Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 354

326
Ordformer og morfologi
A B
1. sg. -0 -0 3 1. sg. -0 -0 27
2- Sg. 'V -r 32 2. sg. -r -r
-2 r-r -R
ð-r -Þ
r-r -R 4
3- sg- -r -r 532 3- sg- -r -r 188
-2 2 -2 30
ð-r -Þ 7 r-r -R 50
é-r -* -s s-s -s
r-r -R 90 -0 -0 4
'S -f 5
-n n-n -*)
-N
-0 -0 3
Tabel 5.157: De stærke verbers endelser i sg. præs. ind. i A < ogB
'nn+r/ > /Þr/ optræder i 3. pers. sg. i Det ene tilfælde med -m i 1. pers.
ét tilfælde i B (‘viþr’ I5ri6).
ö-verbernes endelser i sg. præs. ind., hvortil der intet
særligt er at bemærke, fremgár af tabel 5.158.
Ser man bort fra vilja, der har en særlig afvigende bpj-
ning (herom ndf.), optræder )<a-verbcrne i sg. præs. ind.
med de i tabel 5.159 anfprte endelser.
Tilfældene med -0 i 3. pers. sg. udgpres hos begge skri-
vere af et enkelt eksempel med vb. spyrja (‘sþ’ 5V21 i A og
‘fpýr’ HV54 i B).
Manifestationen af M-verbernes endelser i sg. præs. ind.
fremgár af tabel 5.160.
De forholdsvis mange tilfælde med -i i 3. pers. sg. ud-
gpres alle af þikki. Alle 23 eksempler pá þikki i A optræ-
der foran mér (x 20) eller þér (x 3), mens ingen af de 39
eksempler pá þikkir optræder foran disse pronominalfor-
mer. Samme mpnster finder man i B, hvor 11 af 12 eksem-
pler uden -r optræder foran mér, mens ét tilfælde optræder
foran þér, og heller ikke hos denne skriver optræder nogen
af de 15 tilfælde med -r foran disse pronominalformer.1
Manifestationen af é-verbernes endelser i sg. præs. ind.
fremgár af tabel 5.161.
Tilfældene med -r i 3. pers. sg. optræder i A ved Ijá (‘ler’
6r2i), ná (‘ner’ 6v2), tjóa (‘tior’ 7V29 og 7V50) og segja (‘fegr’
2iri4 x 2), mens de i B optræder ved tjá (‘tiar’ 13V38) og
hafa (‘hepr’ 15V54).
Ser man bort fra vera og vilja, som behandles selvstæn-
digt nedenfor, manifesteres de stærke (herunder ogsá de re-
duplicerende) og svage verbers endelser i pl. præs. ind. som
vist i tabel 5.162.2
verne skyldes kontraktion af /á+U/ (/q+U/) > /á/ ved
verberne fá og ná (‘ná’ 29VI3 i A og ‘pám’ 14144 i B).
Formerne pá -i i 2. pers. pl. optræder i ‘hapi’ 2719 i A og
‘haui’ iir4i og ‘leiti’ 12V24 i B. I alle tre tilfælde efterfplges
verbet af pronominalformen þér?
Den fuldstændige manifestation af vera fremgár af afsnit
5.8.3.6.1 tabel 5.163 er formerne i præs. ind. normaliserede.
De to eksempler pá er i 2. pers. sg. optræder pá 7139 og
8145.
Alle seks eksempler pá eru i 2. pers. pl. optræder foran
þér.
Den fuldstændige manifestation af vilja fremgár af af-
snit 5.8.3.7.1 tabel 5.164 er formerne i præs. ind. normali-
serede.
I B indikeres i 2. og 3. pers. sg. hver én gang vil (hhv. ‘vil’
iov2 og ‘uil’ UV9).3 4 5
Som bemærket i afsnit 5.8.3.7 kan det enkeltstáende til-
fælde i A med 2. pers. pl. præs. ind. vili ogsá tolkes som
vilið, idet verbalform og pronomen er sammenskrevne
(‘vihþer’ 36119).
Former med analogisk -t i 2. pers. sg. (efter de præte-
ritopræsentiske verber, vel især skulu) optræder i enkelte
tilfælde allerede i de ældste hándskrifter og spreder sig i
senere oldislandsk. I slutningen af 1300-tallet finder man
dog stadig eksempler pá den ældre form víllá Til sammen-
1 Om den særlig hyppige brug af þyk(k)i foran mér og þér, se Noreen
(1923, § 531, anm. 5) og Bandle (1956, s. 380).
2De præteritopræsentiske verber er altsá ikke inkluderede i denne
oversigt.
3Om former med manglende -ð foran þér/þit, se Noreen (1923,
§ 53l.4.a) og Bandle (1956, s. 380).
4 For eksempler pá andre kilder der skriver (1) (og ikke (11)) i 3. pers. sg.,
se Jón Þorkelsson (1895, s. 69-70).
5 Jf. Bandle (1956, s. 427), Jón Þorkelsson (1895, s. 69) og Noreen (1923,
§532-7)-
5.8.2.I.I