Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 324

296
Ordformer og morfologi
5.8 Verber
I det f^lgende gennemgás verbernes tempusdannelse i af-
snit 5.8.1, deres endelser i afsnit 5.8.2 og den fuldstændige
manifestation af visse frekvente verber i afsnit 5.8.3.
5.8.1 Tempusdannelse
Verbernes tempusdannelse gennemgás i det fplgende med
udgangspunkt i en opdeling i stærke aflydsverber (afsnit
5.8.i.i), reduplikationsverber (afsnit 5.8.1.2), svage verber
(afsnit 5.8.1.3), præteritopræsentiske verber (afsnit 5.8.1.4)
og verbet valda (afsnit 5.8.1.5).
I verbaloversigterne anfpres normaliserede former.
5.8.1.1 Stærke aflydsverber
5.8.1.1.1 Stærke verber — fprste aflydsklasse
Af verber tilhprende fprstc aflydsklasse har jeg i A registre-
ret de i tabel 5.115 anfprte (i alt 258 belæg), mens jeg i B har
registreret de i tabel 5.116 anfprte (i alt 61 belæg).1
A har i sg. præt. ind. i alle fire tilfælde med hníga og alle
fem tilfælde med stíga de lydrette former hné og sté, fx ‘hne’
i8r39 og ‘ftett’ 3ir23.2 3 IB finder man i det enkeltstáende til-
fælde med stíga derimod den analogiske form ‘íteig’ iór29,
og en sádan analogisk form ligger muligvis ogsá bag det
eneste eksempel pá sg. præt. ind. af hníga der optræder som
‘hneg’ ior6. Der kan dog meget vel være tale om en konta-
minationsform (hnég) mellem det lydrette hné og det ana-
logiske hneig? Om et svagt bpjet hníga, se afsnit 5.8.I.3.3.
Verbet ríta optræder i A to gange i præt. part. i ‘ntnar’
3r33 °g ‘ntin’ 30VI4, men ö-verbet rita er ligeledes belagt
to gange, dels i præt. part. ‘ritat’ 33V31, dels i præt. ‘ntaþi’
33v33,4 begge gange i en beskrivelse af Eiríkr Oddssons
komposition af Htyggjarstykki. Det fprste af de to stærkt
bpjede eksempler optræder i optakten til de sákaldte Gam-
anvísur (strofe 58—63), og det kan i denne forbindelse be-
mærkes at Andersson & Gade (2000, s. 30—1) argumen-
terer for at det er muligt at ÆMsk kun har indeholdt
strofe 58, og at en interpolator skulle have indfprt de fem
resterende strofer i Msk2 og justeret prosaoptakten som
et resultat af at strofe 61 ikke har noget omkvæd. Et af
fire argumenter herfor er netop verbet ríta, der betragtes
som mistænkeligt fordi det ellers kun optræder tre gange
i MskMS — ud over de allerede nævnte beskrivelser af
Hiyggjarstykkis komposition kun i en passage der kunne
11 de f^lgende tabeller angiver infinitiver anbragt i parentes at det pá-
gældende verbum ikke er belagt i infinitiv (eller i en præsensform med
samme rodvokal som i infinitiv.) Præteritumformer anbragt i kantede
parenteser (fx ‘[gyldi]* i oversigten over tredje aflydsklasse) indikerer
at tredje hovedtid ikke er belagt, men at præt. konj. er belagt (alminde-
ligvis med z-omlyd). Kursiverede former i præt. part. angiver at verbet
kun er belagt i nom./akk. sg. neut.
2 Alle eksempler med stíga optræder i prosa, mens tre af fire eksempler
med hníga optræder i poesi. Til sammenligning kan det noteres at man
i den noget yngre Möðruvallabók finder hver 13 tilfælde med hhv. sté
og steig, jf. de Leeuw van Weenen (2000, s. 226).
3 Sáledes tolket i Wadstein (1892, s. 90) og Noreen (1923, § 482, anm. 1).
4 Om ríta vs. rita, se især Jón Þorkelsson (1888-94, s. 375-77).
bíða beið biðu
bíta beit bitu
drífa dreif drifu drifinn
(gína) gein
grípa greip gripu
(hníga) hné hnigu hniginn
(hníta) hneit
klífa kleif
líða leið liðu liðinn
líta leit litu
álíta
ríða reið riðu riðinn
rísa reis risu
rísta reist ristinn
(ríta) ritinn
síga sigu
skína skein
(skíta) skríða skreið skitu
slíta sleit slitinn
(sníða) sneið
stíga sté stigu
(svíða) svífa sveið
svíkja sviku svikinn
víkja veik viku
ýkva veyk
þrífa þreif
Tabel 5.115: Stærke verber af f0rste klasse i A
bíða beið
bíta bitu bitinn
drífa drifu
(hníga) líða hnég? leið hnigu liðu
líta leit
(ríða) riðu riðinn
rísta síga (skríða) slíta skreið skriðu ristinn
stíga svífa steig stigu
sýkva víkja veik viku
þrífa
Tabel 5.116: Stærke verber af f0rste klasse i B
5.8.1.1.1