Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 445

Variation og datering
417
Argumenter Antal udg. ind til 1300 1300—1400 1400—1550
Kun ortogr. 15 1 7 7
Kun morf. 1 1
Ortogr., morf. 3 2 1
Ortogr., makropal. 1 1
Ortogr., mikropal. 1 1
Ortogr., mikro- og makropal. 1 1
Ortogr., makropal., morf. 1 1
Ortogr., makropal., morf., synt. 1 1
Ortogr., mikropal., morf. 1 1
Ortogr., makropal., mikropal., morf. 1 1
Ortogr., makropal., mikropal., morf., synt. 1 1 1
Tabel 6.2: Dateringskriterier i 28 faksimileudgaver fordelt pá perioder
Hagströms i afsnit 6.3 anfprte udsagn om at skriver-
identificeringsproblemet er ulpseligt i den forstand at
forskningsresultaterne ikke er verificerbare, og at man
hpjst kan sandsynliggpre en given skriveridentificering, má
i hpj grad ogsá siges at gælde for datering fremsat pá grund-
lag af eksterne kriterier. Det kan sáledes være værd at
minde om fplgende udsagn i Powitz (1998, s. 233):
Die Dunkelziffer der palaographischen Fehlurteile ist
hoch, und es ist bedauerlich, dafi insbesondere Datie-
rungen, als waren es Geschmacksurteile, in zahlrei-
chen Fállen ohne jede Begriindung in die Welt gesetzt
werden. Man tut gut daran, sich jederzeit vor Au-
gen zu halten, dafi paláographische Datierungen nicht
Fakten benennen, sondern Ausdruck von Meinungen
sind.
Udsagnet kan uden videre udvides til at gælde for alle
former for ekstern datering, ikke blot den palæografisk
funderede.
6.4.4 Dateringen af MskMS
Opsummeringen af dateringsholdepunkterne for MskMS
inddeles i tre overordnede kategorier:
1. Træk der indikerer en datering til efter CI250.
2. Træk der indikerer en datering til CI275 eller senere.
3. Træk der indikerer at hándskriftet ikke er blevet til
efter C1300.
Det má indledningsvis understreges at det tredje punkt
principielt ikke kan tillægges lige sá stor betydning som
de to fprste, da der er tale om en termínus ante quem. Som
flere gange fremhævet má der ved hándskriftdatering tages
udgangspunkt i novationerne, og eksistensen af visse mere
alderdommelige karakteristika, som udgpr nogle af de un-
der punkt 3 anfprte træk, har kun meget begrænset bevis-
kraft, da de principielt altid vil kunne afspejle forlæggets
brug. Lige sá problematisk er opremsningen af en række
tilfælde med manglende indikationer af visse yngre udvik-
linger, da fraværet af en given novation naturligvis aldrig
kan have lige sá stor argumentatorisk vægt som tilstedevæ-
relsen af en novation. Nár en række sádanne træk alligevel
nævnes under punkt 3, skal det ses i lyset af at fraværet af
en lang mkke novationer i det mindste kan være med til at
sandsynliggpre en grænse opad i tid.
Det fprste punkt forekommer umiddelbart overflpdigt,
idet det ikke synes at bidrage med noget som ikke fplger
af punkt to. Todelingen af argumenterne for en terminus
post quem skal imidlertid ses i lyset af at der ved datering
pá grundlag af eksterne kriterier hpjst kan være tale om
sandsynliggprelse af en given datering. Opremsningen af
en række træk der indikerer en datering efter CI250, kan
sáledes være med til at styrke en datering til CI275, idet en
række af trækkene ikke blot kendetegner tiden omkring
1250, men er karakteristiske for hele anden del af 1200-
tallet (og i visse tilfælde en endnu længere periode). Op-
delingen i to punkter udtrykker med andre ord den date-
ringsmæssige vægt af de forskelige argumenter. Desuden
g0r en sádan fremstilling det lettere at sammenligne de da-
teringsmæssige forskelle mellem skriverne.
Der foretages dels en inddeling i forskellige analyseni-
veauer (mikro- og makropalæografi, ortografi, morfologi,
orddannelse og en restgruppe af andre aspekter), dels en
inddeling pá basis af skriverhánd. Det má helt overordnet
bemærkes at de enkelte punkter ikke kan tillægges stor da-
teringsmæssig betydning, allermindst nár det drejer sig om
helt enkeltstáende eksempler pá et givet fænomen. Det er,
som allerede flere gange fremhævet, kombinationen af en
række forskellige træk der kan sandsynliggpre en nærmere
datering.
De vigtigste novationer der indikerer en datering til ef-
ter C1250, synes de fplgende at være:1
xUd over de her opstillede punkter kunne anf^res en række træk
som af forskellige grunde dog má betegnes som mindre centrale eller
som tolkningsmæssigt usikrere. Fra et makropalæografisk perspektiv
kunne man med Lindblad (1954, s. 11—12) sáledes eventuelt betragte
det som et yngre træk nár B konsekvent anvender forstprret minuskel
6.4.4