Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 327

Verber
bera bar báru borinn
fela
koma kom k(v)ómu kominn
(nema) (skera) nam [næmi] skorinn
(sofa) troða svaf
Tabel 5.122: Stærke verber af fjerde klasse i B
formentlig ‘fepr’ 17153). Pl. præt. ind. er kun belagt én gang
iAi ‘fvapo’ 8V7.
Som det fremgár af oversigten i afsnit 5.8.3.2, og som
allerede bemærket i afsnit 4.4.3.2.14, indikeres labial rod-
vokal i samtlige 82 tilfælde i sg. præs. ind. af koma i A. I B
er situationen en ganske anden, da der i 38 tilfælde indike-
res delabialiseret rodvokal ((e ?)) over for seks tilfælde med
labial vokal. De sidstnævnte, der særlig optræder i begyn-
delsen af B,1 forklares máske lettest som resultat af for-
lægspávirkning.2 I A indikeres /k/ i præt. konj. i sytten
tilfælde over for fire tilfælde med /kv/. Det er muligt at
de sidstnævnte skyldes forlægspávirkning, men der er intet
bemærkelsesværdigt ved den hándskriftgeografiske distri-
bution.3 Ogsá pá dette punkt er forholdet ganske anderle-
des i B, idet der i samtlige otte tilfælde indikeres /kv/. I
pl. præt. ind. indikeres i A /k/ i 48 tilfælde over for ni til-
fælde med /kv/.4 B rummer fjorten tilfælde med /k/ over
for fire tilfælde med /kv/.5
Ved en række af de i MskMS belagte verber af fjerde
aflydsklasse kan man — som beskrevet i eksempelvis
Bandle (1956, § 270) — i senere islandsk registrere forskel-
lige sekundære udviklinger, men ingen af disse bevidnes af
MskMS.
5.8.1.1.5 Stærke verber — femte aflydsklasse
Af verber tilhprende femte aflydsklasse har jeg i A registre-
ret de i tabel 5.123 anfprte (i alt 3660 belæg), mens jeg i B
har registreret de i tabel 5.124 anfprte (i alt 1151 belæg).
Ingen af skriverne giver sikre indikationer af rodvoka-
lens kvantitet i fprste hovedtid af eta (i A skrives (e) i begge
^Nærmere bestemt ‘092’ ior40, 1OV34, iir22, llr37 og 14x56 og ‘k92’
14V5.
2 Om kem- vs. k0m-, se fx Bjöm K. Þórólfsson (1925, s. 58), Andersen
(1933-34, s- 57_8). Lindblad (1954, s. 135-36) og Bandle (1956, s. 79).
Bandle finder det mest sandsynligt at /e/ er lydret udviklet ved dela-
bialisering, men henviser ogsá til Andersens (1933-34) forklaring om
analogisk dannelse efter nema og lignende. Om formernes indbyrdes
kronologi bemærker Lindblad (1954, s. 135-36) at man fra omkring
midten af 1200-tallet kan registrere en aftagende brug af feftw-former,
og at kem-formeme er de almindelige i 1300-tallet.
3 Belæggene er ‘qmt’ 4137 og 32V15, ‘qmi’ 3IV24 og ‘qmtz’ 27144.
4 Fordelingen af /kv/-formerne er ikke jævn, men noget særlig bemær-
kelsesværdigt kan ikke noteres (belæggene er ‘qmo’ 6v8,19V57, 22r6,
22vi, 23r8, 24V47, 25V29 og 2ór7).
5 Til fordelingen af de sidstnævnte belæg kan intet særligt bemærkes
(belæggene er ‘qmo’ ilr34 og 12v8, ‘quomo’ 15VI6 og ‘kvomo’ 17V9).
299
biðja bað báðu beðinn
drepa drap drápu drepinn
eta át
feta
fregna frá frágu
gefa gaf gáfu gefinn
geta gat gátu getinn
kveða kvað k(v)óðu kveðinn
(ákveða) ákveðinn
liggja lá lágu
meta mat metinn
reka rak ráku rekinn
sitja sat sátu setinn
sjá sá sá sénn
vega vá vágu veginn
vera var vóru (og váru?) verit
þiggja þá þágu þeginn
Tabel 5.123: Stærke verber af femte klasse iA
biðja bað báðu beðinn
drepa drap drepinn
eta
(freta) frat
gefa gaf gáfu gefinn
geta gat getinn
kveða kvað kvóðu kveðinn
iiggja lágu
meta mat mátu
reka rekinn
sitja sat sátu setinn
sjá sá sá sénn
vega vágu veginn
vera var vóru (og váru?) verit
þiggja þá þeginn
Tabel 5.124: Stærke verber af femte klasse i B
tilfælde, fx ‘eta’ 3ir24, mens der i B skrives (e) i tre tilfælde,
fx ‘eta’ 15V46 og (?) i ét tilfælde i ‘?tr’ 15V37 — hvor vokalen
sandsynligvis skal tolkes som /é/).6 Den analogiske form
éta synes allerede belagt i begyndelsen af 1200-tallet.7
Den fuldstændige bpjning af kveða er anfprt i afsnit
5.8.3.3. I pl- præt. ind. indikeres /kv/ i sytten tilfælde i A,
fx ‘quoþo’ 22r24, over for ét eksempel med /k/ i ‘Koþoz’
22r2Ó. Skrivemáderne giver ingen direkte indikationer om
den efterfplgende vokals kvalitet, men der er rimeligvis tale
om /ó/ i samtlige tilfælde.8 I B indikeres /kv/ i begge fo-
rekommende tilfælde i ‘quoþv’ nrii og 1300.
6 Som det fremgár af afsnit 4.3.2.15, finder man imidlertid kun ét sikkert
eksempel pá (9) for /é/.
7 Jf. Noreen (1923, § 498, anm. 1). Om ársagen til den analogiske udvik-
ling af eta > éta, se note 1 pá s. 161.
8 Jf. afsnit 44.3.2.2.
5.8.I.I.5