Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 34

6
Indledning
ket ind med kongebiografier for perioderne 995—1030 og
1177—1202, men ikke for perioden 1030—1177.1
Tre litterære værker nævnes eksplicit i Msk, nemlig et
værk omtalt som Jarlasggur, en Knútssaga og Eiríkr Odds-
sons Htyggjarstykki.2 Bjarni Aðalbjarnarson (1937, s. 151)
mener at mest taler for at omtalen af Knúts saga er en in-
terpolation, da hverken Fagrskinna (Fsk) eller Hkr rum-
mer spor af en sádan saga.3 Til tilfældet Jarla sggur, som
efter alt at dpmme refererer til en version af Orkneyinga
saga, bemærker Bjarni Aðalbjarnarson (1937, s. 151—53) at
det er sandsynligt at en version af Orkneyingasaga har tjent
som kilde for Msk,4 uden at láneomfanget dog kan fastslás.
Som bemærket i Andersson & Gade (2000, s. 21) kompli-
ceres sagen af at Orkneyinga saga henviser til en Magnúss
sagagóða som muligvis blot er en reference til en del af Hkr,
men som principielt ogsá kan referere til en tabt selvstæn-
dig Magnúss sagagóða som kan have tjent som fælles kilde
for Orkneyinga saga og Msk. Den mest problematiske af
^Ved tidspunktet for Msk’s tilblivelse menes fplgende kongebio-
grafier almindeligvis at have eksisteret: 1) Saémundr fróði Sigfússon
(1056—1113) formodes i begyndelsen af 1100-tallet at have skrevet en
kortere nu tabt fremstilling pá latin, formentlig dækkende perioden
858—1047.2) Af prologen til den overleverede version af Ari fróði Þor-
gilssons (1067—1148) íslendingabók og af prologen til Heimskringla at
dpmme synes Ari at have skrevet en form for “konungaaévi” (muligvis
som del af íslendingabók). 3) Det latinske værk Historia de Antiquitate
Regum Norwagiensium, der er skrevet af en Theodoricus monachus
(formentlig cn8o pá Niðarholmr i Trpndelagen) dækker perioden fra
0872-1130 med kortfattede kommentarer til senere tider. 4) Det frag-
mentarisk bevarede værk Historia Norwegie er skrevet pá latin i an-
den halvdel af 1100-tallet (muligvis i Viken-omrádet) og indeholder
bl. a. en kort gennemgang af de norske kongers historie fra den æld-
ste tid (ynglingerne) og frem til Óláfr Haraldsson (1015-30). 5) Det
fragmentarisk bevarede værk Agrip afNóregs konunga spgum (Ágrip),
der sandsynligvis er blevet til i Trpndelagen CH90, har formentlig op-
rindelig dækket perioden 820-1177 (det spænder nu blot over perio-
den 0872-1157). 6) En Óldfs saga Tryggvasonar er efter den alminde-
lige opfattelse blevet skrevet pá latin af Oddr Snorrason i 1190-erne
(jf. dog Sveinbjörn Rafnsson 2005). Den latinske tekst er gáet tabt,
men en islandsk oversættelse foreligger i tre forskellige redaktioner i
lige sá mange hándskrifter. 7) En anden Óláfssaga Tryggyasonar er ble-
vet forfattet af Gunnlaugr Leifsson (f 1218/19), ligeledes pá latin, for-
modentlig mod slutningen af 1100-tallet. Eksistensen af den nu tabte
tekst bevidnes dels af et udsagn i Flateyjarbók, dels af lán i andre tek-
ster. 8) Den fragmentarisk bevarede Ældste saga om Olav den hellige
er blevet til i slutningen af 1100-tallet eller CI200. 9) Den legendariske
saga om Olav den hellige, der er en norsk revision af Den aldste saga,
kendetegnet af et stort indhold af klerikalt og legendarisk stof, beskri-
ver Óláfs liv fra fpdsel til grav og jærtegnene efter hans dpd. 10) Sverris
saga, der skildrer Sverrir Sigurðarsons (konge 1177—1202) levnedslpb,
er skrevet mod slutningen af 1180-erne og formentlig igen i 1200-
tallets fórste ártier af abbeden pá Þingeyrar, Karl Jónsson (f 1112/13).
11) Hryggjarstykki, der er én af blot tre tekster der nævnes i Msk, er
ikke bevaret, og dens stilling som tekst er forbundet med mange pro-
blemer (jf. nærmere omtale nedenfor).
1 Referencen til farla spgur findes ikke i MskMS, der har lakune pá det
págældende sted (afsnit (2c)/4), men fremgár af teksten i Yngre Flat-
eyjarbók (YFlb, se Finnur Jónsson 1932, s. 31). Referencen til en Knúts
saga findes til gengæld i selve MskMS (20V48-50), og det samme gæl-
der for referencen til Eiríkr Oddssons værk (MskMS, 33V30—33).
3 En saga om Knútr er kun overleveret som del af Knýtlinga saga, men
denne saga regnes for noget yngre, og en selvstændig saga om Knútr
er formentlig blevet inkorporeret i denne.
4 Bl. a. fordi en tilsvarende passage findes i Fsk, hvor afsnittet afsluttes
med bemærkningen “sem getit er í Jarla spgunum”.
teksterne er Htyggjarstykki.5 Det er sáledes usikkert præcis
hvilken type tekst der har været tale om, hvor omfangsrig
den har været, hvilken periode den har dækket, og hvor-
ledes den er blevet anvendt i værkerne Msk, Fsk og Hkr
(samt Hulda'HrokJdnskinna, H-Hr). Det sidste spprgsmál
er særlig interessant, da vi netop kun har adgang til Hrygg
via brugen af den i disse tekster. Nár det gælder diskus-
sionen af hvor langt op i tiden værket har strakt sig, er
især alternativerne 1139 og 1161 blevet diskuteret med argu-
menter for begge árstal.5 6 I den stprste studie af forholdene
omkring Hrygg argumenter Bjarni Guðnason (1978) for at
værket har været en biografi af Sigurðr slembir og kun skal
have berprt de norske kongers historie i perioden 1136—39.
Værket skal være begyndt med Sigurðs opvækst og ung-
domsbedrifter, men ikke have fáet direkte relation til de
norske kongers sagaer fpr Sigurðr i 1136 opspger Haraldr
gilli. Afslutningen skal have været Sigurðs passio og trans-
latio. Værket skulle sáledes være inspireret af helgensagaer
og betragtes som et forspg pá at fá gjort Sigurðr slembir til
helgen.7
Andre norrpne tekster er rimeligvis ogsá blevet brugt
ved udarbejdelsen af Msk, selvom de ikke nævnes ekspli-
cit, og man har især diskuteret de fplgende:8
1. En eller flere selvstændige sagaer om de enkelte kon-
ger. At der skulle ligge en lang række enkeltsagaer bag
Msk er især blevet fremholdt af Finnur Jónsson.9 Al-
lerede Bjarni Aðalbjarnarson (1937, s. 171) understre-
ger dog at der kun kan være tale om en hypotese.10
5 Teksten har fáet sit navn fra omtalen i Heimskringla (jf. Bjarni Aðal-
bjarnarson 1951, s. 318-19). Navnets betydning er usikker. Máske sig-
tes der til tekstens korte omfang: den har ikke optaget mere pergament
end fra én kalv, jf. Holtsmark (1966) der mener at stykki i denne for-
bindelse svarer til lat. pecia (om pecia-systemet, se fx Derolez 2003,
s. 29-30).
6 De vigtigste argumenter for sável 1139 som 1161 opsummeres i Dani-
elsson (2002, s. 274-75).
7 Tesen om at Hrygg ikke ligger til grund for kongesagaernes skildring
af tiden f0r 1136, underst0tter Bjarni Guðnason ogsá med at skildrin-
gen af perioden 1130-34 er næsten lige sá fraværende som fremstil-
lingen af tidsrummet 1139-42 (hvilket allerede Berntsen 1923 g0r op-
mærksom pá). Bjarni Guðnasons tese har vundet stor tilslutning i
forskningen (jf. fx Hallbergs i979b unders0gelse af forholdene ved hi-
storisk præsens (kritik heraf i Sandaaker 1996, s. 38) og — for at nævne
to nyere fremstillinger — Andersson & Gade 2000 samt Finlay 2004),
men Danielsson (2002) forkaster den helt og konkluderer at det er
mest sandsynligt at Hrygg har haft stof frem til 1161.1 samme forbin-
delse kan nævnes at Gade (1998) nár frem til at Msk’s fuldstændige
mangel pá navneformen “Niðaróss” og brugen af “Þrándheimr” i Sig-
urðar saga slembidjákns má skyldes anvendelsen af Hrygg, og at for-
holdene i Saga aflnga okbr&ðrum hans synes at underst0tte opfattel-
sen af at Hrygg ogsá har indeholdt materiale for perioden efter 1139.
Gades unders0gelse kritiseres af Lockertsen (1999), men den i ono-
mastisk henseende berettigede kritik, som der ikke her kan redeg0res
nærmere for, rokker ikke ved at systematiske forskelle i valget af de
anf^rte lokaliseringers præciseringsgrad kan være en indikation af et
tekstligt heterogent ophav.
8 Ud over de her nævnte norr0ne kilder er udenlandske (engelske) kilder
muligvis blevet anvendt (jf. henvisninger til flere behandlinger af dette
i Armann Jakobsson 2002, s. 56, note 52).
9 Se fx Finnur Jónsson (1932, s. xl) og oversigten i Bjarni Aðalbjarnarson
(1937, s. 158).
10 Se ogsá Bjarni Aðalbjarnarson (1941, s. xvii).
I.3.I.I