Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 330

302
Ordformer og morfologi
tid meget utydeligt, hvorfor en læsning med <e) ikke kan
udelukkes.1
Om rodvokalens kvantitet i præteritumformerne kan
hándskriftet desværre ikke give indikationer, da der gene-
relt ikke skelnes mellem /e/ og /é/. At det er usikkert om
man skal regne med /e/ eller /é/, derom vidner moderne
islandske former som fékk og békk. Som bemærket i afsnit
4.4.3.2.3 er flere tolkninger mulige. Dels har der muligvis
eksisteret gamle sideformer med sável kort som lang vokal,
dels kan der være tale om analogisk forlængelse efter redu-
plikationsverber af fprste og fjerde klasse, dels kan der ved
ganga og muligvis ved halda og hanga være tale om palatali-
sering af konsonanten (hvilket kan have stpttet analogiske
udviklinger ved de pvrige verber).2
Verbet falda kun er belagt med stærk bpjning.3
5.8.1.2.4 Reduplikationsverber — fjerde klasse
Af reduplikationsverber tilhprende fjerde klasse har jeg i A
og B registreret de i tabel 5.130 anfprte (i alt hhv. 452 og
140 belæg).
A: blása blés blésu blásinn
gráta láta grét lét létu látinn
(fyrláta) ráða réð réðu ráðinn
(misráða) misráðinn
B: blása
láta lét létu látinn
ráða réð réðu ráðinn
Tabel 5.130: Reduplikationsverber af fjerde klasse
5.8.1.2.5 Reduplikationsverber — femte klasse
Af reduplikationsverber tilhprende femte klasse har jeg i
A og B registreret de i tabel 5.131 anfprte (i alt hhv. 53 og
5 belæg).
Præt. ind. af snúa er kun belagt i A og har altid (e) som
rodvokal, báde i sg. og pl. (jf. fx ‘fneri’ 3ir33 og ‘fnero’
11A skrives <e) i de fire tilfælde i præt. konj. og i de 11 udskrevne eksem-
pler i præt. part. I B skrives (e) i de tre eksempler i præt. ind., i de to
eksempler i præt. konj. og i de tre eksempler i præt. part. Sammenlig-
ner man brugen i MskMS med situationen i den noget yngre Möðru-
vallabók, ser man at denne indeholder langt flere skrivemáder med (1),
báde lydrette og analogiske. I Möðruvallabók er forholdet mellem fing-
og feng sáledes 14:59 i pl. præt. og 7:60 i præt. part., mens det vedging-
vs. geng- er 73:168 i pl. præt. og 4:56 i præt. part., dog med tydelige
forskelle fra saga til saga, jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 233).
2 For henvisninger, se afsnit 4.4.3.2.3, især note 11 pá s. 160. En præ-
cis redegprelse for forholdene i Möðruvallabók, der rummer gan-
ske mange eksempler pá forlænget/diftongeret rodvokal, findes i
de Leeuw van Weenen (2000, s. 233—34).
3 Om svag bpjning af falda, se Bandle (1956, s. 407).
A: róa reri/rprí reru/rpru
snúa sneri sneru snúinn
B: róa
snúa
Tabel 5.131: Reduplikationsverber af femte klasse
35V24). Præt. ind. af róa er ligeledes kun belagt i A, men
ved dette verbum finder man former med báde (e) og (0). I
sg. finder man hvert ét tilfælde med (0) og (e) (‘r0n’ 33V56
og ‘ren’ 34ri), mens man i pl. finder tre eksempler med (0),
fx ‘r0ro’ 34^28, over for seks eksempler med (e), fx ‘rero’
32V44. Som forventet afspejler brugen af (e) vs. (0) altsá
ikke etymologiske forhold (Je/ i sg., /0/ i pl.).4
5.8.1.3 Svage verber
Den efterfplgende opdeling i 5-,ja-, ia- og é-verber er kun
til dels historisk funderet. Der tages sáledes ikke udgangs-
punkt i rent etymologiske kriterier, og nár der tales om
eksempelvis 5- og é-verber, refereres til verber som udvi-
ser bpjning som hhv. ö- og é-verber. I en række tilfælde
kan klassetilhprsforholdet ikke bestemmes alene pá basis
af de i MskMS forekommende former. Under sádanne
omstændigheder har jeg foretaget en gruppering pá basis
af grammatikker og ordbpger, men samtidig bestræbt mig
pá at knytte bemærkninger til særlige tvivlsomme tilfælde
og/eller meddelt hvilke verber der ved en given bpjnings-
klasse udviser sikker bpjning. Nár det ikke pá grundlag af
interne forholdi form af bpjningsendelser og/eller omlyds-
forhold kan fastslás om der er tale om den givne bpjnings-
klasse, sættes verbet i halvfed.
5.8.1.3.1 ö-verber
Af ö-verber har jeg i A registreret abba, afla, anda, angra,
anna, arðga, árna, auka, bana, banna, batna, blinda, boða,
bolgna, breka, brytja, byrja, dofna, drukkna, dúsa, dvala,
efna, eggja, eigna, ebka, fága, fagna, fala, fastna, ferða,
fjptra, forða, forvitna, fóstra, fresta, friða, fúna, gabba,
geisa, glata, glóa, gnxfa, gruna, hd, hafna, halla, harma,
hata, hdtta, heilsa, heita, helga, herja, hjala, hjalpa, hlanna,
hluta, hrapa, hreinsa, (h)rjd, hroka, hrósa, hrunta, íhuga,
hugna, hugsa, hvarfa, hvarfla, hvata, hvima, hgfða, hgrfa,
ifa, inna, jafna, jaga, jarða, ját(t)a, kalla, kanna, kasta,
klappa, kosta, kúga, kvdnga, kvelda, kviðja, kvitta, langa,
lasta, lauga, launa, biðleika, leita, lerka, líka, mislíka, lirla,
lita, Ijóða, lofa, loga, lokka, losna, magna, marka, mata,
meina, miðla, mikla, minnka, morgna, nálga, nátta, nauðga,
neita, ofra, oka, orka, ótta, pína, ráðga, raska, refsa, reika,
rifja, riðla, rifna, rita, roðna, safna, saka, rannsaka, sanna,
4Man má i 0vrigt regne med kort vokal, ikke /é/ (/je/) som i senere
islandsk. Om de senere former, se fx Bandle (1956, s. 407 m. henv.).
5.8.1.3.1