Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 251

Appellativer
223
Af de to lemmata som er afledninger pá -ung, har det
ene, launung, -u i alle tre tilfælde (fx ‘lamvgo’ 7136), mens
det andet, verðung, har -0 i det ene forekommende tilfælde
(‘verþvng’ 2104, poet.).1
Ved afledninger pá -ing er endelsen -u i 11 tilfælde, fx
‘ðlnlgo’ 2V31 og ‘pinmgo’ 35ri9, over for 8 tilfælde med -0,
fx ‘ðrotnlg’ 3IV41 og vþg’ 3OV33.
I B er endelsen -0 i dat. sg. belagt ved fplgende
ö- og/eller f-stammer: á, búð, ábyrgð, bfin, eggjan, ferð,
fylgð, fgr, gjpf, hirð, hgnk, laun, eptirleitan, sál, skemmt-
un/skemmtan, stjóm, svipstund, spmð, léttúð, veðjun, ves-
gld, átt, gld og visse appellativiske afledninger pá -ing/-ung
(hrauðung, lypting, sigling og verðung).
Derimod er endelsen -u belagt i fplgende tilfælde i B:
jgrð, áttjgrð, laug, strgnd og visse appellativiske afledninger
pá -ing (fylking, kerling, kilting, lypting og víking).
Til bpjningsforholdene i B má især det fplgende bemær-
kes:
De to tilfælde i B med afledninger pá -ung har begge en-
delsen -0 (‘vþung’ 13^26 og ‘hræþung’ íyrió).2
Appellativet lypting har i B én gang endelsen -0 (‘lypt-
mg’ 13^30), mens det i det andet forekommende tilfælde,
‘lýptingo’ 13VH, synes at have -«3 ligesom ved de resterende
fem tilfælde med afledninger pá -ing i B.4
Sammenligner man bpjningsforholdene i A og B hvad
endelsen i dat. sg. angár, er der ikke meget at bemærke,
men det kan noteres at fgr i B i begge forekommende til-
fælde har endelsen -0 (‘jrair’ 25^3 og ‘pærrini’ (sic!) 15V34),
mens ordet, som bemærket ovenfor, i poesi optræder én
gang med -u i A. Det kan ligeledes bemærkes at svipstund
har endelsen -0 i B (‘fvip ftunð’ 13^20), mens simplekset
stund i samtlige seks tilfælde i A har endelsen -u, fx ‘ftvnðo’
I9r28. Endelig kan det noteres at handlaug har endelsen -0
i det ene forekommende tilfælde i B (‘hanðlægiqi’ 5V47),
mens simplekset laug i det ene forekommende tilfælde i A
har endelsen -u (‘læguni’ 12V40).
5.1.2.2 Feminine zt>ö-stammer
Af appellativer med formodet ifö-stammebpjning finder
man i A bgð, bgr, gr, broddgr og hergr, mens man i B finder
ét eksempel med gr. Ingen af disse ord er imidlertid belagt
i former som kan rpbe deres karakter af ífö-stammer.5 Af
1 For en historisk perspektivering om forholdene i dat. sg. ved aflednin-
ger pá 'irig/'Ung, se Bandle (1956, s. 217 m. henv.).
2 Begge eksempler optræder i poesi.
3 |o| er dog utydeligt (beskadiget).
4Nærmere bestemt ‘pylcmgo’ 13132, ‘kerlingo’ I3r44, ‘kiltingo’ 13V9
‘íighngo’ 12130 og ‘uicmgo’ I3ri2. Sammenligner man forholdene i
MskMS med det nogenlunde samtidige AM 519 a 40, kan det bemær-
kes at man deri finder 4 tilfælde med -0 over for 17 tilfælde med -u
(jf. de Leeuw van Weenen 2009, s. 95—6). I den noget yngre Möðru-
vaUabók finder man derimod hele 43 tilfælde med -0 over for 38 til-
fælde med -u (jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 158—60).
5 Eksemplerne i A er nom. sg. ‘bpð’ 37VIO og ‘her ær’ 21V20, dat. sg. ‘ba)þ’
35145 og ‘broððpr’ 33V21 og dat. pl. ‘borö’ 21V27. Det enkeltstáende ek-
sempel i B er dat. pl. ‘ærö’ 171:14.
de to eksempler i A med (-)gr i dat. sg. har det ene endelsen
-u (‘æro’ 23^45), det andet endelsen -0 (‘broððpr’ 33V21).6
5.1.2.3 Feminine/ö-stammer
Af potentielle jð-stammer har jeg i A registreret ben, egg,
ey, útey, hel, már,7 nauðsyn, nyt og við, som alle er belagt i
former med -j-.s Dat. sg. er i A kun belagt i ‘eGio’ 33V44 og
‘naiþfýn’ 36VI3.
IB har jeg af potentielle ýö-stammer registreret egg, ey, hel
og nauðsyn, som alle er belagt i former med -j-.9 Dat. sg. er
i B kun belagt ved ey (‘eyiuni’ I2vii og 12V12, ‘eýioni’ 17V37
og det fejlskrevne ‘eyio-uni’ 17V16) og hel (‘helio’ 15119), og
begge lemmata har altsá endelsen -u)°
5.1.2.4 Feminine zö-stammer
Af zö-stammer har jeg i A registreret byrðr, elfr, festr,járn-
festr, landfestr, fyllr, guðr, gýgr, herðr, hildr, forkuðr, merr,
mýrr, reyðr, veiðr,ylgr og 0x, mens jeg i B har registreret
ermr, flfiðr, guðr, gyltr, heiðr, merr og 0x.
Til endelserne er der intet at bemærke, da samtlige ord i
sável A som B (hhv. x 38 og x 15) bpjes helt i overensstem-
melse med den traditionelle bpjning i oisl.11
5.1.2.5 Feminine rodstammer
Af potentielle rodstammer har jeg i A registreret bók, bót,
málsbót, réttarbót, umbót, brók, línbrók, gkulbrók, brún, dyrr
(pl.), hellisdyrr (pl.), hliðdyrr (pl.), eik, líneik,galeið,geit,glóð,
greip, valhnot, hgnd, kló, kverk, mús, mgrk, nótt, vetmótt,
rist, rít, rót, rgnd, rgng, skeið, skript, steik, strgnd, stgng, sveit,
kvennasveit, sýr, sáng, tá, tgnn, vág, vík og gnd,12 mens jeg
i B har registreret bót, nafnbót, réttarbót, sálubót, dalsbrún,
galeið, hljóðgreip, hgnd, hgnk, kýr, mgrk, nótt, ró, rgnd, rgng,
sOm senere udviklinger inden for wo-stammebpjningen, se Bandle
(1956, § 148)-
7 MskMS rummer ingen eksempler pá analogiformen tney, der er belagt
i yngre oisl., jf. Bandle (1956, s. 223 m. henv.).
8 Fx ‘bema’ 18V47, ‘eGiar’ 32r22, ‘eýiar’ 5r3, ‘vteýiar’ 23VIO, ‘heliar' 7r23,
‘meýiar’ 23132, ‘nýtiar’ 6V14, ‘na)ðfýnlö, 34V14 og ‘viðiar’ 34128.
9 Fx ‘eGiar' I3r2i, ‘6^13003^ I2r39, ‘heliar’ nri5 og ‘najþfyma’ 16V45.
10 Sb. ey kan i oisl. báde have -u og -0 (i Möðruvallabók er forholdet
mellem ey og eyju som simpleks 7:6, jf. de Leeuw van Weenen 2000,
s. 163), mens hel altid har -u, jf. Noreen (1923, § 383, anm. 2) og Bandle
(1956, s. 223).
11 Der er altsá ingen eksempler pá sekundære endelser. Nominativfor-
mer pá -i synes f0rst at dukke op i 1500-tallet (i A er kunguðr, hildr og
veiðr belagt i nom. sg., i B kun gyltr og merr). Om ændringer i böjnin-
gen af feminine /ö-stammer, se Guðrún Þórhallsdóttir (1997), Bandle
(1956, § 147), Björn K. Þórólfsson (1925, s. 17-18) og Noreen (1923,
§ 384, anm. 3).
12 Sikker rodstammeböjning i nom./akk. pl. er imidlertid kun belagt ved
bót, réttarbót, umbót, brók, dyrr (pl.), hellisdyrr (pl.), hliðdyrr (pl.),galeið,
greip, valhnot, hpnd, mprk, nótt, rót, rpng, skeið og tpnn. Derimod er i-
stammeböjning sikkert belagt ved rpnd (‘raNðir' 9V20 og 33153, ‘ranðir1
24^5 og ‘ranð'’ 23131), strpnd (‘ftnð” 31147 og ‘ftranð” 34143), sveit (‘fveif
2U55 og ‘fveifnar’ 19V2) og vág (‘vagir’ 8V32).
5.I.2.5