Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 120

92
Kodikologi og palæografi
At benytte prikker som markpr af ombytning er ved siden af
brugen af interlineære alfabetiske grafklasser (|a|, |bj etc.) alminde-
ligt lige fra de ældste hándskrifters tid.1
3.3.7 Initialer
I det fplgende gennemgás initialerne alfabetisk og eksemplificeres
med illustrationer i margenen som ved gennemgangen af de pvrige
grafklasser. Initialerne anfpres dog ikke i dobbelt stprrelse.
Ved initialerne er der ikke foretaget en lige sá fin inddeling
i grafklasser som ellers i den palæografiske beskrivelse. Megen
variation henfpres her til graftypeniveau, selvom variationen i
en analyse af minuskel- og majuskelgrafer typisk ville have fprt
til oprettelse af flere grafklasser. De registrerede grafklasser er
\A' E' H‘ F M‘ O' S1 U1 V‘ Þ‘|.
|A‘|: I A finder man tre eksempler pá |A‘|. Selvom ingen af
dem er bevaret i den oprindelige stand, kan man fastslá at der har
været tale om tre ikke helt ens typer der manifesteres i kapitæl-
form. Den fprste af disse grafer, (455), udmærker sig dels ved sin
stprrelse, idet dens hpjredel optager tre tekstlinjer, og dels ved at
være særlig udsmykket. Ud over det tydeligt med rpdt blæk ma-
lede er der rester af yderligere ornamentering. Fra knudepunktet
pá det fprste skafts underlængde (eller udlpber) er der spor efter
yderligere to streger, én som lpber nedad, i fprste omgang paral-
lelt med den fuldt bevarede rpde streg, for senere at svinge mod
hpjre,2 og en kortere som i stedet svinger opad og umiddelbart bp-
jes mod venstre og sluttes kort efter krydsningen af underlængden
lige oven for knudepunktet. Endelig synes der ogsá at være rester
af en ellers helt tabt udsmykning i initialens midte til venstre for
den meget korte tværstreg.
Den anden (meget utydelige) graf, (456), deler mange træk med
den fprstnævnte, men adskiller sig ved at være mindre (hpjredelen
optager to tekstlinjer) og have mindre udsmykning. Man finder
sáledes intet knudepunkt pá underlængden, som blot udgpres af én
streg. I grafens midte synes der heller ikke at være plads til nogen
særlig form for ornamentering, idet tværstregen, der enten har haft
form af én bred streg eller af to parallelle streger, har forbundet de
to skafter. Endelig synes grafen at have adskilt sig ved pverst pá
begge skafter og nederst pá det hpjre at have haft længere tynde
horisontale pyntestreger. Jeg har ikke kunnet finde spor af farven
fra det oprindelige blæk.
Den sidste af graferne, (457), er temmelig beskadiget, idet den
del af fprsteskaftet som har befundet sig neden for tværstregen, i
dag er helt tabt som fplge af beskadigelse af pergamentet. Initialen
har samme stprrelse som den netop omtalte graf, med hvilken den
ogsá deler trækket med de tynde horisontale pyntestreger pverst
pá begge skafter og nederst pá det hpjre. Til gengæld adskiller
1 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 95) og Seip (1954, s. 63). Ofte anvendes in-
terlineære alfabetiske grafklasser kun nár mere end to ordformer skal ombyttes
(sáledes fx i AM 677 40 B, jf. Weinstock 1967, s. 46). Om andre typer af om-
bytningsgrafklasser i islandsk skrift, se fx ogsá Seip (1954, s. 63,104 og 146) og
de Leeuw van Weenen (1993, s. 47).
2 En sádan omamentering findes bedre bevaret i et af de nedenfor anfprte eksem-
pler pá |N*|.
3-3-7