Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 449
Variation og datering
421
Sammenholdes dateringsholdepunkterne for hhv. A og
B, ses det at B i en række tilfælde udviser yngre træk end A.
Især fplgende forhold kan fremhæves (ikke alle har direkte
dateringsmæssig relevans, og de er sáledes ikke anfprt i de
ovenstáende oversigter, men fremgár af afhandlingens for-
skellige analyser):
Pá makropalæografisk niveau kan det især noteres 1) at
B ikke helt sjældent anvender |rrj|, 2) at |q| og |a>| er noget
hyppigere i B, og 3) at B aldrig anvender karolingisk |f F|.
Pá mikropalæografisk niveau kan det især noteres 1) at
en række grafer fremstár mere kantede i B, og 2) at |x| har
en yngre form (det sákaldte ‘x4’).
Pá ortografisk niveau kan det især noteres 1) at sammen-
faldet mellem /d/ og /æ/ næsten konsekvent kommer til
udtryk i B, mens A rummer ret fá eksempler, 2) at (a>) bru-
ges hyppigere for /9 0/ i B, 3) at B i vid udstrækning indi-
kerer delabialiserede singulære præsensformer af vb. koma,
4) at /I/ i B hyppigere manifesteres som (1) (frem for (e)),
5) at (1) er mere gennemfprt i den efterhængte artikel, 6) at
/U/ i B hyppigere manifesteres som (u v) (frem for (o)),
7) at B muligvis rummer ét eksempel pá restitueret infor-
tisvokal i /ú-U/, 8) at svarabhaktivokalen manifesteres én
gang i B, 9) at /1/ i B langt hyppigere manifesteres som (11)
foran / d/, 10) at brugen af (n rj) for /nn/ er meget mere ud-
bredt i B, 11) at B fplger en yngre regel for fordelingen af (c)
vs. (k), 12) at B rummer flere eksempler pá brug af (gi) for
/ g/ foran /0/, 13) at B rummer mange eksempler pá brug af
(d) for /þ/ uden for stavelsesinitial stilling, 14) at luknin-
gen /þ/ > /d/ efter /1 n/ i kort stavelse synes manifesteret
i B, 15) at brugen af geminationsprik er langt mere udbredt
i B, jf. ikke mindst brugen af (n n) for /nn/, og 16) at B
for honum foretrækker den yngre skrivemáde “hm’, mens
A foretrækker den ældre skrivemáde ‘hö’.
Pá orddannelsesmæssigt niveau kan det især noteres
1) at -ind- er gennemfprt i afledninger pá -end-/-ind-/-ynd-
i B, 2) at former med /i/ (og ikke /e/) er meget gen-
nemfprt i B i adjektivartiklen enn (ogsá uden for nom./
akk. sg. neut.), 3) at former med /e/ er gennemfprt i B i
superlativ afgóðr og vel, mens A rummer eksempler pá for-
mer med /a/, 4) at sg. præt. ind. af hníga og stíga i B mani-
festeres som hnég (formentlig en kontaminationsform)1 og
steig, mens A har de lydrette former hné og sté, og 5) at B
aldrig har /g/ i ord som glíkr, mens former med og uden
/g/ er lige hyppige i A.
Pá morfologisk niveau kan det især noteres 1) at pron.
sjá langt hyppigere optræder som þessi i nom. sg. mask./
fem.,1 2 2) at tigr/t0gr/tugr i akk. pl. har endelsen -i i det en-
keltstáende eksempel i B, mens endelsen er -u i det enkelt-
stáende eksempel i A, 3) at man i B finder et enkelt ek-
sempel pá en yngre analogisk tredjepersonsform ved siden
af den ældre fprstepersonsform i 1. pers. sg. præs. konj., og
1 Alternativt en fejlskrivning for hneig.
2 Bemærk ogsá at kun A har eksempler pá de ældre former þeima og
þvísa.
4) at -sk-former ved refleksivformanten er langt sjældnere
i B.3 3
Pá leksikalsk niveau kan det især bemærkes 1) at B rum-
mer to eksempler pá adv. ei, 2) at enstavelsesformen fyr er
langt sjældnere i B, og 3) at B langt hyppigere bruger fnn-
ask frem for hittask (nærmere omtale af dette forhold findes
i afsnit 5.8.1.3.3).4
I en lang række tilfælde udviser B altsá tilsyneladende en
yngre brug. Tilfældene hvor noget tilsvarende gælder for
A, er langt færre. Det drejer sig om 1) enkelte ortografiske
træk (den langt mere udbredte brug af (~) for / n/ og (de ret
fá) eksempler pá brug af ([aA]v) for /9/), 2) enkelte mor-
fologiske og orddannelsesmæssige træk (den næsten ene-
rádende analogiske form pá -an i akk. sg. mask. af engp og
den mindre alderdommelige manifestation af pron. ngkk-
urr) og 3) enkelte leksikalske træk (de langt færre tilfælde
med præp./adv. of frem for umb og den hyppigere brug af
þar til er og tilþess er frem for unz).1 7
Jón Helgasons (i934a, s. 8) i indledningen omtalte ud-
sagn om at man sandsynligvis ville datere hánd B til et no-
get senere tidspunkt end hánd A hvis ikke hándskriftets
opbygning utvetydigt viste at de to skrivere var samtidige,
skal naturligvis ses i lyset af de talrige eksempler pá yngre
træk i B. Betragter man de ovenfor anfprte dateringsholde-
punkter for MskMS i dette perspektiv, er det interessant at
iagttage at flertallet af fælles punkter som kan bruges ved
sandsynliggprelse af en terminus post quem, blot indikerer
datering til efter C1250. St0rstedelen af punkterne der in-
dikerer en datering til CI275 eller senere, optræder sáledes i
B. Som allerede fremgáet af oversigten ovenfor finder man
dog enkelte punkter der er fælles for sável A som B, men
det má understreges at de fleste af disse træk er langt mere
gennemfprte i B. Endnu vigtigere er det at understrege at
de færreste af punkterne kan tillægges stor dateringsmæs-
sig værdi. Isoleret betragtet har de næsten ingen argumen-
tatorisk vægt. De kan hpjst indgá som delargumenter ved
sandsynliggprelse af en datering til C1275 eller senere. Det
samme má siges om de ovenfor anf0rte eksempler pá fore-
komsten af tilsyneladende yngre træk i A. Det enkeltstá-
ende dateringsmæssigt relevante ortografiske træk (brugen
af ([aA]v) for /9/) er meget sparsomt belagt,8 og de to 0v-
rige punkter af dateringsmæssig relevans (den konsekvente
brug af yngre former med /y/ (frem for /u/) i relevante
3 Som et tilsyneladende yngre træk kunne ogsá nævnes at det possessive
pronomenyðvarr manifesteres uden -v- i de tre relevante tilfælde i B,
mens forholdet mellem former med og uden -v- i A er 6:20. Som det
fremgár af afsnit 5.4.24, má man dog regne med betydelig variation
fra skriver til skriver inden for samme periode.
4 Som et yngre træk kunne ogsá nævnes den i B langt hyppigere brug
af den sammensatte konj. áðren. Som det fremgár af afsnit 5.11.1, má
man dog regne med stor variation inden for samme periode.
5Se dog note 2 pá s. 397. Jf. desuden det enkeltstáende tilfælde med
dat. sg. fem. öngarri.
6 Jf. i samme forbindelse at kun B rummer eksempler pá umb.
7 For nærmere omtale af dette forhold, se afsnit 5.11.26.
8 Som bemærket i note 1 pá s. 419, er det pga. den meget sparsomme
brug da ogsá muligt at man i stedet skulle rubricere brugen af (]aA]v)
for /9/ som en novation der indikerer datering til efter 01250.
6.4.4