Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 453

7 Konklusion
Besvarelse af de i indledningen stillede
sp0rgsmál
Formálet med afhandlingen har været at foretage en udf0r-
lig palæografisk, ortografisk og morfologisk analyse af de
to skriverhænder i MskMS med grundige historiske per-
spektiveringer, pá hvis basis en række filologiske spprgs-
mál, almene sável som specifikke, har skullet besvares. De
i alt otte spprgsmál, der er anf0rt i afsnit 1.1, besvares i det
f^lgende, ét efter ét, med undtagelse af sp0rgsmál 2 og 3,
der behandles samlet.
1. Ekstern variation: Hvorledes adskiller skriverne
sig fra hinanden hvad palæografi, ortografi
og andre sproglige træk angár?
Generelt finder man betydelige forskelle skriverne imel-
lem.
Pá makropalæografisk niveau udmærker en række graf-
klasser hver af skriverne. I A drejer det sig især om ma-
juskelgrafklasser, i B helt overvejende om minuskelgraf-
klasser. Pá mikropalæografisk niveau finder man væsent-
lige forskelle ved de fleste kategorier af grafklasser, men
forskellene ved abbreviaturgrafklasserne má særlig frem-
hæves, med tanke pá hvor fá medlemmer denne grafklas-
sekategori har.
En mængde ortografiske forskelle er konstateret. Det
drejer sig om: 1) Mere overordnede forskelle der ikke
knytter sig til specifikke grafem-fonem-relationer. Af
disse synes forskelle relaterede til abbreviaturbrugen sær-
lig bemærkelsesværdige. 2) Forskelle i specifikke fonem-
grafem-relationer. De fleste forskelle i vokalernes ma-
nifestation kan relateres til lydhistoriske forhold (varia-
tion forársaget af fonemsammenfald), mens lydhistoriske
forhold spiller en mindre rolle ved konsonanterne, hvor
den eksterne variation primært skyldes forskellige rent
(orto)grafiske valg. Forskel mellem skriverne kommer i 0v-
rigt særlig tydeligt til udtryk ved konsonanterne, især som
resultat af de mange manifestationsmuligheder ved kon-
sonantkombinationer og geminerede konsonanter. 3) For-
skelle pá grafordsniveau (oftest relaterede til forkortelses-
systemet), ogsá i selv meget frekvente ordformer.
Stprstedelen af de betydelige orddannelsesmæssige for-
skelle mellem A og B er relaterede til vokalforholdene og
manifesteres i sideformer med divergerende aflyds- eller
omlydsforhold.
Pá morfologisk niveau finder man færre markante
forskelle, men fremhæves má især den meget for-
skellige bpjning af det indefinitte pronomen n0kkurr
(nekkverr/nakkvat).
Leksikalske forskelle er ikke systematisk underspgt,
men et markant eksempel findes ved præp. of, der er sjæl-
den i A (næsten kun belagt i poesi), men hyppig i B.
2—3. Intern variation: Pá hvilke niveauer finder
man variation hos den enkelte skriver? Kan der
registreres forskelle i graden og typen af intern
variation skriverne imellem?
Intern variation forekommer pá alle underspgte niveauer,
men med betydelige forskelle skriverne imellem.
Den makropalæografiske variation er mest udpræget i
A, men det skyldes fprst og fremmest variationen i ma-
nifestationen af de i A forholdsvis hyppigere forekom-
mende majuskelgrafklasser. Ellers er variation pá makro-
palæografisk niveau ikke karakteristisk for denne skriver.
Pá mikropalæografisk niveau er variationen st0rst i B.
Skriften fremstár mindre ensartet end i A, idet udformnin-
gen af de enkelte grafelementer er mindre regelret. Denne
utilsigtede mikropalæografiske variation udspringer for-
mentlig báde af manglende færdigheder og af mindre inter-
esse for overholdelse af en fast palæografisk norm. Selvom
ogsá B má betegnes som en professionel skriver, fár man
ved sammenligning med A indtryk af langt mindre træ-
ning. Mens den mikropalæografiske variation i A — lige-
som den makropalæografiske — fprst og fremmest optræ-
der ved en række majuskelgrafklasser, udviser B mikro-
palæografisk variation ved et stort antal hyppigt forekom-
mende minuskelgrafklasser.
Man finder betydelig intern variation pá ortografisk ni-
veau. Hos begge skrivere varierer konsekvensen i de en-
kelte fonemers betegnelse betydeligt, men hovedbetegnel-
sens andel i forhold til variantbetegnelser er ved langt de
fleste fonemer markant lavere i B. Pá grafordsniveau fin-
425