Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 218

190
Ortografi
vendes foran fortungevokal. Foran /v/ anvendes (q) med
forbillede i latinsk ortografi.* 1 Da palatalreglen ikke tager
udgangspunkt i de fonologiske forhold i islandsk, men af-
spejler afhængigheden af latinsk ortografi, er det forvente-
ligt at den efterhinden ophprer med at være styrende for
fordelingen af (k) og (c) i takt med en stigende uafhængig-
hed af latinsk ortografi.
Den fprste undtagelse fra palatalreglen kommer til ud-
tryk ved 0get anvendelse af (k), altsi foran andet end
fortungevokal. Dette forekommer rent faktisk én gang al-
lerede i AM 237 a fol (CI150),2 men mere udbredt er det
eksempelvis i (visse partier af) Holm perg 15 40 (C1200) og
AM 645 40 (ci22o). I disse kilder anvendes (k) ogsi foran
bagtungevokal (især /a o/) og i mindre udstrækning foran
konsonant (især /n/) samt ved abbreviaturer.3 Dermed bli-
ver (k) i lpbet af 1200-tallet stadig almindeligere, og efter-
hinden udkonkurrerer det (c) som betegnelse for /k/.4 I en
overgangsfase finder man imidlertid andre principper for
fordelingen af (k) og (c). Dette skal ifplge Hreinn Bene-
diktsson (1965, s. 79) ses i lyset af en generel tendens til
at udvikle en mere eller mindre arbitrær regel for distri-
bution af to grafemer ved redundans i grafeminventaret af
den slags som opstir efter at man har gjort sig fri af den di-
rekte afhængighed af latinsk ortografi, men stadig har beva-
ret sivel (k) som (c) som betegnelse for /k/. Den regel der
udvikles, og som kan registreres i en række handskrifter
fra anden del af 1200-tallet (fx GKS 2365 40 og Holm perg
2 40),5 er beskrevet i Den andengrammatiske afhandling. Be-
skrivelsen er dog ikke helt klar, og som Hreinn Benedikts-
son (1965, s. 78) g0r opmærksom pi, kan den enten tol-
kes som en regel om at anvende (k) i initialstilling og (c) i
medial- og finalstilling eller som en regel om udelukkende
at anvende (c) i finalstilling og (k) i initial- og medialstil-
ling. Under alle omstændigheder fokuseres pa brugen af
(c), hvilket rimeligvis hænger sammen med at netop denne
betegnelse er pi retræte. Hreinn Benediktsson (1965, s. 79)
g0r opmærksom pá at det umiddelbare forbillede for den
st0rre skrifthistorisk perspektiv. Det er en alvorlig metodisk svaghed
at inkludere former af konungr, der i islandsk sá at sige altid skrives
med <k), da man derved ikke tager hensyn til ordets h0je frekvens i
visse genrer. Inkluderes de pá lige fod med andre tilfælde, vil det f0re
til at man má konkludere at fx kongesagahándskrifter har en relativt
fremskreden ortografisk norm (med mere frekvent brug af <k)). Det
kan i denne forbindelse bemærkes at det ikke stár klart om Lindblad
(1954, s. 194—99) har taget hensyn til dette i sin omtale af (k) vs. (c) i
islandske hándskrifter, men hans kommentar til brugen af <k) og <c) i
MskMS (hánd B) synes at indikere at det desværre ikke er tilfældet.
Kommentaren i Lindblad (1954, s. 198) om at <k) er hyppigere end <c)
som betegnelse for /k/ er i 0vrigt ikke engang korrekt ved inddragelse
af de mange tilfælde med former af konungr.
1 Om betegnelserne for /k/ i islandsk skrift, se fx Hreinn Benediktsson
(1965, s. 30-4 og 77-80), Lindblad (1954, s. 194-9) °g Stefán Karlsson
(2004, s. 44-5)*
2 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 78).
3 Jf. Lindblad (1954, s. 197).
4 Allerede i 1300-tallet er <c) nærmest helt udkonkurreret, nár man ser
bort fra ok og (i mindre grad) ek, forbindelsen (ct) og visse frem-
medord, jf. Lindblad (1954, s. 197 og 199) og Stefán Karlsson (1960,
s. 138).
5 Jf. Lindblad (1954, s. 197-98).
nye model for distributionen af (k) vs. (c) efter al sandsyn-
lighed er reglerne for brugen af (þ) vs. (ð).
Brugen relateret til stilling i ordet og efterfplgende fo-
nologisk kontekst i hhv. A og B fremgár af tabel 4.39 og
4.40.
Forholdene er noget anderledes ved (ík) og (fc), idet (fc)
hos begge skrivere er sá meget hyppigere end (fk) og i
meget vid udstrækning bruges i alle kontekster. Forholdet
mellem (ík) og (fc) er i A sáledes ca. 3 % : 97 %,b mens det
i B er ca. 4 % : 96 %.7
B rummer kun meget fá spor af palatalreglen, der helt
overskygges af den yngre ovenfor omtalte regel, som i B
giver sig udtryk i at (k) foretrækkes i initialstilling (85 %
af tilfældene), mens (c) foretrækkes i medial- og finalstil-
ling (hhv. 80 % og 89 % af tilfældene). Nár (c) — med en
enkelt undtagelse — aldrig anvendes foran fortungevokal i
initialstilling, er det formentlig en indikation af at i hvert
fald en del af belæggene med (c) i denne stilling beror pá
forlægspávirkning, idet man i medialstilling endog meget
hyppigt finder (c) foran fortungevokal. At B fplger et sá-
dant yngre mpnster, er tidligere blevet noteret af Lindblad
(1954, s. 198). Som allerede bemærket er hans redeg0relse
imidlertid ikke korrekt, idet det fejlagtigt anfpres at (k) i
det hele taget dominerer. Det er dog rigtigt at B udviser
en yngre brug end fx A (herom nedenfor), GKS 2365 40
og Holm perg 2 40, som Lindblad ellers ogsá nævner som
repræsentanter for det yngre mpnster.8 Endnu mere ud-
bredt brug af (k) skulle man ifplge Lindblad finde i det med
MskMS nogenlunde samtidige AM 29140.
IA er fordelingen i h0j grad styret af palatalreglen. Dette
gælder i sável initial- som medialstilling. Afvigelserne kom-
mer især til udtryk ved 0get anvendelse af (k), altsá foran
andet end fortungevokal (og /j/, som i oversigten er kate-
goriseret som en konsonant). Der kan til gengæld ikke spo-
res nogen tendens til efterlevelse af den yngre regel, som
tager udgangspunkt i grafernes stilling i grafordet, hvorved
situationen adskiller sig markant fra situationen i B, hvor
den yngre regel spiller en central rolle for fordelingen af
(k) og (c).
I modsætning til ved minuskelgrafklasserne er brugen
af (K) vs. (C) ikke reguleret af palatalreglen i A. Godt nok
optræder alle fire eksempler med (C) foran bagtungevokal,
men det samme gælder for 21 af 24 tilfælde med (K) (ek-
sempler med honungr fraregnede). Nár en majuskelgraf-
klasse har skullet anvendes, har A altsá almindeligvis grebet
til (K) uanset kontekst.
I overensstemmelse med forholdene i andre klassiske
islandske hándskrifter anvendes (q) udelukkende foran
6 Foran fortungevokal er forholdet mellem (fk) og (fc) ca. 4 % : 96 %,
foran andre vokaler ca. 2 %: 98 %.
7 Foran fortungevokal er forholdet mellem (ík) og (fc) ca. 3 % : 97 %,
foran andre vokaler ca. 10 % : 90 %, en forskel der ikke kan tillægges
nogen betydning med tanke pá det ret lave antal belæg.
8 Sammenligner man med forholdene i GKS 2365 40, er (k) især i forlyd
noget mere gennemfort i B (jf. tabellen over brugen i GKS 2365 40 i
Lindblad 1954, s. 195).
44.5.2.7