Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 297

Pronomener
269
For at indsætte forholdene i MskMS i en bredere sprog-
historisk sammenhæng opstilles bpjningen af engi i en
række kronologisk ordnede islandske kilder i tabel 5.79 og
5.80. Hvis ikke andet angives, er former og angivelser af
antal eksempler hentet fra oversigterne i de Leeuw van
Weenen (2007).1
Referencetallene i tabel 5.79 og 5.80 pá side 270 og 271
refererer til fplgende kilder:
1. Holm perg 15 40, CI2001 2
2. AM 677 40, C1200-253
3. GKS 1157 fol, C1250
4. MskMS, hánd A
5. MskMS, hánd B
6. AM 519 a 40, C1280
7. AM 29140, C1275-13004
8. AM 656 I 4° og AM 325 V 40, C1300-255
9. Möðruvallabók (AM 132 fol, kun prosa), C1330—706
10. Eyrbyggja saga i WolfAug 9 10 40, CI330—707
11. AM 351 fol, CI360-1400
12. Gudbrandsbiblen, 15848
I 1 og 3 finder man desuden hhv. ét og to tilfælde med
stærk bpjning i nom. sg. mask. 0ngr (öngr). Derudover fin-
der man i oversigterne i de Leeuw van Weenen (2007) ogsá
hvert ét tilfælde med dat. sg. fem. einigri (i 1), nom. pl. fem.
einigar (i 3), akk. pl. fem. einigar (i 3) og gen. pl. einigra (i l).
1 de Leeuw van Weenen (2007, s. 309-10) redeg0r ogsá kort for forhol-
dene i de ældste norske hándskrifter og i det norske Holm perg 6 fol,
CI275, men dette materiale inkluderes ikke i oversigteme i nærværende
afhandling. De vigtigste forskelle i udviklingen pá Island og i Norge
er at man i gno. tidligt finder formen engan i akk. sg. mask., mens man
hverken synes at finde former med /0/ eller med indskud af /v/. I over-
ensstemmelse med praksis i de Leeuw van Weenen (2007) anvendes
der i oversigterne ‘0ng(v)-’ i de ældste kilder (1—2), mens der anvendes
‘öng(v)-’ i de resterende. Til gengæld skelnes der ikke mellem former
med eing- og eng-, da det fra et morfologisk perspektiv forekommer
mindre interessant.
2 Former i kantet parentes er hentede fra AM 645 40 (ingen eksakt tal-
angivelse). Af de Leeuw van Weenens kommentarer synes det ikke at
fremgá hvorvidt formerne optræder i hándskriftets fprste eller anden
del (dateret til hhv. CI220 og CI225-50).
3 Ingen optælling af former.
4Kun optælling af former hvor morfologisk variation forekommer
(i akk. sg. mask.).
5 Ingen optælling af former, men de i parentes anbragte former er min-
dre hyppige varianter.
6 Tallene i akk. sg. er hentet fra de Leeuw van Weenen (2000, s. 214),
ikke fra de Leeuw van Weenen (2007, s. 315).
7 Kun optælling af former hvor morfologisk variation forekommer.
8 Ingen optælling af former, men de i parentes anbragte former er min-
dre hyppige varianter.
Den i A to gange forekommende stærkt bpjede
nom. sg. mask. ‘pngr’ (32V3 og 34V41) optræder i poesi.9
Den analogiske form pá -an i nom. sg. mask. er næsten
enerádende i A, mens den formentlig slet ikke forekommer
i B.10 B kan have overtaget de ældre former fra et forlæg,
men da anden halvdel af 1200-tallet under alle omstændig-
heder ud fra det her opstillede materiale at dpmme kan be-
tragtes som en overgangsfase hvad indfprelsen af den se-
kundære form pá -an angár, er en sádan tolkning forment-
lig ikke npdvendig.
I dat. sg. fem. finder man ved siden af tre tilfælde med
den ogsá i B forekommende form öngri ét eksempel med
trestavelsesformen öngarri (‘pngaRi’ 30^9, afsnit 56). I
sammenligningsmaterialet er en sádan form kun registre-
ret i AM 519 a 40, og de Leeuw van Weenen (2007,
s. 315—16) bemærker med rette at den deri vil kunne for-
klares som en norvagisme,11 og at man fprst med mere ma-
teriale vil kunne afgpre om sádanne former har vundet fod-
fæste pá Island. Eksemplet i A viser at formen i sidste del af
1200-tallet ogsá kan optræde i en tekst der, i modsætning
til Alexanders saga (AM 519 a 40), ikke præges af norvagis-
mer i udpræget grad.
I gen. sg. mask./neut. finder man i A den alment ud-
bredte form enskis, mens man i B i alle tre tilfælde finder
enkis. Som det fremgár af oversigten, er former uden -s-
ligeledes enerádende i det nogenlunde samtidige AM 519
a 40, hvor formen dog er engis, en form som ogsá er be-
lagt i kilderne fra 1300-tallet. Blandt de underspgte kilder
dukker formen med -k- (enkis) ellers tidligst op i AM 351
fol fra anden halvdel af 1300-tallet, og den optræder ogsá
som en variantform i Gudbrandsbiblen. ONP’s citatsam-
ling rpber imidlertid at den ogsá er belagt i ældre kilder.12
Den optræder sáledes i AM 325 II40 (CI225) og AM 645 40
(CI225—50). Fra perioden CI300—50 rummer citatsamlin-
gen elleve eksempler, hvoraf syv er sikkert islandske (fra
fem forskellige kilder).
Hos begge skrivere finder man blot et enkelt eksempel
pá en form med -v- (nom. pl. mask. ‘pngvir’ 9r22 i A og
akk. sg. fem. ‘ong’ 16V42). Som det fremgár af sammenlig-
ningsmaterialet, har former med og uden -v- eksisteret side
om side lige fra de tidligste hándskrifters tid (i islandsk).
Den meget sparsomme brug af former med -v- harmone-
rer blandt andet med forholdene i de med MskMS nogen-
lunde samtidige AM 29140 og AM 519 a 40.
9 Om denne form, se fx de Leeuw van Weenen (2007, s. 310—11 og
316). Formen optræder almindeligvis netop i poesi, men at den ogsá
kan forekomme i prosakontekst, derom vidner flere belæg i ONP’s
citatsamling.
10 Bemærk dog at alle former er forkortede i B, hvorfor det principielt
ikke kan afvises at der er tale om formen pá ~an. Dette má dog be-
tragtes som mindre sandsynligt i lyset af at de págældende forkortede
former i alle sikre tilfælde (i andre grammatiske kategorier) anvendes
for engi/öngi.
11 Sekundære former som engarrar og engarri er sáledes enerádende i
det norske Holm perg 6 fol (CI275), jf. de Leeuw van Weenen (2007,
s. 310).
12 Jeg takker ordbogsredakt0r Helle Degnbol for disse oplysninger.
5.44.7