Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 147

Grafofonematisk analyse
119
I2r23 og skylt Tcyllt’ lóv2i samt vb. helt ‘hellt’ l6r28.
4) Foran (z) (=/(dental)s/) xi i adv. helzt ‘hellzt’
25^30. 5) Effer /r/ (=/r/) X36 i appellativet jarl
x 25, fx jarl ‘íarll’ I5r6 og jarlinn ‘íarllirj’ iir2i, og
sammensætninger hermed x 10, fx jarldóm ‘larllðóm’
ior22 og jarlsnafnit ‘íarllf napmt’ I4r2 samt app. fiski-
karlinn ‘fifci karlliq’ 1713. 6) Andre, mere sporadiske
tilfælde (x 12), fx prop. Halfdani ‘hallpð’ Iiri7, app.
fylgðinni ‘pyllðini’ 15V38/ kyrtilinn ‘kyrtillin’ nr44 og
silfr ‘íillpr’ 1OV38, adj. fjqlmennt ‘piællment’ 16V27 og
vb. skal ‘fcall’ UV34.
(11) for /rl/ (x 2) i app.jarldóm ‘íallðö’ 13V511 2 og jarlinum
‘íall’ nr2Ó.
(hl) for /hl/ (x 40), se afsnit 4.3.2.23.
i numeralier (x 1) i kard. 60 ‘.lx.’ 14V39.
I omtrent 150 tilfælde er funktionen principielt mere
usikker. Det drejer sig fprst og fremmest om omtrent 140
tilfælde med forkortede skrivemáder af verbet m&la, fx
málti ‘ml’ 11V7, ‘mit’ I2ri3 og máltu ‘mlto’ I5r2l, samt godt
ti tilfælde med singulære andenpersonsformer af vb. vilja
nár et enklitisk þú fplger, fx ‘Villtv’ ior32.3
4.3.2.35 <L)
(A) <L) anvendes 35 gange i A for /1/, fx i appellativformerne
lík ‘Lic’ 2ir52, Ignd ‘Lonð’ 2or54 og lauðr ‘Laiðr’ 3V31 samt
adjektivformerne lítill ‘Litill’ 19151 og litlu ‘Litlo’ 35V39.
4.3.2.36 <m)
(A) <m) forekommer godt 6700 gange i A og anvendes i fpl-
gende funktioner:
for /m/ (ca. x 6700), fx i app. alma ‘alma’ 3139, heitni
‘heimi’ 5V34, hirðmaðr ‘hirðm’ 6r40, mál ‘mal’ 9VI4 og
turniment ‘tvrmmt’ 3ori2.
for /mm/ (x 8), fx i app. rammdýr ‘ramðýr’ 25V50, adj.
grimmr ‘gmr’ 3IV18, rammir ‘rarn’ 33V40 og rammr
‘ramr’ 6V55.
for /f/ (x 6) i former af appellativet safnaðr x 2 i safnað
‘famnað’ 35V35 og safnaði ‘famnaþi’ 2ir43 samt former
af verbet safna x 4, fx safnar ‘famnar’ 4V51 og sgfnuðu
‘fomnoþo’ 37V40.
<mm) for /mm/ (x 1) i prop. Emma ‘Emma’ 19153.
<“m) for /mm/ (x 29), fx i app. gamma ‘gáma’ 34r2Ó
og skpmm ‘fcöm’ 9V36 samt adv. frammi ‘prámi’ 703,
snemma ‘fnéma’ 5r4 og snimma ‘fnlma’ 7135.
11 dette tilfælde afspejler (lld) formentlig /ld/ opstáet ved svind af /g/
i en trekonsonantgruppe.
21 dette tilfælde har skriveren rent faktisk rettet ‘íar til ‘íal’.
3 Jf. oversigterne i afsnit 5.8.2.1.1 og 5.8.3.7.
<m) for /mm/ (x 1) i adj.grimmr ‘gmr’ 4VI9.
Desuden kan nævnes ét tilfælde med (fm) for /fnm/ i
adjektivformen jafnmarga ‘íapmarga’ 36131.
I B forekommer <m) godt 2000 gange og anvendes i fpl- (B)
gende funktioner:
for /m/ (ca. x 2025), fx i app. dminning ‘aminmg’ iori9,
ermina ‘ermina’ nvi6,g0rsemi ‘gpzfimi’ 12134, morgin-
inn ‘mo2ginir]’ 15143 og munaðr ‘mvnaþr’ 16V9.
for /mm/ (x 5) i app.grimmleik ‘gmleic’ UV54 og grimm-
leiks ‘gmleicf UV44 og adj. rammliga ‘ramliga’ 1607,
skammri ‘fcamn’ 13114 og skemmri ‘fcemri’ i3rio.
for /f/ (x 2) i app. safnaðarherr ‘famnaþar heR.’ 14V34 og
vb. safnar ‘famnar’ 14V31.
<m) for /mm/ (x 8) i app. hlgmm ‘hlaim’ 1714 og skemmu
‘fcemo’ I2r28, adj. rgmm ‘raim’ 170.8 og skgmmu
‘fcaimo’ X 4, fx íjrj, og adv. snimma ‘fmma’ 12149.
<m) for /mm/ (x 7) i prop. Emmu 'emo’ 15V28, app.
hlamm ‘hlam’ 13146 og skemmu ‘fcemo’ 1IV3, adj.
skgmmu ‘fcprho’ 1704 og ‘fcomo’ 1719, adv. skgmmum
‘fcaimö’ 1206 og vb. stemmið ‘ftemit’ UV33.
Herudover kan to tilfælde med hhv. <fmt) og (mt) for
/fnt/ særlig bemærkes, nemlig adjektivformen jafnt ‘íapmt’
ior8 og ‘Jamt’ 1202.
4.3.2.37 <M)
<M) optræder ca. 375 gange i A og bruges altid for /m/ (A)
(i meget overvejende grad i proprier),4 fx propriumformer-
ne Magnúsi ‘.M.’ 5r9 og Magni ‘Magm’ 3IV28 samt appel-
lativformerne maðrinn ‘Maþrj’ 6r2i og matr ‘Matr’ 2IV44.
Samme funktion har <M) i alle 11 tilfælde i B, fx i propri- (B)
umformen Magnús ‘Magn’ 13137, appellativformerne maðr
‘Maþr’ ior23 og mildingr ‘Millðingr’ 1718 samt verbalfor-
men munt ‘Mvnt’ 17V6.
4.3.2.38 <m)
<m) anvendes 40 gange i A for /m/ i former af propriet (A)
Magnús X 31, fx ‘m.’ 5119 og i appellativformerne konungs-
móður ‘k m’ 7VI2, móðir ‘m’ 7V37 og ‘m.’ 3154, móður ‘m’
7V32, ‘.m.’ 2on6, menn ‘m’ 1x9, IV39 og 2V49 og sendimenn
‘fenðiM’ 3VI7.5
I B er <m) belagt omtrent 225 gange, og med undtagelse (B)
af appellativformen hlamm ‘hlaM’ 16V32 anvendes det altid
4 Dette skyldes ikke mindst propriet Magnús som udg0r hele 83 % af
det samlede antal tilfælde med <M).
51 samtlige tilfælde er det umiddelbart efter <m) f^lgende altsá forkortet.
4.3.2.38