Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 199

Fonografematisk analyse
171
dige. Ved siden af skrivemáderne med (geo g0) finder man
sáledes ét eksempel med (go) i Holm perg 15 40 (ved siden
af fem tilfælde med (geo gp)) og ét eksempel med (ó) i AM
315 d fol.
Adjektivformen ggrvalla er belagt én gang i B med (o) i
‘gozvalla’ I4r22. De tre eksempler i de ældste hándskrifter
findes alle i Holm perg 15 40. To indikerer /0/ ((eo)), mens
ét kunne indikere /9/ ((o)).
Betragtes de hidtil omtalte særtilfælde under ét, vækker
formerne med (giai gi0) særlig opmærksomhed. Som frem-
gáet af gennemgangen finder man to tilfælde med (gi0)
i A (verbalformengerðum ‘gi0rþv’ 3136 og adv. komp. ‘gi0R’
3rx8), mens B rummer hele 20 tilfælde med (ia>) (x 12 i for-
mer af vb. gera — uden for præt. part. — fx ‘giærþi’ ior20,
x 5 i former af appellativet g0rsemi, x 2 i adjektivet gervi-
ligr, fx ‘giærpiligaftr’ ion8, og X 1 i adv.ggrva/zflrva ‘giærpa’
13115). Selvom tolkningen af visse af tilfældene muligvis er
usikker, synes sável A som B dermed at rumme eksempler
pá markering af palatalt /g/ foran ældre /0/.1 Eksemplerne
er ikke mange, og markering af palatalt /g k/ foran fortun-
gevokal (især ældre /æ 0 0/) regnes da almindeligvis heller
ikke for videre udbredt fpr i 1300-tallet.2
Former af engi med (0) og lignende betegnelser for rod-
vokalen er ikke inkluderede i tallene i den ovenstáende
oversigt. Der redegpres grundigt for sável vokalforhold
som bpjning i afsnit 5.44.7, hvortil der henvises. Her skal
rodvokalens manifestation blot opsummeres. Mens der i A
ved anvendelse af majuskelgraf i alle otte tilfælde skrives
(E), finder man ved minuskelgrafer flere konkurrerende
betegnelser. Rodvokalen manifesteres sáledes som (e) i 56
tilfælde, fx ‘engi’ 5V36, (9) i ét tilfælde i ‘?ngo’ 29V32, (æ) i
ét tilfælde i ‘ængar’ 6r5, (0) i 30 tilfælde, fx ‘0ngan’ 25V29,
og (0) i ét tilfælde i ‘0ngri’ 18130. I B manifesteres rodvo-
kalen som (e) i 25 tilfælde, fx ‘engi’ HV32, (9) i fire tilfælde,
fx ‘qngö’ i6r38, (a>) i tre tilfælde, fx ‘ængar’ íorii, og (o) i
to tilfælde, fx ‘ong’ 16V42.
I sg. præs. ind. af verbet sofa indikeres labial rodvokal i
begge tilfælde i A (‘f0pr’ 5V49 og 6r5i), mens vokalen ikke
kan fastslás med sikkerhed i det ene meget utydelige til-
fælde i B (dog formentlig ‘fepr’ 17153).
Som det fremgár af oversigten i afsnit 5.8.3.2, indikeres
labial rodvokal i samtlige 82 tilfælde i sg. præs. ind. af koma
iA.IBer situationen en ganske anden, da der i 38 tilfælde
indikeres delabialiseret rodvokal ((e 9)) over for seks til-
fælde med labial vokal. De sidstnævnte, der særlig optræ-
der i begyndelsen af B,3 forklares máske lettest som resultat
af forlægspávirkning.
Om rodvokalen i præt. ind. af róa, se afsnit 5.8.I.2.5.
1 Som fremgáet af de ovenstáende redeg0relser for forholdene i de æld-
ste islandske hándskrifter taler disse for at der ikke er tale om /gj^r/,
selvom det principielt b0r iagttages at visse skrivemáder med <eo), som
utvivlsomt langt oftest betegner /0/, kunne betegne /jp/ (det er med
sikkerhed tilfældet i ‘beortu’ i Holm perg 15 40, jf. de Leeuw van Wee-
nen 1993, s. 80).
2 Jf. afsnit 4.4.5.2.4 for yderligere kommentarer og henvisninger.
3 Nærmere bestemt ‘092’ ior40,10V34, nr22, nr37 og 14^6 samt ^92’
14V5.
Komparativen n0rðri er belagt fem gange i A. I fire af
tilfældene manifesteres rodvokalen som (0), fx i ‘n0rþra’
23V7, mens det i ‘n^rþ’ 19V54 er usikkert om der er tale om
(?) eller (0).
Verbet slókkva forekommer to gange i A. Én gang ma-
nifesteres det med (0) i verbalformen sl^kkva ‘Íl0cq’ 2ri6,
mens det én gang manifesteres med (9) i præt. part. sl^kSr
‘flfcþr’ 2ri5. Som nærmere omtalt i afsnit 5.8.1.3.3 er det
muligt at den sidstnævnte form skal henfpres til et slekkja.
Propriet Sórkvir er belagt tre gange i A (to gange som del
af patronym). Rodvokalen manifesteres to gange som (0)
i S0rkvisson ‘f0rqf fon’ 27ri og S0rkvissonar ‘f0rqf.fi’ 33155,
mens den én gang manifesteres som (e) i S0rkvir ‘ferqr’
27ri.
Adjektivet 0fri (komp.) forekommer ni gange i A, hvor
rodvokalen manifesteres fem gange som (0), fx 0fri ‘0pn’
19V30 og 0fsta ‘0pfta’ 27V33, én gang som (0) i 0fst ‘0pft’
18V26, én gang som (o) i 0fra ‘oþ’ 19V43 og to gange som
(e) i 0fsta ‘epfta’ 4115 og ófsta ‘epfta’ 19V39.
Adjektivet dgkkr (sjældnere dgkkr)4 og sammensætnin-
ger hermed er kun belagt i A, hvor det to gange manifeste-
res med (0) (‘Ö0ccr’ 3OV20 og ‘Ö0cc’ 8V40) over for ét ek-
sempel med (o) (‘ðocchtaþr’ 3OV20).
Adjektivet glóggr (sjældnere glgggr)5 og sammensætnin-
ger hermed optræder i A tre gange med (0) (‘gl0gt’ IV47,
2704 og ‘gl0Gra’ 24V49)6 og én gang med (o) (‘allgloct’
5^50). I B skrives der (a>) i begge de forekommende tilfælde
(‘glæct’ 17^39 og ‘glæghga’ 17127).
Om vokalforholdene i f0rste stavelse af nekkverr
(nókkurr), hvor der hos begge skrivere i de relevante til-
fælde sandsynligvis má regnes med /ö/ (og ikke /o/), se
afsnit 5.4.4.17.
Adverbiet nókkvi forekommer to gange i A og optræder
med sável (e) som (o) i hhv. ‘necq’ 22r3 og ‘nockvi’ 36ry I
B finder man et enkelt eksempel med (o) i ‘nocq’ IIV48.
Om appellativet tigr/tugr/t0gr og sammensætninger og
afledninger hermed, se afsnit 44.3.2.5.
App. 0rendi og sammensætninger hermed er belagt 35
gange i A og tre gange i B. I A finder man (0) x 20,
fx i appellativformen 0rendi ‘prenði’ 6v2i og adjektivfor-
men 0rendlaust ‘prenðlæft’ 8vio, (9) x 8, fx i appellativ-
formen 0rendi ‘^renði’ 28ri7, og (0) x 3, fx i appellativfor-
men 0rendis ‘0renðif 22157 °g adjektivformen 0rendlaust
‘0renðla>ft’ 30ri4.7 I B manifesteres rodvokalen i alle tre til-
fælde som (ey) i appellativformerne 0renda ‘eynnða’ 17142,
0rendi ‘eyrinði’ 25146 og 0rendit ‘eyrinðit’ 16V36. Som nær-
mere omtalt i afsnit 4.4.3.2.19 afspejler skrivemáderne i B
formentlig en form med /eyr/.
I en række former er det mere eller mindre usikkert om
der skal regnes med /ór/ eller /0r/. Af ordformer norma-
liserede med 0r- eller ór- optræder i A fplgende kun med
4 Jf. fx Noreen (1923, § 167) og Ásgeir Bl. Magnússon (1989, s. 143).
5 Jf. fx Noreen (1923, § 82.6) og Ásgeir Bl. Magnússon (1989, s. 261).
6 Vokalen i det f^rstnævnte eksempel dog usikker. Der kunne være tale
om <o).
71 fire tilfælde er læsningen af rodvokalen usikker, fx i appellativformen
konungs0rendi *k 0renði’ 22^50.
4.4.3.2.14