Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 325

Verber
være interpoleret fra Ágrip.1 21 denne sammenhæng kan det
være interessant at forskellen mellem stærk og svag bpj-
ning af ríta/rita understreger at bemærkningerne til kom-
positionen af Hryggjarstykki ikke synes at gá tilbage til
samme person som har stáet bag det ene eller begge de 0v-
rige eksempler pá ríta/rita.
Mens formen i A i alle seks tilfælde er svíkja, fx ‘fvikia'
1V29, er formen sýkva i det ene forekommende tilfælde i
B (‘fyq’ 14156). Pá den anden side er formen víkja i de tre
relevante tilfælde i B, fx ‘picia’ 12V55, mens man i A ved
siden af sytten relevante tilfælde med víkja, fx ‘vikia’ 9V43,
finder fire tilfælde medýkva ( yq’ 8r2l og 9V44, ‘ýqva’ 8r20
og ‘ýqvi’ 9V34, alle i afsnit 18—19),2 en form som rimeligvis
ligeledes ligger bag præt. ‘veýc’ 27153 (afsnit 53).3
5.8.1.1.2 Stærke verber — anden aflydsklasse
Af verber tilhprende anden aflydsklasse har jeg i A registre-
ret de i tabel 5.117 anfprte (i alt 284 belæg), mens jeg i B har
registreret de i tabel 5.118 anfprte (i alt 73 belæg).
Sg. præt. ind. af fljúga er fló i fem tilfælde i A (heraf tre i
poesi), fx ‘plo’ 2irii, over for ét eksempel med den analogi-
ske form flaug i ‘plajg’ 25V26, som er en marginalrettelse af
et ‘plo’ (i en strofe) udfprt af skriveren selv.4 Sg. præt. ind.
af Ijúga har i A i det ene forekommende tilfælde den lyd-
rette form ló (‘lo’ 3VI2, poet.).
Til formerne af kjósa kan det bemærkes at sg. præt. ind.
er belagt to gange i A med formen kaus (‘ka>f’ 26ri6 og
‘cæf 29V22),5 mens det ene tilfælde i pl. præt. ind. hos
samme skriver har formen kuru (‘kvro’ 19V17, poet.). I B
er verbet belagt én gang i præt. part., hvor det har formen
‘kofit’ 1OV19.6
Som fremgáet af oversigterne er formen — som ventet —
lúka hos begge skrivere.7
1 Ud over forskelle i optaktsformuleringen i hhv. Hkr/Fsk (eitt niðrlag
at gllum) og MskMS (eitt niðrlag at flestum, þó eru bér fár ritnar) er de
pvrige tre argumenter de fplgende: 1) visse strofer (eller dele af dem)
findes andetsteds attribueret til andre skjalde, 2) stroferækkef^lgen er
forkert (59 burde utvivlsomt anbringes fpr strofe 58, og det er ikke
umiddelbart til at forstá hvorfor forfatteren bag ÆMsk skulle have
valgt strofe 58 som et eksempel pá Gamanvísur, hvis han kendte til
strofe 59 eller 62, og 3) efter strofe 58 findes et indskud om at digtet
var dediceret til Elisabet af Rusland. Indskuddet genfindes i alle tekst-
versioner, men giver dárlig mening i MskMS, hvor det i stedet kunne
forventes efter strofe 63.
2 Alle fire eksempler kunne principielt ogsá tolkes som ia- eller é-verber.
3 Om veyk, se Noreen (1923, § 77.15 og § 483).
4 Til sammenligning kan det noteres at formen fló ogsá dominerer i den
noget yngre Möðruvallabók (seks eksempler med fló vs. ét med flaug),
jf. de Leeuw van Weenen (2000, s. 227). Om fló vs. flaug, se fx Bandle
(1956, s. 397 m. henv.).
5 Altsá ingen eksempler pá yngre former som kjöri (kóri), som eksem-
pelvis allerede er belagt i Möðruvallabók (der skrives sg. ‘keyri’ — ved
siden af kaus — og pl. ‘Kru’, jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 227)
og er gennemfprt i Gudbrandsbiblen (jf. Bandle 1956, s. 397). Jf. ogsá
Björn K. Þórólfsson (1925, s. 57).
6 Til sammenligning kan det noteres at man i Möðruvallabók finder
fem eksempler pá former med -s- over for syv med -r- i præt. part.
(jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 227). Björn K. Þórólfsson (1925,
s. 57) bemærker at den nye form med -s- i præt. part. er belagt CI300.
7 Formen Ijúka synes fprst at optræde i 1400-tallet (jf. Bandle 1956,
s. 396-97).
bjóða bauð buðu boðinn
brjóta braut brutu brotinn
(fjúka) fauk
fljóta flaut flutu
fljúga fló/flaug flugu
(gjósa) gaus
hljóta hlaut hlotinn
hrjóða hrauð hruðu hroðinn
(hrjóta) hraut hrutu
kjósa kaus kuru
(kljúfa) klauf klufu
krjúpa
(ljósta) laust lustu lostinn
Ijúga ló loginn
lúka lauk luku lokinn
(lúta) laut
njóta naut
rjóða rauð ruðu roðinn
rjúfa rauf rufu
(rjúka) rauk
skjóta skaut skutu skotinn
súpa
þjóta þaut
(þrjóta) þraut þrotinn
Tabel 5.117: Stærke verber af anden klasse i A
bjóða bauð boðinn
brjóta braut brutu
drjúpa draup
fljóta flotinn
hljóta hlaut hlotinn
(hrjóða) hrauð hroðinn
(kjósa) kosinn
ljúga
lúka luku lokinn
(lúta) laut
njóta
(rjóða) rauð
skjóta skaut skutu
þrjóta
Tabel 5.118: Stærke verber af anden klasse i B