Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 215

Fonografematisk analyse
187
i former af vb. morgna (‘mornar’ 4V38 i A og ‘mo2na’ 12^40
og 13^42 i B) samt i dat. sg. af morginn i A (‘morm’ 30143 og
37V48).1 Bortfald af /g/ i forbindelsen /rgt/ er hos begge
skrivere gennemf^rt i samtlige potentielle tilfælde. Forbin-
delsen optræder dog kun i nom./akk. sg. neut. af adj. margr
(x 36 i A, fx ‘mart’ 'jrj, x 11 i B, fx ‘mart’ Iir39). Mens ver-
bet morgna ikke er belagt i de ældste hándskrifter, er svind
af /g/ da ogsá gennemfprt i samtlige tilfælde i de ældste
hándskrifter ved mar(g)t og mor(g)ni.2
Bortfald af /g/ synes ogsá at forekomme i adv. gegnt
‘gent’ 20V9 i A og tilsyneladende ogsá i propriumformen
Ragnhildr ‘Ranh’ 14131 i B. Selvom der i begge tilfælde kan
være tale om simple skrivefejl, er det ikke urimeligt at ‘gent’
rent faktisk afspejler et lydligt forhold, nemlig overgang
/gnt/ > /ngt/ > /nt/. Med undtagelse af det i poesi én
gang forekommende ‘fongf’ 35V43 (for sogns) finder man
i A ellers ingen mulige indikationer af et sammenfald mel-
lem /ng/ og /gn/.3 I B synes man at finde lidt sikrere in-
dikationer af det págældende sammenfald. Ud over de no-
get usikre poetiske, med hinanden rimende former ‘Sængf’
I3r20 og ‘gengtn’ 13^20 (hvor Hkr og Fsk har sogns oggegn-
an), drejer det sig om to tilfælde med (ng) i det allerede
omtalte proprium Ragnhildr (‘ranghillð2’ 13V26 og ‘rangh’
i3V32). Som tilsvarende eksempel má formentlig ogsá reg-
nes ‘raijh’ 15^28, selvom det principielt ikke kan afgpres om
ligaturen (9) afspejler ng eller gn. Bemærk at man over for
disse eksempler i samme proprium finder to tilfælde med
(gn) (‘ragnh’ 13V55 og I4r49).4 Det allerede nævnte eksem-
pel med (n) i samme proprium (‘Ranh’ 14131) skal máske
betragtes som en fejlskrivning foranlediget af at skriveren
báde anvender former med /gn/ og /ng/.5 Over for de
spredte mulige indikationer af et sammenfald mellem /gn/
og /ng/ finder man naturligvis langt flere tilfælde hvor der
indikeres /gn/ (godt 230 tilfælde i A og godt 60 tilfælde
i B).
I A finder man i (g)líkr og dermed beslægtede ord sável
/gl/ som /1/. I tyve tilfælde indikeres sáledes /gl/ (iglíkliga
‘ghcliga’ 27115, glíkligr x 16, fx ‘ghchct’ 4vii, glíkr x 2, fx
‘ghcr’ 6vii, og iðglíkr ‘íðghct’ 3V29), mens der i lige sá mange
tilfælde indikeres /1/ (i líldigr x 6, fx ‘lichct’ 3V23, likr x 4,
fx ‘licr’ 6vii, ólíkliga ‘vhchga’ 27123, ólíkligr x 4, fx ‘ohchct’
6v39, og ólíkr X 5, fx ‘vhct’ 4VI7).6 I B indikeres derimod /1/
11 B finder man ikke andre eksempler pá /rgn/, mens A rummer endnu
ét tilfælde, hvor man imidlertid ikke finder bortfald (‘borgnara’ 27V26).
2 Jf. Larsson (1891, s. 213 og 232). Om formen mart, se ogsá Hoffory
(1885, s. 21—2). Om svind af /g/ i visse af de ovenfor nævnte forbin-
delser, se fx Bandle (1956, s. 132).
3Om dette sammenfald, se fx Bandle (1956, s. 130) og Louis-Jensen
(1979, s. 243-44). Jf- ogsá Lindblad (1954, s. 219-22).
4 Et tredje eksempel, ‘/Ragns’ 14V27, er efter alt at d0mme skrevet af
hánd A.
5 Bemærk ligeledes det noget forskrevne ‘gepr' (?) 13V13, der muligvis
er et fors0g pá at rette <n) til <p). Endelig má nævnes lck eign’ iir4i,
hvor skriveren f0rst har skrevet <ng), men rettet det vha. ombytnings-
tegn (det kan ikke afg0res om det er hánd B selv eller hánd A der har
foretaget rettelsen).
6 Til fordelingen i hándskriftet synes intet at bemærke.
i samtlige 10 tilfælde (i líkligr x 8, fx ‘lichgt’ HV25, ólíkligr
‘o-hcligt’ 13V12 og ólíkr ‘o-hcaft’ i7r4o).7
Hos begge skrivere manifesteres former med (g)n- al-
tid med (gn), aldrig blot (n). I A drejer det sig om gnógir
‘gnogir’ 3VI2, gnótt ‘gnott’ 35V55, gnóttafullt ‘gnotta pvllt’
20VI, gný X 4, fx ‘gný’ 27VI3, og gnáfa ‘gnepa’ 32125. I B
drejer det sig omgnótt ‘gnót’ iy\6, gnýr x 2, fx ‘gnyr’ 1319,
og ógnógr ‘ognogr’ i6r22.8
4.4.5.2.5 /h/ (/hl hn hr/)
A B
/h/ <h) 6825 /h/ <h> 2275
<H) 25O <H> 38
/hl/ <hl) 150 /hl/ <hl) 40
<D 115 <1> 32
<H1) 1
/þ-hl/ <H> 1
/hn/ fhn) 35 /hn/ <hn) 6
<n> 1
/hr/ (hr> 133 /hr/ <hr) 27
<Hr) 6 <Hr) 2
<r> 3 <r> 8
/hra/ <K> 12
/hri/ <h) 38 /hri/ <h) 6
/hrí/ <h) 22 /hrí/ <h) 3
/hro/ <h) 5 /hró/ <h) 2
Tabel 4.36: Manifestationen af /h hl hn hr/
Variationen mellem (hl) og (1) for /hl/ er i A i hpj grad
leksikalsk betinget, da 107 af 115 tilfælde med (1) findes i
former med (-)hlut(-),9 hvor man til gengæld blot finder
tolv tilfælde med (hl).10 Af andre lemmata med (1) for /hl/
optræder kun vb. hlaupa x 3, hlíta og hlýða x 4.
I B finder man lignende tendenser til leksikalsk betin-
get variation. I former med (-)hlut(-) er (1) sáledes enerá-
dende.11 De resterende lemmata med (1) er vb. hlaupa x 13,
app. úthlaup og vb. hljóta x 3. Ved (-)hlaup(-) finder man
7 Om (g)lík-, se fx Bandle (1956, s. 130 m. henv.).
8 Om former med (g)n-, se fx Bandle (1956, s. 131—32).
9 Former uden (h) i -blut- optræder i vb. bluta og app. hluti X 10, blutr
x 87, fjúrhlutr x 4, undirhlutr og vandahlutr X 2.
10 Former med (h) i -hlut- optræder i app. hluti X 2, hlutr X 4 og fjdrblutr
X 5 samt adj. óhlutsamr. Af andre lemmata med (hl) for /hl/ optræ-
der prop. Hlaðir (pl.), vb. hlanna, app. hlass, app. hlaup, app. áhlaup,
vb. hlaupa X 31, app. úthlaupsferS, vb. hlaða X 8, app. hlenni x 3, prop.
Hle'r, prop. Hle'sey x 2, vb. hleypa, app. hlið x 9, app. horgarhlið X 4,
app. garðshlið, app. hliðdyrr, app. htíð, app. hlíðrðkjandi, app. hlíf x 2,
vb. hlífa, adj. óhtífinn, app. hlífskjpldr, adj. htíftrauðr, adj. htítstyggr, vb.
hljóta x 5, app. hljóð X 5, adj. hljóðlyndr, adj. hljóðr X 4, app. hlumr,
app. hlunnr, app. hlý, vb. hlýða X 21, adj. áhlýðinn, app. hlýr X 3, prop.
Hlýrskógsheiðr, vb. hlája X 9, app. hlðgi, app. athlógi og prop. Hlgkk x 2.
11 De belagte lemmata med (-)hlut(-) er app. hluti X 4, hlutr X 8, fjárblutr,
hpfðahlutr og nauðsynjahlutr.
44.5.2.5