Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 257

Proprier
229
Propriet Egill bpjes i A pá traditionel vis i dat.: ‘agli’
2ir5Ó, 21V57, 22ró og 22V12. B rummer ingen eksempler.
Propriet Ein(d)riði har i A i alle 19 tilfælde formen uden
-d-, fx ‘einnþa’ 34r2i, mens B i to sikre tilfælde har formen
med -d-, fx ‘einðnþi’ toriy.1
Propriet Goðini/Guðini manifesteres i alle otte tilfælde
i A i denne trestavelsesform, fx ‘goþina’ 18V31.2 I B finder
man kun ét eksempel, ‘guþYna .f.’ 14145, hvor tostavelses-
formen er rettet til trestavelsesformen. Rettelsen er for-
mentlig foretaget af A — i hvert fald er en anden rettelse i
samme linje med sikkerhed udfprt af A.3
Propriet Goð(þ)ormr/Guttormr manifesteres i A med
foth) x 5, fx ‘gothormP 4ri9, med (vth) x 2, fx ‘Gvth’
18V4, med (otth) i ‘gotthormf 32r28 og med (utth) i
‘gutthormf.ð.’ 32V56. Propriet forekommer ikke i B.
Propriet ]ó(a)n manifesteres i A med (oa) i 31 af 33 til-
fælde,4 fx ‘Joan’ 34145, mens der i de resterende to tilfælde
skrives (o): ‘Jon’ 29133 og 3OV43. Propriet forekommer
ikke i B.
Propriet Nikolds/Nikolaus optræder i A i to tilfælde med
(a[uvj) i sidste stavelse (‘mcolaö’ 37rio og ‘mcholavf 37rii),
hvoraf det fprste med sikkerhed har latinsk bpjning, mens
det sidste kan have det. Bemærk at (v) i det sidstnævnte be-
læg (‘mcholavP 37rii) er rettet fra (f). Begge eksempler fin-
des i afsnittet om kardinal Nikolás og hans bespg i Norge
(afsnit 84/99). I de resterende fem tilfælde manifesteres
propriet med (a), fx ‘NicholaP 35VI25 — ét af eksemplerne
forekommer i samme afsnit som formerne med (a[uvj).
Propriet forekommer ikke i B.
Propriet Róðbert/Róðbjart manifesteres ganske varieret
i A i de tre forekommende tilfælde, til trods for at de alle
optræder inden for fire linjer, nemlig som nom. ‘Roþht’
20ri5, akk. ‘roþbiart’ 2on8 og gen. ‘rothtz’ 20ri5. Propriet
forekommer ikke i B.
Skrivemáderne af propriet Þorgísl/Þorgils indikerer i ét
tilfælde Þorgísl i ‘þgiíl’ 32V21, mens de i ni tilfælde indikerer
Þorgils, fx ‘hgilf’ 32V22.6 I B er propriet belagt én gang i
formen Þorgils i ‘þozgilP I7r22.
Propriet Þorkell har i A dativformen -keli: ‘þceli’ 4144.
B rummer ingen dativformer af proprier pá -kell.7 *
Af proprier med denasalering i nom. sg. forekommer i
A Fiðr (‘piþr’ 24^3 og ‘piðr’ 33V56), Þorfiðr (‘þpiðr’ 26V23 og
‘þpiþr’ 2ÓV21 — heroverfor to eksempler med -fnnr'. ‘hpiNr’
26vi8 og ‘þpiNr’ 26v22) og Víðkuðr (x 13, fx ‘Viþkvþr’
2IV51 — heroverfor fire eksempler med -kunnr, fx ‘viðkvNr’
1 Én gang finder man i B desuden den fejlagtige form ‘einraþa’ iori4.
2 Fem af de otte eksempler udg0res af patronymer, fx ‘goþina.f/ i8r32.
3 Formen i B skal rimeligvis betragtes som en ren skrivefejl, da tostavel-
sesformer synes at være et noget yngre fænomen. Björn K. Þórólfsson
(1925, s. 23) har sáledes f0rst noteret dem i 1400-tallet.
4 Herunder seks tilfælde med patronymer, fx ‘íoanf.f/ 27^5 og ét til-
fælde med stednavneformen ‘íoanfvollo’ 32^.
5 Herunder ét eksempel med patronymformen ‘mcolaf.f.’ 241:52 og ét
eksempel med stednavneformen ‘mcolaf kkio’ 2óvi.
6 Ét af de ni tilfælde er et patronym. Den usammensatte form er Gísl
(ikke Gíslt) i alle otte tilfælde, fx ‘giíl' 22r8.
7Formen -keli er almindelig fra C1300 og dominerer eksempelvis i
Möðruvallabók, jf. Bjöm K. Þórólfsson (1925, s. 4).
2IV48). I B finder man i alle ti tilfælde med Fiðr/Finnr den
denasalerede form, fx ‘pþr’ I3r6, og det samme gælder for
de to tilfælde med Þorfiðr/Þorfinnr (<þpð2í 14V51 og ‘þ•pð2,
1514)-
5.2.2 Feminine propriumformer
Propriet Bjprgvin/Bjprgyn har i A i alle 18 tilfælde formen
Bjprgyn, fx ‘biorgýn’ 30^29. Det forekommer ikke i B.
Proprier pá -mprk manifesteres i A i sável akk. som dat.
uden -u (hhv. x 2, fx ‘þela morc’ 37V21, og x 5, fx ‘ðanmorc’
2OV38). I det eneste udskrevne tilfælde i gen. er endelsen
-ar i ‘ðanmarc’ 33V27. I B er endelsen i akk. ligeledes -0 i
de to udskrevne tilfælde, fx ‘ðanmærc’ 1OV7 (dat. ikke be-
lagt i udskreven form). Til gengæld er formen i alle tre til-
fælde i gen. Danmerkr, fx ‘ðanmcr’ 14129 (dativ ikke belagt
i udskreven form).
Propriet Ósló, der optræder dels som ‘oílo’ X 6, fx 20ry,
og dels som ‘æflo’ 21V4 (x 2),8 har i de fire forekommende
tilfælde i genitiv endelsen -0 (‘oílo’ 8149, 31V50, 33VI5 og
35N1)-
I A er Margrét belagt med -u i sável dativ som akkusa-
tiv (akk. ‘Margreto’ 24132 og 270. — ingen modeksempler;
dat. ‘Margreto’ 5V54 og ‘marg|to’ 6131—32 — ingen mod-
eksempler).9
I A er fplgende stærkt bpjede feminine proprier belagt
med -u i dativ (akkusativ ubelagt): Þjóð (‘þioþo’ 9149 —
ingen modeksempler) og Oddný (‘oððnýio’ 2Óv2i — ingen
modeksempler).
I A er fplgende stærkt bpjede feminine proprium belagt
med -u i akkusativ (dativ ubelagt): Ingibjprg (‘Jngibior|go’
26VI3—14 — ingen modeksempler).
I A er fplgende stærkt bpjede feminine proprier belagt
med -u i dativ, mens akkusativ har endelsen -0: sammen-
satte proprier pá -ey (‘biarceýio’ 34122 og ‘fikileýio’ 2V21
— fem modeksempler med -0 i dat., fx ‘biarceý’ 2714) og
Svíþjóð (‘fviþioðo’ 2OV4 og ‘fviþioþo’ — ét modeksem-
pel med -0 i dat. ‘fviþioð’ 23V29).
B har ingen eksempler pá stærkt bpjede feminine prop-
rier med -u i akkusativ eller dativ.
I A er fplgende stærkt bpjede feminine proprier belagt
med -i i sável dativ som akkusativ: Elfr (akk. ‘elpi’ 2416 —
ingen modeksempler; dat. ‘elpi’ X 4, fx 2OV39 — ingen mod-
eksempler) og sammensatte proprier pá -ríðr (akk. ‘Igiriþi’
20153, ‘Jngiriþi’ 32129 og ‘figþi’ 27V51 — ingen modeksem-
pler; dat. ‘goðnþi’ 4ri8, ‘Jngmþi’ 3315 og ‘fignþi’ 29120 —
ingen modeksempler).
I A er fplgende stærkt bpjede feminine proprier belagt
med -i i dativ (akkusativ ubelagt): Dyflinn (‘ðýprlifjji’ 5133,
‘ðýpliNe’ 24VI3 og ‘ðýpliNi’ 24V25 — ingen modeksempler)
og Hlýrskogsheiðr (‘hlýrfcogf heiþi’ 4V4 — ingen modek-
sempler).
8 Jf. afsnit 4-3.3.5-
9 Det samme gælder formentlig om Skjaldvgr, hvis forkortede skrivemá-
der imidlertid principielt er tvetydige (man finder akk. ‘fciallðv’ 281:56
og dat. ‘fciallðvoro’ 281:43 °S *fciallðv* 28r26).
5.2.2