Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 304

276
Ordformer og morfologi
akk. sg. neut. ‘neitt’ 8r33 og gen. pl. ‘neiNa’ 28r2i. Derud-
over finder man én gang nom. sg. mask. ‘ne eiN’ 29144. Pro-
nomenet er ikke belagt i B.1
5.4.4.17 Det indefinitte pronomen n0kkurr
(nekkverr/nakkvat)
Manifestationen af pronomenet n0kkurr er som vist i tabel
5.91 og 5.92.
Hos begge skrivere finder man desuden nekkvi/n0kkvi i
adverbiel funktion (‘necq’ 22r3 og ‘nockvi’ 3617 i A og ‘nocq’
UV48 i B), en ældre dat. sg. neut.
Inden forholdene hos de to hænder analyseres nærmere,
skal der — med tanke pá pronomenets komplekse udvik-
ling — redegpres for Hreinn Benediktssons grundige stu-
die af dets historie. I Hreinn Benediktsson (2002Í), der
er en revideret udgave af den oprindelige fremstilling fra
1961—62, analyseres udviklingerne fra urnordisk tid (med
perspektiveringer til forholdene i andre germanske sprog)
frem til nisl. med udgangspunkt i pronomenets manife-
station i en række hándskrifter kombineret med studiet af
rim i skjaldedigtningen. Hreinn Benediktsson argumente-
rer for at pronomenet — som i andre vgerm. sprog — gár
tilbage til fraserne *ni-wait-hvarjaR og *ni-wait-hvata og
ikke forudsætter noget *-ek- (som hævdet af ældre forsk-
ning).
Ved begyndelsen af 1200-tallet er den absolut mest fre-
kvente stammeform uden for neutrum nekkver- der i over-
ensstemmelse med pronomenets etymologi har 7-indskud
under bqjningen hvor det er fonotaktisk muligt.
I neutrum er formen nakkvat imidlertid allerede mere
frekvent end den oprindeligere form nekkvat (nakkvat reg-
nes for udviklet af nekkvat ved en form for fjernassimila-
tion). Ved siden af disse former finder man i neutrum i de
ældste hándskrifter ogsá flere tilfælde med labialiseret rod-
vokal, altsá ngkkvat.1 Endelig kan det bemærkes at man i
AM 655 III 40 finder eksempler pá formen nekkvet.
Ifplge den almindelige opfattelse danner neutrumfor-
men nakkvat pá den anden side grundlag for den sjældnere
stammeform nakkvar- uden for neutrum, en form som
kendetegnes af manglende 7-indskud3 og af vekslen mel-
lem former med og uden w-omlyd af vokalen i sável fprste
som anden stavelse, altsá ngkkvor- vs. nakkvar-.4 Ved siden
af stammerne nekkver- og nakkvar-/ngkkvor- finder man
i de ældste hándskrifter ifplge Hreinn Benediktsson ogsá
stammen nekker- uden /v/ og mere spredte forekomster
1 De ældste eksempler pá neinn i ONP’s citatsamling stammer fra an-
den halvdel af 1200-tallet, sá belæggene i A hprer altsá til de ældste
registrerede.
2 For en oversigt over forholdene i neutrum i de ældste hándskrifter, se
Hreinn Benediktsson (2002Í, s. 472, Table 2).
3 Hreinn Benediktsson afviser med rette at sidste del af stammen skulle
gá tilbage til et pron. hvarr.
41 nom. sg. fem. og nom./akk. pl. neut. er der tale om morfologisk be-
tinget M-omlyd pá samme máde som i fx gamall — gpmul, mens den
omlydsvirkende vokal direkte manifesteres i dat. sg. mask./neut. og
dat. pl.
af kontaminationsformer som nekkvar- og nakkver- samt
former med /0/ i fprste stavelse.
I anden halvdel af 1200-tallet er den almindeligste form
af pronomenet nökkurr, nökkut ((ö) betegner resultatet af
sammenfaldet mellem /0/ og /9/),5 og pronomenets hi-
storie udgpres af en række udviklinger, der bestemt ikke
alle er letforklarlige. Pga. de komplekse forhold udtrykker
Hreinn Benediktsson da ogsá tvivl om flere aspekter i ud-
viklingen, men mener at den kan opdeles i fplgende ele-
menter, hvis indbyrdes relationer er delvis uklare: 1) elimi-
nering af /-indskud under bpjningen (som allerede nævnt
finder man eksempler pá dette i de ældste kilder i former
med nakkvar-, men muligvis ogsá i former med nekkver-)6,
2) labialisering af vokalen i fprste stavelse (tidlige belæg
i neutrumformer som n0kkvi og n0kkvat), 3) svind af -v-
foran vokalen i anden stavelse, 4) indfprelse af o i anden
stavelse og 5) indfprelse af o i fprste stavelse.
Overordnet kan man sáledes opdele udviklingen i aspek-
ter som berprer forhold i fprste stavelse (2. og 5. punkt),
og aspekter som berprer forhold i anden og tredje stavelse
(1., 3. og 4. punkt).
Vokalændringen i anden stavelse sætter Hreinn Bene-
diktsson i relation til ændringen i pronomenets morfolo-
giske status fra kompositum til simpleks. Mens pronome-
net endnu har status af kompositum, har anden stavelse
(reduceret) hovedtryk, men med overgangen til simpleks-
status fár anden stavelse (i trestavelsesformer) bitryk i en
mellemfase inden udviklingen fortsætter med en helt ube-
tonet stavelse til fplge som kendt fra nisl.7
Nár det gælder det fprste af de tre aspekter i udviklin-
gen der berprer anden og tredje stavelse, nemlig elimine-
ringen af 7-indskuddet, kan der generelt registreres en klar
relation mellem labialiseret vokal i fprste stavelse og mang-
lende /j/. Formerne med /e/ har sáledes indskud af /j/,
men Hreinn Benediktsson (2002Í, s. 485) konstaterer dog
at man i AM 623 40 finder flere eksempler pá former med
-j- pá trods af gennemfprelsen af vokalændringerne i fprste
og anden stavelse.8
Nár det gælder de to andre aspekter i denne del af udvik-
lingen, svindet af -v- og indfprelsen af 0 i anden stavelse, ar-
gumenterer Hreinn Benediktsson for at der har været tale
om to selvstændige processer, og hans argumenter herfor
er for det fprste den tilsyneladende eksistens af stammen
nekker-, for det andet rodvokalens vekslen (Je/ over for
/0/) og dens relation til forholdene i anden stavelse, og for
det tredje eksistensen af tilfælde med bevaret /v/ i former
hvor den efterf^lgende vokal (i anden stavelse) manifeste-
res som <o) eller noget tilsvarende.
5 Jf. paradigmeme for GKS1157 fol og AM 519 a 40 i Hreinn Benedikts-
son (2002Í, s. 481).
6 Jf. Hreinn Benediktsson (2002Í, s. 484—85).
7 Denne type ændring beskrives af Hreinn Benediktsson i artiklen og
andetsteds som en “stmcturally conditioned analogical sound-change”.
Det er den videre udvikling til en helt tryksvag stavelse som sammen
med visse andre faktorer (jf. Hreinn Benediktsson 2002Í, s. 495—96)
medf^rer at pronomenet fra 1400-tallet fár synkope under b0jningen.
8 Jf. ogsá forholdene i B som beskrives nærmere nedenfor.
5.4.4.17