Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 158

130
Ortografi
I omtrent 120 tilfælde er funktionen mere usikker.
Langt st0rstedelen af disse tilfælde omtales i afsnit
4.4.3.2.10 (appellativformer med oprindeligere -hugð) og
afsnit 5.4.1.2 (enklitisk þú). Desuden kan nævnes ét tilfælde
med (v) i appellativformen œttstýrpndum ‘ettflýrvðö’ 19V43,
hvor (v) kan betegne sável /9/ som /U/, og nogle tilfælde
med (latinske) proprier pá -us/-ús som Adríánus ‘aðnanvs’
37rn, Fil(l)ippus ‘Philifpvs’ 35VI2, Nikolaus ‘mcholavf
371111 og Odmarus ‘oðmarvP 20r22 og 20r29. Om former
med -verð- vs. -urð-, se afsnit 4.4.3.2.3.
(B) I B forekommer fv) godt 2400 gange og anvendes i fpl-
gende funktioner:
for /u/ (ca. X375), fx i app. fémunum ‘pemvnð’ 25r20,
fingrgull ‘pingrgvll’ 15V25, fluga ‘plvga’ i6v6, fund
‘pvnð’ 17V9, hlut ‘lvt’ iori2 og umrfiðu ‘v reþu’ nvio.
for /ú/ (ca. x 475), fx i app. bú ‘bv’ ior2Ó og pron. sú ‘ív’
13^34, adj. djúpri ‘ðivpn’ 15136, adv. úti ‘vti’ 15V37 og
vb. trúir ‘trvir’ 15149.
for /U/ (ca. x 120), fx i app. dfitrum ‘ðpttrv’ 13V31, óttu
‘óttv’ I3ri6, stofuna ‘ftopvna’ 16V46, sumur ‘fumvr’
12V29 og vináttu ‘vinattv’ 11V20.
for /v/ (ca. x 1350), fx i prop. ívarsson ‘ívarf.f 13V2,
app. kveldspngs ‘kvellðfamgf iovii, sveit ‘fveit’ ior9 og
vaðmáli ‘vaþmali’ 1IV34 samt pron. eitthvert ‘eit hvt’
13V26 og hvárr ‘hvaR’ 14V14.
for /f/ (x 27) i prop. Alfífuson ‘alpivo.f.’ 17123, app.
erfidrápu ‘erviðþo’ 17VIO og vb. hafa ‘hava’ X 24, fx
IU27, og hafi ‘havi’ 15V48.
i numeralier (x 13) i kard. 5 ‘.v.’ 15146,6 ‘.vi.’ x 6, fx 13131,
7 x 4, fx ‘.vi).’ 13^9, 8 ‘.vuj.’ 25147 og 25 ‘xv’ nr5-
I omtrent 70 tilfælde er funktionen mere usikker, fprst
og fremmest i en lang række tilfælde med enklitisk þtí (se
afsnit 5.4.1.2). Om usikkerheden i tolkningen af rodvoka-
len i præt. konj. og præt. ind. af þurfa, se afsnit 5.8.1.4.10.
Om former med -verð- vs. -urð-, se afsnit 4.4.3.2.3.
4.3.2.68 <V)
(A) (V) forekommer omtrent 135 gange i A og anvendes for:
/u/ (x 22), fx i prop. Ulfr ‘Vlpr’ 24152, app. uppgpngu
‘Vppgongo’ 24V38, adj. ungr ‘Vngr’ 2IV3, vb. unnuð
‘Vnoö’ 33^51 og præp. um ‘Vm’ 20V26.
/ú/ (x 6) i app. útferðarsaga ‘Vtperþar faga’ 2517, adj.
ólíkir ‘Vlik’ 3OV21, ósÁllig ‘Vfelhg’ 3W37 og ótryggum
‘VtrýGvm’ 32r22 samt adv. út ‘Vt’ 25V20 og 37V12.
1 Her er (v> interessant nok rettet fra <f) (vaklen mellem lat. Nicholaus
og isl. Nikolás).
/v/ (ca. X 110), fx i prop. Vilhjalmr ‘Vilh’ 20r2ó, app. ván
‘Van’ 9138 og verkmaðrinn ‘VercmaþN’ 34150, pron.
vér ‘Ver’ 415 og vit ‘Vit’ 6V24 samt adv. vel ‘Vel’ 6v2i.
I B forekommer (V) 37 gange og anvendes for: (B)
/u/ (x 4) i prop. Ulfr ‘Vlpr’ nr4 og Ulfi ‘Vlpi’ IH49, app.
undr ‘VnÖ2’ 13115 og adv. upp ‘Vp’ 15V55.
/v/ (x 33), fx i app. víg ‘Vig’ 17117 og pron. vér ‘Ver’ x 8,
fx 1514, adv. vel ‘Vel’ x 5, fx 12V21, og vb. var ‘Var’ x 3,
fx 1303.
4.3.2.69 <v)
<v) bruges i A i alle fem tilfælde for /ú/ i propriumformen (A)
Úsu ‘vfo’ 18V31 og 18V45, adjektivformen togfúsa ‘togpvfa’
18V50 og adv. út ‘vt’ 7154 og 37121.
I B forekommer <v) 16 gange og anvendes for: (B)
/ú/ (x 15) i app. búm ‘bvm’ HVft, jarðhús ‘íarþhvs’ IH24,
úthlaupi ‘vt læpt’ 15V32 og útlpndum ‘vt|lamðð’ 1013-4,
adj. ófúss ‘vpvs’ IH5 og adv. nú ‘nv’ UV57 og út vt’ x 9,
fx 13128.
/U/ (x 1) i npp.jptun ‘íotvn’ 15V19.
4.3.2.70 <v)
<v> bruges én gang for /y/ i B i verbalformen spyrr ‘fpvR (B)
I4r22.
4.3.2.71 <p)
<p) optræder ikke i A, men forekommer knap 375 gange i
B og anvendes for: (B)
/u/ (x 1) i præt. part. drukknir ‘ðrpcntr’ iovii.
/v/ (ca. x 350), fx i app. mannvirðing ‘manpirþing’ 14V21,
adj. óvitr ‘vyitr’ ior35, præp. við ‘ytð’ 1714, adv. svá ‘fya’
141:33 og vel ‘yel’ 12123 samt pron. vár ‘pár’ 13V33 og vér
‘y’ 16142.
/f/ (x 18) i vb. hafa ‘haya’ x 17, fx 14VI5, og hafi ‘hayt’
1OV53.
4.3.2.72 <x)
<x) forekommer knap 150 gange i A og anvendes i fplgende (A)
funktioner:
for /ks/ (x 53),2 fx i prop. Saxadóttur ‘faxa.ð.’ 32146, app.
málavpxt ‘mala voxt’ 28142, 0xn ‘oxn’ 4146, pxarskppt
‘pxar fcopt’ 7120 og pxl ‘atxl’ 22136, kard. sex ‘Sex’ 30V7
og vb. vex ‘vex’ 33V2.
2 Altid /ks/, aldrig /k+s/.
4.3.2.72