Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 319

Den efterhængte artikel
291
kasus efter konsonant efter lang vokal efter infortisvokal
NS -it -ít -ið -‘ð (/t'It/) 75 -t -t 14
AS -ít -'t (Jr-ltf) -ið 195 2 -it -ít 22 -et 2 -t -t 42
DS 'YIU -no 149 -nu -no 8 ~nu -no 30
-nu
-nv
GS 'ins -mf 23 -ns -nf 2
-Is -enf 3
NP 'in -m 9 -n -n 3
-I 3
AP 'in -m 41 'in -m -n 14
-I 2 2
-en
DP 'Hum -nö 24
GP ~nna -Na 5
-Na 4
-rja 3
Tabel 5.110: Den efterhængte artikel i A (neutrum)
træder i appellativerne nafnbót, byggð, ferð, fnnferð, útan-
ferð, gjpf x 4, jarldómsgjpf, hirð x 3, hpfn, hpll, hpnd, hpnk,
lypting, nótt x 4, fráspgn, banaspk og vík samt propriet (best.
form) Vikin x 2. Mens fpr, taug og veðjun i B i akk. sg. fem.
kun er belagt med -na, optræder (-)gjpf altsá báde med -na
og -ina.
Som det fremgár af tabel 5.110, indikeres i
nom./akk. sg. neut. i A i tre tilfælde -ið over for 353 til-
fælde med -it.1 I B indikeres -it i 112 tilfælde over for 10
eksempler med -ið (jf. tabel 5.113). I de ret fá eksempler
med -ið kan der ikke registreres nogen særlige tendenser i
forhold til stammens udlyd.2
Mens B ved siden af (1 í) blot rummer ét eksempel pá
(é) (‘peét’ Ilr2i),3 finder man i A fplgende lemmata be-
1 De tre tilfælde med (ð) optræder i ‘brotið’ 24130, ‘lagabrotið’ 5^9 og
‘mala filp:ð, 8ri3.1 to af tre tilfælde altsá efter stammeudlyd pá /t/.
2 (d ð) er belagt i ‘ðynð’ 10^46, ‘peið’ 17V49, ‘malið’ 15156, l6ri8, ‘qþið’
16135, ‘fumanð’ 14V39, ‘fvmarið’ ior28, ‘treið’ 15140, ‘vanð’ 17V12 og
‘vkið’ i6ri2.
3 Heroverfor finder man otte eksempler med <it íd) i samme lemma el-
ler sammensætninger hermed: ‘peit’ iov6, nr22,13V30 og i6vi6, ‘peið’
17V49, ‘péit’ 17V9, ‘veþ-peit’ 16V19 og ‘peðpeit’ 16V38. For yderligere be-
mærkninger til skrivemáden ‘peét’, se afsnit 4.4.2.
lagt med (e): draumr (‘ðræeN’ 27123), fé (‘peet’ 22V28), hafr
(‘haprenf 4^7), heit (‘heiten’ 3ori8), hirð (‘hirþen’ 33^1),
féhirðir (‘PehirðireN* 32^5), hlutr (‘lvteN’ 29^9), hpll (‘hall-
areqar’ ir4 og 117-8), konungr (‘kefj’ ir2, iri3, iv8, lceN’
28124, 29V34, 3OV45, 30V48, ‘kreN’ 31V35, 31V37, ‘Keij’ ívi),
lið (‘liþfenf I9r6), lýðr (‘lýþeN’ 3OVI2), maðr (‘Maðrerj’
ir30, ‘maðreN’ 34^3, ‘meq’ 4V34, ‘mei]’ IV46, 4V5, ‘meN’
22146, ‘maNzenf 30V48), drmaðr (‘armeN’ 3^45), hirðmaðr
(‘hþmenf’ 1x28) og sauðr (‘fæþreN’ 32V18).
Som det fremgár af tabel 5.114 hvor fordelingen af for-
mer med (1 í) vs. (e) relateres til hándskriftsider og tekst-
afsnit, er fordelingen af formerne med (e) ikke jævn i A.
I hándskriftets begyndelse og i en del af dets femte og sjette
læg (dvs. 26r—37V) finder man en overrepræsentation af
former med <e). Dette er særlig udpræget pá blad 1, hvilket
rimeligvis indikerer stprre forlægspávirkning i begyndel-
sen af afskrivningsprocessen.
Ifplge Lindblad (1954, s. 169) er Lbs frg 82 (01258—64)
den ældste kilde der — som B — har genncmfprt (1).
5.6