Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 456

428
Konklusion
som er meget sjældne i B, og sjældnere, formodet forlægs-
pávirkede former i A vidner om at begge skrivere generelt
har afveget fra forlæggets brug.
Som i en række andre middelalderhándskrifter kan der
i MskMS registreres en tendens til stprre forlægspávirk-
ning i begyndelsen af afskrivningsprocessen, idet visse for-
hold er særlig frekvente i begyndelsen af hhv. A og B. Hos
begge skrivere viser dette sig som variation pá mere over-
ordnet fonografematisk niveau, pá grafordsniveau og ved
forekomst af sproglige sideformer. I B kommer tendensen
desuden til udtryk pá mikropalæografisk niveau.
I et metodisk perspektiv har den begrænsede forlægstro-
skab pá ortografisk og (i nogen grad) pá orddannelsesmæs-
sigt niveau den konsekvens at hándskrifterne pá trods af
status af afskrifter generelt kan betragtes som forholdsvis
gode kilder til samtidens sprog hvad ortografi og orddan-
nelse angár. De undtagelsesvis meget markante morfolo-
giske forskelle mellem A og B og fordelingen af visse va-
riantformer indikerer at begge skrivere pá morfologisk og
orddannelsesmæssigt niveau i visse tilfælde har fulgt deres
egen norm og ikke blot overfprt forlæggets former. For-
holdet adskiller sig dermed fra resultatet i bilag E. Dette
kan tjene som advarsel mod uden videre at anvende teksters
formodede oprindelsestidspunkt ved opstilling af kronolo-
gier over morfologiske og orddannelsesmæssige udviklin-
ger.
8. Kan analysen af den interne variation bidrage til
en afklaring af diskussionen om de eventuelle
forskellige tekstlag i Msk?
Underspgelsen har ikke kunnet afslpre sikrere indikatio-
ner af sekundære indskud af totter i Msk, hvilket dog blot
kan bero pá senere skriveres udviskning af sporene. De
mere gennemgáende kodikologisk betingede hándskrift-
geografiske tendenser viser indirekte at eventuelle spor af
palæografisk og ortografisk karakter under alle omstændig-
heder ville have haft svært ved at overleve. Nár skriverne i
lpbet af afskrivningsprocessen skriver mere og mere i over-
ensstemmelse med deres egne respektive normer, er det
klart at det vil være vanskeligt at finde indikationer af even-
tuelle sekundære tekstlag. Takket være de i mange hense-
ender ret entydige tendenser i den kodikologisk betingede
variation kan man dog pá grundlag af de foreliggende data
tillade sig at konkludere at mest taler for at skriverne af
MskMS ikke selv har indskudt totter fra et alternativt for-
læg, med Halldórs þáttr Snorrasonar som en mulig undta-
gelse.
I forhold til spprgsmálet om eventuelle sekundære ind-
skud af strofer i Msk kan det i lyset af nærværende under-
spgelse blot konstateres at ortografien i de af Andersson
& Gade (2000, s. 25—57) i denne forbindelse særlig disku-
terede strofer ikke giver indikationer af andet ophav end
andre strofer i hándskriftet. Da skriverne imidlertid ogsá i
stroferne i vid udstrækning anvender deres egen ortografi-
ske norm (afvigelser fra forholdene i prosa findes fprst og
fremmest pá morfologisk, orddannelsesmæssigt og leksi-
kalsk niveau), ville det formentlig ogsá være svært at finde
sádanne indikationer, selv hvis en given strofe skulle være
indskudt i selve MskMS. Med tanke pá forekomsten af
visse akavede eller grammatisk forkerte sætninger i tilslut-
ning til visse strofer, og med tanke pá at A i andre tilfælde
med sikkerhed báde har foretaget rettelser i strofer han selv
har skrevet, og har fuldendt (og korrigeret) to strofer som
hánd B har pábegyndt, men ikke færdigskrevet, forekom-
mer det da heller ikke urimeligt at antage at hánd A har
indskudt enkelte strofer.
Andre resultater
Ud over at levere materiale til besvarelsen af de i indlednin-
gen stillede spprgsmál har analyserne vist en række andre
interessante forhold. Et udvalg af disse skal nævnes i det
fplgende.
Kodikologi
Fordelingen af hándskriftets særlig slidte sider og de ret
gennemgáende fugtskader indikerer at MskMS i en lang
periode har ligget uindbundet i lpse læg, men dog som en
samlet enhed.
Det nu tabte syvende læg har formentlig været skrevet
af hánd A hvis den fremsatte hypotese om ársagen til den
hpjere forkortelsesfrekvens i begyndelsen af A er korrekt.
Man har ikke tidligere været opmærksom pá at hánd-
skriftets initialer oprindelig ikke blot har været rpde. Æts-
ning af pergamentet indikerer at der fra og med fjerde læg
med blot én undtagelse er blevet brugt skiftevis rpd og for-
mentlig grpn farve til to- og trelinjeinitialerne. Ved orna-
mentering har man i samme del af hándskriftet i flere til-
fælde brugt gr0n farve ved rpde initialer og rpd farve ved
grpnne initialer.
Forskellige forhold af ikke mindst palæografisk og
sproglig karakter tyder pá at A har været den ældre, mere
erfarne skriver. Han har skrevet de rpde overskrifter i hele
hándskriftet og stár formentlig ogsá bag de farvede initia-
ler. Han har formodentlig ogsá stáet for den overordnede
planlægning og opdeling af arbejdet, og efterfplgende har
han læst korrektur pá hele hándskriftet og indfprt en række
rettelser i sável sin egen som hánd B’s del af hándskriftet.
En række ændringer og tilfpjelser i strofer synes at vidne
om en særlig interesse for poesi. De meget forskellige or-
tografiske normer hos de to skrivere taler for at A ikke er
B’s oprindelige læremester.
Ingen af skriverhænderne genfindes i en gruppe af form-
mæssigt beslægtede hándskrifter.
Ortografi
I forhold til det benyttede (hypotetiske) referencesystem
afviger forholdene i MskMS pá fplgende punkter: 1) /0/
og /9/ er faldet sammen i báde A og B (i modsætning til
7