan være med til at klarlægge karakteri-
stika ved skriverindividualiteten, men det er klart at man
má holde sig den ikke ubetydelige interne variation for
0je. Grafotaktiske analyser vil bl. a. kunne udnyttes ved
en indledende underspgelse af homogeniteten eller hete-
rogeniteten i et (st0rre) korpus. Særlig fordelagtigt vil det
formodentlig være i et ikke lemmatiseret og/eller mor-
fosyntaktisk opmærket korpus, hvor spgninger efter be-
stemte manifestationer af en given ordform vanskeligt la-
der sig udfpre. En mulig strategi i sádanne tilfælde er fprst
at generere en frekvensordnet liste over samtlige tegn i
det givne korpus, hvorefter særlige tegn kan udvælges til
nærmere underspgelse eventuelt suppleret med en oversigt
over samtlige kombinationer af tre pá hinanden fplgende
tegn for hele eller dele af det underspgte korpus (afhængigt
af underspgelsens fokus). Alene den frekvensordnede liste
over tegninventaret vil almindeligvis vise en række mere
markante forskelle mellem skriverne (i tilfældet MskMS
vil det eksempelvis umiddelbart fremgá at den i B meget
frekvente forkortelse (?) slet ikke forekommer i A, og at
det i B meget hyppige (2) kun er belagt ganske fá gange i
A, mens det i A meget frekvente (0) til gengæld sá at sige
ikke anvendes i B). Kombineres disse observationer med
en unders0gelse af forskelle i (udvalgte) tegnkombinatio-
ners frekvens, vil en række forskelle af ikke mindst orto-
grafisk karakter træde frem.1
1 En sádan tilgang vil kunne indgá i st0rre computerbaserede undersp-
gelser af skrivere og skriverskoler pá tværs af flere korpora eller i ét
Som afrunding pá dette afsnit om skriveridentificering
kan det være værd at minde om fplgende udsagn fra
Hagström (1975, s. 6):
skrivarproblemet ar olösligt i den meningen, att forsk-
ningsresultaten inte ár verifierbare. [...] Bevisen i argu-
menteringen ár sannolikhetsbevis, och det ár tyngden
i resonemangen och den övertygande kombinationen
av exakta iakttagelser, som avgör graden av sannolik-
het.
Der kan pá grundlag af nærværende afsnit ikke frem-
sættes nogen knivskarp konklusion hvad spprgsmálet om
skriveridentificering angár. Dertil er faktorerne for mange
og forskningen inden for feltet generelt for lidt udviklet el-
ler gennemfprt. Det er dog rimeligt at understrege at den
omtalte tyngde i ræsonnementerne bedst opnás ved at ind-
drage flest mulige kriterier ved skriversammenligninger.
Analysen af den eksterne og interne variation i MskMS
indikerer i hvert fald at det er muligt (og 0nskværdigt) at
kombinere en række palæografiske og ortografiske krite-
rier.
Jeg tilslutter mig derfor de forskere som har understre-
get ortografiske kriteriers værdi ved skriveridentificering,
men vil betone npdvendigheden af en grundlæggende ana-
lyse af den samlede brug med henblik pá tydeligere klar-
læggelse af den enkelte skrivers norm og den systemati-
ske variation inden for denne. I modsætning til Mártens-
son (2007) mener jeg sáledes at det generelt er en fejl ikke
at inkorporere en underspgelse af de fonografematiske re-
lationer. Mártensson mener at den interne variation g0r
det meget vanskeligt at benytte en sádan tilgang, men som
analyserne i nærværende afhandling forhábentlig har vist,
kan dette problem mindskes ved en grundig analyse af den
interne variation, i hvilken mulige ársager til variationen
forspges belyst. I 0vrigt má det bemærkes at forholdene i
MskMS har vist at den problematiske interne variation i
hpj grad ogsá kan observeres pá det af Mártensson fore-
trukne grafordsniveau (i hpjfrekvente ordformer).
6.4 Variation og datering
6.4.1 Indledende bemærkninger
Som fremhævet i afhandlingens indledning er daterings-
spprgsmálet centralt for sproghistorisk forskning, da spro-
gets manifestation i skrevne kilder má betragtes som den
vigtigste kilde for udforskningen af ældre tiders sprog,2
herunder talesproget. Man har ganske vist med rette ofte
st0rre (mere komplekst) korpus. En forudsætning herfor er naturlig-
vis en homogen transskriptionspraksis.
2 Andre vigtige kilder til rekonstruktion af tidligere tiders sprog er me-
triske forhold i den overleverede poesi, sammenligningen med be-
slægtede sprog (og andre stadier af samme sprog, ikke mindst dialek-
ter), samtidige sprogbeskrivelser, for islandskens vedkommende ikke
mindst Den f0rstegrammatiske afhandling, og i mindre grad pávirkning
af andre sprog, særlig gennem láneord.
6.4.I