Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 55

Det enkelte hándskrift i centrum
27
analyse — jf. Weinstocks (1967, s. 36—7) egen beskrivelse af
tilgangen:1
1. A graphemic analysis should be performed
without resorting to any phonemic informa-
tion;
2. The graphemic-phonemic relationships should
be determined;
3. Any difficulties in the prior graphemic analysis
should now be resolved by making use of the
graphemic-phonemic relationships.
Den grafematiske unders0gelse indledes med en ana-
lyse af ikke-alfabetiske allografer (s. 38—49), en betegnelse
der dækker over sável junkturer som rettelsestegn og ab-
breviaturer, hvorefter de alfabetiske allografer analyseres
(s. 49—63). I begge dele af analysen finder man flere eksem-
pler pá at fonologien sniger sig ind ad bagdpren pá trods af
at den ifplge Weinstock i fprste omgang ikke skal spille
nogen rolle ved opstillingen af grafemsystemet,2 og Wein-
stock nár da ogsá frem til at en analyse af de alfabetiske
grafemer uden sideblik til fonologien er overmáde proble-
matisk. Som eksempel nævner han at der alene ved je é §
kan opstilles 15 grupper af ord, hvilket fár ham til forelp-
bigt at tilskrive alle vokalallografer grafematisk status.
I sidste del af den grafematiske analyse behandles neu-
traliseringer med omtale af arkegrafemer og uforudsige-
lig neutralisering. Den sidstnævnte form for neutralisering
fprer til opstilling af en liste over forskellige neutraliserin-
ger som ikke er blevet behandlet i afsnittet om arkegrafe-
merne (s. 61—3), og man kunne indvende at det fra et rent
grafematisk perspektiv ikke er fuldstændig klart hvordan
man nár frem til den págældende distinktion mellem for-
udsigelig og uforudsigelig neutralisering.3
Afhandlingens tredje hoveddel rummer en analyse af
de fonografematiske relationer (s. 64—124) med relate-
ring af de tentative grafemer til et fonologisk reference-
system, som skal tage hpjde for “all of the historically pos-
sible distinctions that might occur, i.e. a phonemic system
certainly more complicated than the evidence allows one to
assume.”4 De enkelte fonemers allografer meddeles med
I Sp0rgsmálet om det autonome vs. det relationeUe grafembegreb disku-
teres i megen grafematisk litteratur, fx i Spurkland (1991, s. 21—30) og
Diirscheid (2006, s. 35-42). Det sidstnævnte værk rummer henvisnin-
ger til en række nyere fremstillinger, men den historiske fremstilling
lider af et tilsyneladende manglende kendskab til glossematikernes
tegnteori og denne teoris betydning for tidlig grafematisk forskning.
II analysen af ikke-alfabetiske allografer taler Weinstock sáledes fx om
vokaler og konsonanter, og selvom der givetvis menes vokal- og kon-
sonantgrafemer, forudsætter det en gennemfprt analyse af de alfabeti-
ske grafemer, hvilket bemærkningerne til brugen af accenttegn afslp-
rer ikke kan fomdsættes. I analysen af de alfabetiske allografer hed-
der det pá tilsvarende vis: “Before proceeding with the analysis of the
alphabetic allographs, it will be necessary to dissolve the ligatures that
have no special sound value”. Med en sádan formulering har man fjer-
net sig noget fra det autonome grafembegreb.
3 Inddrages det fonologiske/fonetiske plan, er det dog klart.
4 Det underspgte hándskrift er fra f0rste del af 1200-tallet, og Wein-
stock argumenterer for at udgangspunktet má være et system fra fprste
anfprelse af hvilket grafem de er allografer af. Da Wein-
stock ikke har foretaget en egentlig autonom analyse, er
grafemanalysen i virkeligheden relationel.
Afhandlingens tredje hoveddel rummer ogsá diskussio-
ner af forskellige metodisk interessante aspekter, bl. a. en
diskussion af hvorledes man ud fra en grafematisk ana-
lyse kan afgpre hvad der repræsenterer skriverens eget
grafemsystem (altsá hans ortografxske norm), og hvad der
skyldes forlægspávirkning. Weinstock (1967, s. 64—5) nár
frem til det generelle princip at hyppigt forekommende
træk bpr betragtes som en del af skriverens grafemiske
system, mens sjældent forekommende træk kan tilskrives
forlægspávirkning (hvis ikke der er tale om simple skrive-
fejl). Hans væsentligste argumenter herfor er forholdene
i de tilfælde hvor et hándskrift er blevet kopieret af to
samtidigt arbejdende (alternerende) skrivere eller to gange
af samme skriver. Som eksempel nævner han de to frag-
menter AM 655 X 40 (01250-75) og AM 655 XXXIII 40
(01250-1300). Det fprst anfprte er skrevet af to skrivere,
A og B, af hvilke den sidstnævnte ogsá har skrevet det sidst
anfprte hándskriftfragment. Weinstocks pointe er at de or-
tografiske forskelle mellem X-A og X-B (som der er mange
af, jf. s. 65-6) ikke forekommer mellem X-B og XXXIII,
jf. diskussionen af denne problemstilling i afsnit 2.2.2.5
Variationen i de fonografematiske relationer forklares
enten som konkurrerende former i skriverens grafemsy-
stem som resultat af forlægspávirkning, som skrivefejl (evt.
forársaget af arkegrafemiske forhold), som resultat af tve-
tydigheder i forhold til referencesystemet (ved kendte si-
deformer, herunder analogiformer) eller som resultat af at
nogen tid er gáet mellem afskrivningen af hhv. dialoger og
homilier.
2.3.1.2 Fix (1979)
I Fix (1979) foretages en autonom grafematisk analyse af
hánd A (fol. 1—25) i det islandske GKS 1157 fol.6 Afhand-
lingen udgpres af fire hoveddele: i det forholdsvis korte ka-
pitel 1 gives en beskrivelse af hándskriftet, i kapitel 2 fore-
tages en grafetisk analyse, som i kapitel 3 efterfplges af en
mere teknisk redegprelse for den datamaskinelle tekstbe-
halvdel af 1100-tallet der samtidig tager hensyn til alle de ændringer
som pávirker fonemsystemet frem til slutningen af 1200-tallet.
5 Et andet af Weinstock (1967, s. 66—7) anfprt eksempel, forholdene
i 1600-tals afskrifter af lslendingabók, forekommer noget mindre
vægtigt.
6Widding (1961, s. 66) daterer hánd A til CI300-25 og hánd B til
C1270—80, hvilket Fix (1979, s. 11) tilslutter sig (kommentaren til Wid-
dings analyse “es fállt schwer, daran zu zweifeln” sigter dog vel fprst og
fremmest til dateringen af den af Fix underspgte hánd A). IONP fast-
holdes den traditionelle datering af hele hándskriftet til CI250, for hánd
A’s vedkommende med henvisning til Hreinn Benediktsson (1965,
s. xxi), en datering som Stefán Karlsson i 1983 bekræfter i skriftlig
kommunikation til ONP (oplysning: ordbogsredaktpr Christopher
Sanders). For hánd B henvises i ONP til Stefán Karlsson (1977, s. 23),
der placerer Kringla-fragmentet Lbs frg 82 (01258-64) mellem de to
Gragás-hándskrifter GKS 1157 fol og AM 334 fol, skrevet (for hoved-
delens vedkommende) af samme skriver hhv. CI250 (eller fpr 1262) og
01260-70.
2.3.I.2